Hvem kan bruge vores tilbud?


I Mariagerfjord Kommune har vi flere sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til vores borgere, bosteder, ungdomsuddannelser, arbejdspladser med flere. Vores mission er at styrke borgernes sundhed og trivsel gennem direkte kontakt til borgerne og samarbejde med fagenheder og relevante aktører.

Vores mission er at styrke borgernes sundhed og trivsel 

I Mariagerfjord kommune ønsker vi at styrke borgernes sundhed og trivsel. Vores tilbud spænder derfor bredt. Vi har direkte kontakt med og henvendelser fra borgere, som ønsker at benytte vores tilbud. Derudover samarbejder vi med fagenheder og aktører om at formidle tilbuddene, henvise borgere og styrke deres sundhed og trivsel.

Direkte kontakt til dig, som er borger 

Som borger har du mulighed for at tage direkte kontakt til os, hvis du fx ønsker rygestop eller at benytte vores tilbud om forebyggende hjemmebesøg til den ældre borger.

Vi har flere sundhedstilbud, som ikke kræver en henvisning fra egen læge eller sygehuset. 

Samarbejde med fagenheder og aktører

Vi har et stærkt samarbejde med flere fagenheder. Vi samarbejder med fx sundhedsplejersker og skoler om at formidle kontakt til familier med overvægtige børn. Vi har også borgere, som henvises gennem jobcentret. Derudover samarbejder vi med andre aktører, hvor fx virksomheder eller bosteder kan tage kontakt til os ved ønske om at styrke deres sundhed og trivsel. Dette kan fx være ved ønske om samtaler om rygestop, sundhedstjek eller oplæg om sunde kostvaner. 

Kontakt os for yderligere oplysninger

Har du behov for yderligere oplysninger om, hvordan vi kan hjælpe dig, er du velkommen til at kontakte os:

Annette Poulsen
anpou@mariagerfjord.dk
Tlf. 97113947

Opdateret 28.02.18    Print    Læs op    Webmaster   Fandt du siden nyttig?