Gå til hovedindhold
Lokalplaner
Kommuneplantillæg

Hobro - Gettrupvej - Lokalplan 197/2024 og Kommuneplantillæg nr. 82 - Endelig vedtagelse

Klagefrist 21. oktober 2024 kl. 23.59

Indhold

    Byrådet i Mariagerfjord Kommune har på deres møde den. 28. august 2024 besluttet at endeligt vedtage forslag til Lokalplan 197/2024 for erhvervsområde på Gettrupvej i Hobro, samt Kommuneplantillæg nr. 82.

    Lokalplanens baggrund og indhold

    Formålet med lokalplanen er, at muliggøre etablering af et testcenter for synergien mellem solceller og afgrøder. Samtidig med at formålet er, at fremtidssikre området som et erhvervsområde og derved også muliggøre erhverv.

    Området ligger i forbindelse med eksisterende erhverv i Hobro Syd, hvor der tidligere har været en landbrugsejendom. Området er en naturlig udvidelse af eksisterende erhvervsområde mod vest og dermed også en naturlig udvidelse af erhvervsområdet i Hobro Syd.

    Kommuneplantillæggets indhold

    Lokalplanområdet er ikke omfattet af rammebestemmelserne i Mariagerfjord Kommuneplan 2013-2025. For at bringe lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for lokalplanlægning er der udarbejdet et tillæg nr. 82 til Mariagerfjord Kommuneplan 2013-2025, hvor der udlægges en ny kommuneplanramme HOB.E.22 – Erhvervsområde på Gettrupvej i Hobro. HOB.E.22 udlægger området til erhverv i form af liberale erhverv, administrations-, lager- og servicevirksomheder samt let produktion og håndværks-virksomheder samt energi- og ressourcevirksomheder.

    Dermed bringes lokalplanforslaget i overensstemmelse med Kommuneplan 2013-2025 for Mariagerfjord Kommune. 

    Høringssvar

    Der er indkommet to høringssvar inden udløbet af den ordinære hørringsperiode. Udvalget for Teknik og Miljø besluttede 3 juni 2024, at der skulle udsendes en supplerende høring omhandlede inddragelse af Gettrupvej i lokalplanen. Den supplerende høring skulle sikre en udvidelse af Gettrupvej. Inden udløbet af den supplerende høring er der indkommet tre høringssvar.

    Høringssvarene fra den ordinære høring omhandlede følgende emner:

    • Vejadgange
      • Der blev foreslået at vejadgang skulle ske fra Samsøvej i stedet for Get-trupvej.
    • Byggelinje mod Gettrupvej
      • Byggelinjen bør udvides til at sikre en udvidelse af Gettrupvej. 
    • De interne vejes størrelse og udformning
      • Der anmodes om at bestemmelserne om de interne vejes størrelse og ud-formning udtages fra lokalplanen.
    • Spildevand
      • Der anmodes af det sikres at der ikke kræves tilslutning til et testcenter for solceller og afgrøder.
    • Forudsætning for ibrugtagning vedr. spildevand
      • Der anmodes om at det ikke er en forudsætning for ibrugtagning at område tilsluttes spildevand når området i første omgang skal bruges til testcenter for synergien mellem solceller og afgrøder. 
    • Tekniske anlæg - kabler
      • Bygherre anmoder om at der ikke stilles krav til at tekniske kabler skal fremføres som jordkabler. 

    Under den supplerende høring, omhandlende vejadgangen og udvidelsen af denne er der indkommet høringssvar vedr. følgende:

    • Energianlæg
      • Der stilles spørgsmål til hvorfor området ikke kaldes et energianlæg.
    • Udvidelse af Gettrupvej og vejadgang. 
      • Naboer ønsker, at der skabes mindst mulige vejadgange til området via Gettrupvej og anmoder derfor om at løsning 2 indarbejdes i lokalplanen. 
      • Bygherre ønsker flere muligheder til vejadgange til området for at sikre områdets udnyttelse til et fremtidigt Erhvervsområde og foretrækker derfor løsning 1.

    Lokalplanen og kommuneplantillægget er vedtaget endelig med nedenstående ændringer i forhold til det offentliggjorte lokalplanforslag:

    1.  Afsnit 4.9 forsyning omformuleres til følgende: "På tidspunktet for denne lokalplans endelige vedtagelse er ejendommen matr.nr. 7øHobro Markjorder (Gettrupvej 6) spildevandskloakeret. Kloakeringen omfatter kun selve arealet omkring bygnings-massen (tidligere landbrugsejendom), og ikke hele ejendommen.

      De øvrige arealer inden for lokalplanområdet er ikke optaget i spildevandsplanen, men vil blive udlagt som planlagt separatkloakeret opland i den kommende spildevandsplan. Det kan forventes, at der skal afsættes areal til placering af regnvands-bassiner eller anden form for vandhåndtering, såfremt dette eller dele af arealet udnyttes til administrations-, lager- og servicevirksomheder samt let produktion og håndværksvirksomheder som anført i lokalplanens formål og indhold, afsnit 3.”

    2. Der tilføjes følgende ”der vil ikke stilles krav til tilslutning til spildevand til tekniske anlæg til energi- og ressourcevirksomheder” til §13 pkt. 3.
    3. §5.1 vedr. byggelinje langs Gettrupvej omformuleres således, at der udlægges en byggelinje på otte meter fra vejmidte.
    4. §10.2 slettes, da der tages stilling til dette ved et vejprojekt, når det bliver aktuelt.
    5. §11.1 omskrives til følgende ”Kabler inden for lokalplanområdet skal generelt fremføres som jordkabler. Dog kan tekniske kabelinstallationer føres over jord ifm. test- og energianlæg, med respekt af højdegrænsen i §11.3”.
    6. Lokalplanafgrænsningen udvides til at omfatte en del af Gettrupvej jf. løsning 1 i den supplerende høring, udsendt i perioden 1. juli 2024 til 22. juli 2024.

    Lokalplanens retsvirkninger

    Der må ikke retsligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser medmindre, der meddeles dispensation efter Planlovens §§ 5u, 19 eller 40.

    Spørgsmål og bemærkninger 

    Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Plan mandag til onsdag fra kl. 13:00 til 14:30, samt torsdag fra kl. 13:00 til 16:30.

    Du er også velkommen til at svare tilbage igennem din digitale postkasse (eBoks, mit.dk o.l.), skrive til mail: plan@mariagerfjord.dk eller sende et brev til Plan og Byg, Adelgade 30B, 9500 Hobro. 
    Du bedes i din henvendelse oplysesagsnummeret: 01.02.05-P16-21-23.