Gå til hovedindhold
Miljøgodkendelse
Offentliggørelse

Handest – Gråkærvej 4 – Udvidelse af husdyrbrug – Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse

Frist for indsendelse af bemærkninger og idéer 17. februar 2025 kl. 15.00

Indhold

    Mariagerfjord Kommune behandler i øjeblikket en ansøgning om miljøgodkendelse efter § 16 a stk. 4 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug af ejendommen Gråkærvej 4, 8990 Fårup.

    Sagsbeskrivelse

    Ansøgningen omhandler tillæg til miljøgodkendelse til malkekøer med kvieopdræt på adressen Gråkærvej 4, 8990 Fårup.

    Husdyrbrugets gældende tilladelse til dyrehold er en § 16 a miljøgodkendelse fra 2019. Denne godkendelse er udnyttet med undtagelse af opførelse af en goldkostald. Placeringen var ikke god til denne stald, så derfor søges der nu om en ny placering af denne. 

    Der søges om miljøgodkendelse til følgende ændringer på husdyrbruget:

    • Opførsel af goldkostald. Produktionsareal 1.706 m2.
    • Opførsel af kalvestald. Produktionsareal 300 m2
    • Opførsel af kalveplads med tilhørende kalvekøkken. Produktionsareal 250 m2
    • Opførelse af foderlade
    • Inddragelse af 75 m2 gangareal i Ny kostald til dybstrøelse.
    • Der søges der om en fleksibel model (flexgrupper) i alle stalde.
    • Opførelse af sandseparationsanlæg
    • Opførelse af ny møddingsplads
    • Opførelse af ny vaskeplads til kalvehytter
    • Nedrivning af eksisterende ungdyrstald. 

    Produktionsarealet øges med 1.621 m2 fra 5.243 m2 til 6.864 m2. 

    Miljøgodkendelsen vil blive afgjort efter § 16a stk. 4 i Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. af 20. december 2006, med senere ændringer.

    Skriftlig indsendelse af bemærkninger og ideer

    Enhver med interesse i sagen har ret til at se ansøgningen og kommentere sagen og eventuelle indsendte kommentarer vil indgå i kommunens vurdering af projektet.

    Desuden er der mulighed for at få udkast til miljøgodkendelsen tilsendt, når det foreligger. Fristen for at komme med bemærkninger og ideer til projektet, eller ønske om at få tilsendt udkast til miljøgodkendelse, når det foreligger, er mandag den 17. februar 2025, senest kl. 15.00

    Bemærkninger og ideer indsendes skriftligt til landbrug@mariagerfjord.dk eller med post til Mariagerfjord Kommune, Miljø og Klima, Adelgade 30B, 9500 Hobro.

    Sidst opdateret: 3. februar 2025

    Bilag