Information til unge om røg
Mariagerfjord Kommune tilbyder alle 7.-9. klasser undervisning med henblik på at forebygge rygestart hos eleverne. Undervisningen omhandler rygning af cigaretter, e-cigaretter og vandpibe samt brugen af snus.
Information til forældrene og voksne om unge og røg
Et oplagt forum for information til forældre om unge og røg kan eksempelvis være klassearrangementer, forældremøder, initiativer planlagt af skolebestyrelsen, lærermøder, fritidsklub, idrætsforeninger og så videre.
Omdrejningspunktet ved et informationsmøde er at hjælpe forældre og øvrige voksne omkring barnet til at tale om rygning. Hvad forventer barnet, hvad virker og hvordan griber man det an, hvis ens teenager er begyndt at ryge? Men også at tale om, hvordan man som voksen/forælder forholder sig til rygning. Hvad er reglerne i forbindelse med fester, efterskole og så videre.
Rygestopkurser for unge
Unge kan tilbydes rygestopkursus som et gruppeforløb. Kurset kan afholdes på kommunens sundhedscentre eller på den skole, fritidsklub eller lignende, hvor de unge er. Som ung kan du også tilbydes et individuelt rygestopforløb.
Røgfri Fremtid
Mariagerfjord Kommune har tilsluttet sig partnerskabet Røgfri Fremtid, som er et samarbejde mellem TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse. Som partner arbejder vi for, at ingen børn og unge ryger i 2030, og at under 5 procent af den voksne befolkning ryger. Du kan læse mere om partnerskabet her.
Kontakt
Kontakt rygestopvejleder på
tlf. 21 36 45 79