Et forløb for erhvervsaktive med kronisk sygdom
Vores erhvervshold er målrettet dig, som er erhvervsaktiv og diagnosticeret med diabetes 2, KOL eller hjertekarsygdom.
Du skal have en henvisning
For at deltage på forløbet skal have en henvisning fra egen læge eller sygehuset. Vi kontakter dig telefonisk eller skriftligt, når vi modtager din henvisning.
Læs mere om henvisning til rehabilitering.
Du kommer til en indledende samtale
Forløbet indledes med en samtale, hvor vi i samarbejde med dig og evt. dine pårørende afklarer dit behov for rehabilitering. Samtalen tager udgangspunkt i dine behov og udmunder i, at du får din egen plan for dit forløb med rehabilitering.
12 uger med undervisning og træning
Forløbet med rehabilitering af kronisk sygdom for erhvervsaktive strækker sig over 12 uger, og består af både undervisning og træning. Vi har hold om eftermiddagen, så du kan deltage efter arbejde.
Undervisning
Vi har undervisning 1 gang ugentligt med en varighed af 1 time pr. gang. Undervisningen kan omhandle emner som:
- Basal viden om din sygdom
- Medicinforståelse
- Faresignaler og handlemuligheder
- Hverdagsliv med kronisk sygdom
- Psykiske reaktioner
- Vejledning i kost
- Vigtigheden af fysisk aktivitet
Træning
Vi har træning 2 gange ugentligt med en varighed af 1,5 time pr. gang. Træningen foregår på hold med individuelle tilpasninger, så alle kan deltage i træningen.
Mulighed for selvtræning
Når du har deltaget 12 uger på vores forløb, har du mulighed for op til 6 måneders selvtræning. Der vil ikke være personale til stede. Det forventes derfor, at du kan klare træningen på egen hånd med det træningsprogram, du har fået udleveret af terapeuten. Du får udleveret et adgangskort, som du skal medbringe hver gang og forevise ved efterspørgsel.
Har du spørgsmål?
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte vores Rehabiliteringsteam på tlf. 97 11 35 55.
Læs mere om vores forløb til rehabilitering af kronisk sygdom.