LÆR AT TACKLE angst og depression - for unge


I Mariagerfjord Kommune tilbyder vi Lær at tackle-kurset til dig, der oplever tegn på angst og depression og er mellem 15 og 25 år. Tilbuddet er gratis og kræver ikke, at du har en diagnose.

Om forløbet

Lær at tackle angst og depression for unge er et gratis selvhjælpskursus til dig, der er mellem 15 og 25 år, og som døjer med triste eller tunge tanker, og som har brug for et frirum til at dele tanker og erfaringer sammen med andre i samme situation.

Du møder undervisere, der er frivillige, og som selv har prøvet at være i samme eller lignende situation som dig. Der forventes en forsamtale inden kursets opstart. Herefter er der seks mødegange á 2,5 times varighed og et opfølgningsmøde. Vi tilpasser kursets tid og sted efter flertals ønske. Alle - både undervisere og deltagere - har tavshedspligt.

På kurset vil du møde andre unge, der har det ligesom dig. Du kan sagtens nøjes med blot at lytte, hvis det er sådan, du har det bedst. På kurset veksles der mellem foredrag, øvelser og gruppediskussion og går bl.a. ind i emnerne:

  • Håndtering af symptomer fx tristhed eller uro
  • Forebyggelsesstrategier
  • Håndtering af fysisk og psykisk smerte
  • Problemløsning
  • Advarselssignaler for tilbagefald
 Hvis du er mellem 15 og 25 år, er du velkommen til at ringe og høre nærmere, da det er antallet af interesserede, der afgør, hvornår kursusforløbene opstartes. Er du over 25 år, er du også velkommen til at kontakte os.

Det er også muligt at tilmelde dig til et online forløb, hvis du har svært ved at komme afsted til mødegangene. Du kan se mere om online forløbet her.

Mød Charlotte, som er én af instruktørerne på kurset i Mariagerfjord Kommune, i videoen her.

Lær-at-tackle kurset udbydes under licens af Komiteen for Sundhedsoplysning. Du kan læse mere og forløbet, og hvad andre unge har fået ud af kurset her.

Kontakt


Sureka Santhirasegaram

Borgerrettet forebyggelse

  •  24871216
  •  

Opdateret 07.04.21    Print    Læs op    Webmaster   Fandt du siden nyttig?