Åben og Rolig


I Mariagerfjord Kommune tilbyder vi Åben og Rolig-kurset til dig, der oplever længerevarende stress. Forløbet er et evidensbaseret kursus, der strækker sig over 9 uger med fokus på meditation. Kurset hjælper dig med at håndtere stress og forbedre din mentale sundhed. Tilbuddet kræver henvisning.

Om forløbet

Åben og Rolig er et kursusforløb, der strækker sig over 9 uger med en mødegang hver uge à 3 timer. På kurset vil du blive introduceret for meditationsøvelser og tage del i gruppesamtaler med de øvrige deltagere. Målet er at give dig redskaber til at håndtere og sænke din stress. Kurset er evidensbaseret og har gode resultater bag sig. Du har mulighed for to personlige samtaler med en psykolog undervejs i forløbet.

Kurset finder sted om formiddagen en gang om ugen på Hadsund Sundhedscenter og Fayesgade 14C i Hobro.

For at deltage er det vigtigt, at du:

  • er motiveret for at meditere.
  • har lyst til at være med på et hold.
  • er i stand til at tale og forstå dansk.
  • har mulighed for at deltage én gang om ugen i ni uger.

Du skal desuden have oplevet symptomer på stress i mindst en måned og være fyldt 18 år.

Tilmelding

Du kan henvises til kurset Åben og Rolig fra egen læge eller jobcenteret. Forud for kurset vil du blive indkaldt til en samtale med en psykolog, der vil vurdere, om Åben og Rolig er det rette tilbud for dig.

Kontakt 

Ønsker du yderligere information eller at tilmelde dig et kursus kontakt administrativ medarbejder Annette Poulsen på mail anpou@mariagerfjord.dk eller tlf. 9711 3947. 

Ønsker du at vide mere om kurset kan psykologerne i Åben og Rolig Charlotte Nielsen eller Lisbeth Bundgård Christensen kontaktes på mail chan6@mariagerfjord.dk eller lisbc@mariagerfjord.dk.

Opdateret 06.03.19    Print    Læs op    Webmaster   Fandt du siden nyttig?