Nyttige links


Du kan her på siden finde nyttige links, hvis du eksempelvis står overfor et valg om ungdomsuddannelse. Du vil også kunne finde relevante love og bekendtgørelser, som har betydning for UU's arbejde.

Inspiration til valget af uddannelse



Der findes en lang række inspirations- og hjælpe sider til dig, der står og skal træffe et uddannelsesvalg. Nedenfor kan du finde nogle af dem og mange andre inspiration sites.

Inspirationssite til dit uddannelsesvalg

www.fremtidenerdin.dk er en inspirationssite til dit uddannelsesvalg. Her kan unge mellem 8. - 10. klasse blive inspireret til at se på hele uddannelsespaletten. På sitet findes blandt andet videoer med rollemodeller, der går imod strømmen. Sitet har også tests for de unge. Sitet linker op til uddannelsesbeskrivelser på ug.dk.

Uddannelsesguiden

I uddannelsesguiden på ug.dk, kan du læse om forskellige uddannelser for både unge og voksne. Du kan læse om de forskellige muligheder, du har, når du søger ungdomsuddannelse, videregående uddannelse eller voksen- og efteruddannelse.
På uddannelsesguiden har du også mulighed for at modtage vejledning via telefon, mail eller chat.

eVejledning

eVejledning er et tilbud til alle der har behov for vejledning om uddannelse og job. Du kan her frit vælge mellem at chatte, maile, sms eller ringe til en vejleder med dine spørgsmål. Det har samtidig den fordel at de har åben dag, aften og weekend, hvilket betyder at du hurtigt kan få svar på dine spørgsmål.

Ungdomsuddannelser i Nordjylland

Ungdomsuddannelser.nu er en side hvor du kan læse om de tilbud af ungdomsuddannelser, der er i Nordjylland. Samtidig kan du få et overblik over hvor og hvornår en interessant ungdomsuddannelse afholder åbent hus arrangement, så du kan sætte et kryds i kalenderen.

Uddannelsesplan

Minuddannelse.net kan du læse din uddannelsesplan og gøre brug af den til optagelse på ungdomsuddannelse (under 25 år).
Det er et værktøj til elever, forældre, lærere og vejledere, der skaber sammenhæng mellem skole, undervisning og uddannelse. 
Du kan login med UNI-Login, Nem-ID eller UV Login.

Tilmelding til ungdomsuddannelse

Optagelse.dk kan du søge og tilmelde dig 10. klasse og ungdomsuddannelser.
En ungdomsuddannelse er en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller anden aktivitet. 
For at søge optagelse på en uddannelse på optagelse.dk, skal du bruge dit Nem-Id.

Ungarbejde.dk 

Ungarbejde.dk er en portal for studerende, elever og praktikanter, der er på udkig efter nyt job, fritidsjob eller praktikplads.

Studiejob Danmark

Studiejob-danmark.dk er Danmarks portal for: Elever, trainees, praktikanter, studerende der er på udkig efter nye jobmuligheder.

Love og bekendtgørelser



Nedenfor kan du finde en række af de love og bekendtgørelser, som UU Mariagerfjord er omfattet af i arbejdet med vejledning.

Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv

Vejledningen efter denne lov skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet, herunder at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. 
Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv. 
Vejledningen skal inddrage såvel den enkeltes interesser og personlige forudsætninger, herunder uformelle kompetencer og hidtidige uddannelses- og beskæftigelsesforløb, som det forventede behov for uddannet arbejdskraft og selvstændige erhvervsdrivende. 

Bekendtgørelse om brobygning og introduktionskurser til ungdomsuddannelserne

Introduktionskurser og brobygning er obligatoriske undervisnings- og vejledningsforløb på ungdomsuddannelserne for 8., 9., og 10. klasses elever. Forløbene skal biddrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet.

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Ved udgangen af grundskolen og 10. klasse skal elever have en plan for den videre uddannelse. 
Uddannelsesplanen udarbejdes for elever i folkeskolen med udgangspunkt i elevens elev- og uddannelsesplan, jf. folkeskolelovens § 13 b, stk. 2. 

Folkeskoleloven - Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og give dem lyst til at lære mere, gøre dem fortrolige med dansk kultur og historie, give dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrage til deres forståelse for mennesketse samspil med naturen og fremme den enkelte elevs alsidige udvikling.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

"Formålet med erhvervsgrunduddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som dels giver umiddelbar adgang til at fortsætte i en erhvervskompetencegivende uddannelse, dels giver grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Erhvervsgrunduddannelsen skal tillige bidrage til at udvikle den unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund".

Lov om de gymnasiale uddannelser

"Formålet med uddannelserne omfattet af denne lov er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene."

Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser

Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlig behov

"Ungdomsuddannelsen gives til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Dermed ligestilles disse unge med andre unge, således at alle unge har mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse."
Kommunalbestyrelsen sikrer, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov orienteres om uddannelsestilbuddet efter denne lov.

Opdateret 26.07.17    Print    Læs op    Webmaster   Fandt du siden nyttig?    

Kontakt


Ungdommens Uddannelsesvejledning


Åbningstider
Mandag-onsdag 8.00-14.00
Torsdag 8.00-14.30
Fredag 8.00-12.00