Sundhedsplejens tilbud


Er du gravid eller har du lige født? Så har sundhedsplejen en række tilbud til dig, som du kan læse om på denne side.

Sundhedsplejens tilbud til dig der er gravid eller har småbørn

Sundhedsplejen har forskellige tilbud til børnefamilier.

Du kan læse mere i denne folder.

Graviditetsbesøg 

Hvis der er særlige problematikker, som bekymrer dig, f.eks. sociale problemer, tidligere dårlige erfaringer med amning, problemer i forbindelse med graviditet, tidligere fødsel eller barsel, har du mulighed for at kontakte os og få et besøg af sundhedsplejersken inden fødslen. 

Et graviditetsbesøg varer ca. 1. time og vi ser gerne, at den kommende far deltager. Besøget foregår hjemme hos jer og besøget skal ligge, når du er omkring 30. graviditetsuge (besøget kan også ligge tidligere, hvis der er behov for det). Under besøget kan vi snakke om de ting, I finder relevante - f.eks. praktiske forberedelser.

Barselsbesøg

Barselsbesøg er et ekstra besøg til dig, der har født hjemme, ambulant (udskrevet efter 4-6 timer) eller er blevet udskrevet indenfor 72 timer efter fødsel. Vi tilbyder et hjemmebesøg 4-5 dage efter fødslen - sundhedsplejersken ringer dig op og aftaler tidspunkt. Har du født på en tirsdag, får du besøg enten fredag eftermiddag eller mandag formiddag.

Hvis du mod forventning ikke har hørt fra en sundhedsplejerske, beder vi dig kontakte den sundhedsplejerske, der kører i dit område. Se folder Sundhedsplejens tilbud til børnefamilier.

Hjemmebesøg

Din sundhedsplejerske aftaler tid for hjemmebesøgene i fællesskab med dig efter behov. Besøgene lægges primært mellem kl. 08 og 17.

Sundhedsplejersken besøger dig, indtil dit barn er 8-10 måneder. Har du brug for besøg ud over denne alder, aftales det med sundhedsplejersken, da der skal være et særligt behov for, at der gives ekstra besøg. Selvom sundhedsplejersken har haft sit afsluttende besøg hos dig, er det altid muligt at kontakte hende igen med henblik på råd og vejledning og et evt. hjemmebesøg. 

Åbent hus

Kom til Åbent Hus hos Sundhedsplejen i Mariagerfjord Kommune.

  • Hobro alle tirsdage i lige uger: kl. 10-12 i Busterminalen, H.I. Biesgade 4, Hobro.
  • Hadsund alle tirsdage i ulige uger: kl. 10-12 i Menighedscentret, Kirkegade 8, Hadsund

OBS - Åbent Hus holder lukket i sommerferien fra 1.7.-15.8. samt alle øvrige skoleferier og på helligdage. Til Åbent Hus har du mulighed for at møde en sundhedsplejerske, der kan give dig råd og vejledning omkring dit barns sundhed og udvikling, og du vil møde andre forældre med små børn i alderen 0-3 år.

Du kan læse mere om åbent hus i denne folder.

Mødregrupper

Til Åbent Hus har du mulighed for at møde andre, der har lyst til at danne en mødregruppe sammen. Sundhedsplejersken hjælper gerne med at starte den første snak.

Du kan finde gode råd til mødregrupper i denne folder.

Fødselsforberedelse samt workshops om hverdagen med et lille barn

Forløbet består af tre gange før og tre gange efter fødslen. 

Det er for alle forældre, der venter første barn. Der er plads til ca. 10 forældrepar til fødselsforberedelsen og ca. 20 par til en workshop.

Fødselsforberedelsen starter omkring graviditetsuge 30 og den sidste workshop afholdes, når barnet er ca. 9 måneder gammel.

Fødselsforberedelsen finder sted torsdage i tidsrummet fra kl. 8-10 eller fra kl. 9-11 i enten Hobro eller Hadsund.

Workshops afholdes man.-, tirs.- og onsdage i tidsrummet fra kl.16-17:30  i enten Hobro, Hadsund eller Arden.

Alle er velkomne efter tilmelding - det er gratis at deltage. 

Tilmelding til fødselsforberedelse

Tilmelding til workshops

Du kan læse mere om det gratis tilbud i denne folder.

Hygiejne ved flaskeernæring

Sundhedsplejen i Mariagerfjord har udarbejdet en folder med gode råd omkring hygiejne ved flaskeernæring.

For tidligt fødte (præmature børn) 

Der er et særligt tilbud til dig, der har født før uge 35 eller hvis dit barn har en fødselsvægt på under 2000 gram.

Når bleen skal af

Vi har lavet en informationsfolder med tips til dig, når det er tid til, barnets ble skal af.

Søvn

Vi har lavet en informationsfolder med tips om børns søvn.

Særlige tilbud

Sundhedsplejen har også særlige tilbud - blandt andet til dig med en fødselsdepression. Til dig der behøver lidt ekstra støtte i din nye rolle som mor, kan du kontakte Sundhedsplejen.

Graviditet og barsel



  • Gravid kvinde og jordmoder
  • Baby med stribede bukser
  • nybagt mor

Kontakt


Sundhedsplejen

  •  Fjordgade 5 9550 Mariager
  •  97113204

Opdateret 24.09.20    Print    Læs op    Webmaster   Fandt du siden nyttig?