Forebyggende hjemmebesøg


Mariagerfjord Kommune tilbyder forebyggende hjemmebesøg til dig over 65 år, som ikke i forvejen modtager praktisk hjælp og personlig pleje, og er bosat i kommunen. Tilbuddet kræver ingen henvisning.

Tilbud til dig over 65 år

Forebyggende hjemmebesøg er et tilbud om en samtale med en forebyggende sundhedsvejleder til ældre i eget hjem. En samtale, hvor du kan få inspiration og vejledning til at bevare din sundhed og trivsel bedst muligt.

Samtalen tager udgangspunkt i din livssituation med fokus på at forebygge nuværende eller eventuelt kommende problemstillinger. Vi vil spørge ind til din hverdag, trivsel og helbred, netværk, udfordringer ved at blive ældre samt rådgive om relevante tilbud.

Vi vil gene besøge dig, selvom du ikke har aktuelle problemer. Du tilbydes besøg når:

• Du er 65+ år og mistet din ægtefælle/samlever
• Du er 70 år og bor alene
• Du er fyldt 75 år
• Du er 80 år og derover
• Du på anden vis er henvist eller omfattet af tilbuddet

Du kan også læse Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for de forebyggende hjemmebesøg

Kontakt for yderligere oplysninger:

Område Hobro Nord/Arden
Telefon 97 11 34 23

Område Hobro Syd/Mariager
Telefon 97 11 39 51

Område Hadsund/Ø. Hurup
Telefon 97 11 34 75

Telefontid alle områder – tirsdag og torsdag kl 08-08:30
Mail: forebyggende@mariagerfjord.dk

Nyttige hjemmesider:

Ældre Sagen - find din lokale afdeling
Se en film om forebyggende hjemmebesøg

Det taler vi om ved et besøg

Ved et besøg hjemme hos dig vil vil vi blandt andet snakke om nedenstående emner.

Et godt måltid med tilpas mad og drikke kan betyde oplevelse af velvære. Mad og drikke er kroppens brændstof, og en forudsætning for fysiske kræfter.

Du kan selv gøre meget for at bevare det gode helbred længst muligt. Blandt andet ved at spise sundt og varieret i kombination med en fysisk aktiv hverdag har du en større mulighed for at bevare din muskelstyrke og stærke knogler. Du kan derfor med fordel følge De officielle Kostråd. Da der for mange sker et fald i aktivitetsniveauet med alderen — og dermed også i energibehovet og for nogen i appetitten — der dog enkelte ting, som du kan være særligt opmærksom på.

Hvis du ikke spiser så meget som tidligere, er det ekstra vigtigt, at den mindre mængde mad giver dig lidt mere protein og den samme mængde vitaminer og mineraler som før. Behovet for vitaminer og mineraler er det samme som tidligere i dit liv, mens behovet for protein er lidt større. Personer, der spiser meget lidt (småtspisende) eller har en sygdom, der stiller andre krav til maden, har særlige behov.

De officielle kostråd:

  1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
  2. Spis frugt og mange grønsager
  3. Spis mere fisk
  4. Vælg fuldkorn
  5. Vælg magert kød og kødpålæg
  6. Vælg magre mejeriprodukter
  7. Spis mindre mættet fedt

Ved nedsat appetit skal kostrådene vendes om, dvs. det der ellers skal spises meget af—skal du spise mindre af og der skal ikke længere spares på sukker og fedt.

Det er stadig vigtigt at få motion hver dag. Følger af underernæring er bl.a.: udtalt træthed, risiko for fald, nedsat hukommelse, dårligt humør, nedsat immunforsvar og dårlig gangfunktion.

Et godt råd er: Indtag kost med højt fedtindhold, brug smør, spis mandler og nødder, fløde og creme fraiche, fed ost, dessert med mere.

Spis gerne flere små måltider i løbet af dagen.

Du kan hos egen læge få grøn recept - som giver tilskud til køb af proteindrikke.

Hold øje med din vægt.

Du har brug for ca. 1½ l væske om dagen. Drik vand.

Drik gerne mere hvis:

  • Du får vanddrivende medicin.
  • Du kaster op og har diarre.
  • Du har feber.
  • Det er varmt.

Ved sygdom er det vigtigt at drikke noget med næring i, da appetitten ofte er lille.

Husk at drikke, også selvom du ikke føler tørst, så undgår du dehydrering.

Drik før du bliver tørstig

Væskemangel kan føre til:

  • Svimmelhed.
  • Hovedpine.
  • Balanceproblemer.
  • Forstoppelse.
  • Problemer med at huske.

Mange kender til nydelsen ved et glas rødvin eller en kold øl. Vær dog opmærksom på, at du med alderen kan reagere anderledes og at du hurtigere kan blive påvirket. Sundhedsstyrelsen anbefaler:  maks 7 genstande om ugen for kvinder og 14 genstande for mænd.

Forbrug derover øger risikoen for sygdom. Drik højst 5 genstande ved samme lejlighed.

Drik ikke for din sundheds skyld.

Både D-vitamin og calcium er vigtige i forhold til knoglerne, ikke mindst når du kommer op i årene. Efter længere tid med for lidt D-vitamin øger du din risiko for at falde og for at brække dine knogler.

Er du over 70 år anbefales det, at du tager et dagligt tilskud på 20 μg (800 IU) D-vitamin kombineret med 800-1000 mg calcium, uanset om du drikker mælk eller spiser mælkeprodukter.

Spørg på apoteket.


Vær opmærksom på hvis du begynder at tabe dig eller tage på uden du kender årsagen, så kontakt egen læge.
At bevæge sig frit omkring med en god balance har stor betydning for dit helbred og din sundhed. Bevæg dig, så det ikke er kroppen, som forhindrer dig i at gøre de ting, du har lyst til.

Hvorfor bevæge sig?

  • Du får mere energi
  • Du bliver mere glad
  • Du får en nemmere hverdag
  • Du sover bedre om natten
  • Du forebygger sygdom

Sundhedsstyrelsen anbefaler at du er fysisk aktiv mindst 30 minutter hver dag. Aktiviteter der ligger ud over almindelig dagligdags arbejde.

Du kan dele aktiviteten op i 2x15 min eller 3x10 min.

Det er godt at blive forpustet. Gå lange ture hver dag.

  • Tag trapperne
  • Tag cyklen i stedet for bilen
  • Dans til dit yndlingsmusik
  • Leg med børnebørnene

Eksempler på øvelser:

  • Rejs og sæt dig fra en stol med/uden armlæn så hurtigt du kan mindst 10 gange hver dag. (husk stol op af væg)
  • Øv dig i at gå på ”line”.
  • Stå på et ben (hold evt. ved).
  •  Stå på tæer og ned igen.

At forebygge fald

  • Motioner hver dag
  • Løft benene, undgå trippende gang.
  • Spis varieret og husk at drikke
  • Indret boligen med plads.
  • Undgå løse tæpper/ledninger
  • Få gelænder ved trappen
  • Pas på våde gulve
  • Tænd lys
  • Gå med gode sko

Vær opmærksom på svimmelhed, det kommer ikke bare fordi du er ældre. Få tid ved din læge.

Det er vigtigt at du husker at tage din medicin.

Vær en aktiv medspiller omkring din egen medicin, og vær opmærksom på bivirkninger. Brug af flere forskellige lægemidler samtidig kan give en uheldig virkning mellem lægemidlerne.

Spørg lægen eller på apoteket. Ældres følsomhed over for medicin og bivirkninger er ofte større end yngres, det vil sige at den samme mængde medicin i kroppen hos den ældre for eksempel kan medfører et større blodtryksfald end hos yngre.

Tag kun den medicin din læge har ordineret samt eventuel håndkøbsmedicin.

Sovemedicin

Sovemedicin og beroligende medicin kan være en nødvendig hjælp i perioder. Sovemedicin er vanedannende og bør kun tages i afgrænset periode. Bør kun tages i samråd med egen læge og hvis du ønsker at stoppe så husk at tale med lægen inden ophør. 

Tag ikke din sovemedicin senere end kl. 02, da du ellers kan være påvirket op af dagen (sløv og uopmærksom).

En god søvn er, når du vågner veludhvilet om morgenen uden brug af vækkeur og føler dig frisk. En dårlig søvn er, når du ikke kan falde i søvn eller er vågnet flere gange i løbet af natten og ikke kan falde i søvn igen.

Når man bliver ældre bliver man træt tidligere om aftenen og vågner tidligere om morgenen. Mangel på søvn fører til at man kan blive træt og døsig - får faldende koncentration og bliver mere glemsom.

Når vi sover sker en vedligeholdelse af muskler og væv og immunforsvaret styrkes, stresshormonerne falder og puls, blodtryk og stofskifte og hjerneaktivitet nedsættes.

Gode søvnråd:

  • Frygt ikke søvnløshed; man dør ikke af at sove dårligt og man sover ofte mere end man tror.
  • Løs ikke dagens problemer om natten.
  • Gå i seng, når du er træt.
  • Stå op hvis du ikke kan falde i søvn indenfor ½ time.
  • Stå op og gå i seng på samme tid hver dag.
  • Sov ikke om dagen.
  • Undgå koffein og mad med højt sukkerindhold inden sengetid.
  • Gå ikke sulten eller stopmæt i seng.
  • Foretag afslappende aktiviteter før sengetid.
  • Spis eventuel en banan og drik varm mælk med honning.

Hjernen går ikke i stå, bare fordi den bliver ældre. Men når du bliver ældre, skal du yde en større indsats for at holde hjernen frisk, end du behøvede som yngre. Lige som med kroppen, har hjernen brug for sund kost og motion.

De fleste kender oplevelsen af ikke at kunne finde et bestemt ord eller navn frem fra hukommelsen. Eller man glemmer indkøb, der ikke står på en huskeliste. Det er helt normalt. Men hvis man ikke kan huske navne på nær familie eller ikke kan huske, hvad man foretog sig i morges kan det være et tegn på, at der er noget i vejen.

Gode råd til at træne hukommelse:

  • Løs kryds og tværs
  • Tal med andre mennesker
  • Lyt eller spil musik
  • Vær fysisk aktiv og spis sundt
  • Sov godt

Vær opmærksom på om dit syn eller hørelse forandrer sig. Det er vigtigt at både dit syn og hørelse er i orden, når du kører bil, så sørg for at få det tjekket! Hold rutinen ved lige. Vær opmærksom i trafikken.Tjek om din medicin er trafikfarlig.

Livet uden bil

For al kørsel til sygehus, egen læge eller speciallæge gælder: Kan du selv—skal du selv.

Transport regionen (behandling på sygehus): Tlf. 97 64 80 30

Flextrafik (NT-kørsel): Tlf. 99 34 11 34

Handicapkørsel/kørsel egen læge/speciallæge bevilget af kommunen: Tlf. 97 11 34 33

Urin-inkontinens er et tegn på, at enten bækkenbund, blære, eller nerverne til blæren ikke fungerer som de skal.

Stress-inkontinens opstår når lukkemuskler i bækkenbund og urinrør er for svage til at holde urinrøret tæt under almindelige fysiske anstrengelser.
Behandling består gerne i at træne bækkenbunden. Der kan eventuelt være medicinsk behandling. Ses ofte hos kvinder.

Trang– eller urge-inkontinens skyldes at blæren trækker sig sammen, så vandladningen starter, selvom blæren ikke er fyldt. Vandladningstrangen er så kraftig, at man ikke har kontrol over den.

Skyldes ofte sarte slimhinder, behandling med vanddrivende medicin eller sygdom i urinvejene. Der ses hyppige vandladninger. Behandlingen er ofte medicinsk. En eventuel hormonbehandling samt træning kan overvejes.

Overløbs-inkontinens skyldes en overfyldt blære, hvorfra urinen siver eller skvulper over. Blæren kan ikke tømmes helt ved vandladning. Skyldes ofte at blæren er blevet for stor og slap, fordi man holder sig for længe. Behandling er ofte at genoptræne blæren ved at tømme blæren regelmæssigt.

Giv dig god tid på toilettet. Gå på toilet hver 3.- 4. time.

Er du i tvivl om din årsag til inkontinens, så spørg ved egen læge. Du kan også søge råd og vejledning ved kommunens inkontinenssygeplejerske og ved behov for hjælp til at søge bevilling på hjælpemidler for eksempel bind og lignende

Knibeøvelser

Lig på ryggen med bøjede ben og fødder i underlag. Knib i bækkenbunden, så du fornemmer en lukning af endetarm. Kan også udføres sideliggende, maveliggende, siddende og stående.

Forstoppelse, diarre og ufrivillig afføring er symptomer, der kan optræde samtidig eller hver for sig.

Forstoppelse          

Forstoppelse er sjælden hård afføring. Forebyg forstoppelse:

  • Spis fiberrig kost.
  • Drik 1½ l væske dagligt
  • Dyrk motion.
  • Gå på toilet, når trangen melder sig.

Diarre

Diarre er hyppige tynde afføring.

Mindsk diarre:

  • Spis lyst brød.
  • Surmælksprodukter.
  • Kogte grøntsager.
  • Rå revne æbler.
Ved akutte maveproblemer eller problemer gennem længere tid—kontakt egen læge.

Ved blod i afføringen skal du altid kontakte læge.

Ved spørgsmål kan du kontakte egen læge eller kommunens inkontinenssygeplejerske på tlf. 51 50 52 44.

Opdateret 31.07.20    Print    Læs op    Webmaster   Fandt du siden nyttig?