
Levende byer
Vikingebyen Hobro, købstaden Mariager, fjordbyen Hadsund eller det smukke fiskerleje Stinesminde.
Byerne ved Mariager Fjord byder på maritim stemning, kulturhistorie og fjordnært byliv, som de sig hør og bør i en fjordby.
For enden af fjorden på Himmerlands østkyst er vores skønne ferieby, Øster Hurup. Drager vi ind i fjordlandet, byder området omkring Arden på smuk skov, der gør naturen til en sand legeplads.
Mariagerfjord har det hele. Uanset om du søger ro eller oplevelser, finder du det her – mellem fjord, skov og hav.

Hobro – Fjordbyen der kan det hele
Velkommen til en stor fjordby, hvor natur og byliv mødes! I Hobro kan du nyde Mariager Fjords smukke landskab, gå ture i Bramslev Bakker eller opleve historien på UNESCO-verdensarvsstedet Vikingeborgen Fyrkat. Gå på oplevelse i byens bryggeritraditioner på Bies Gaard, Danmarks ældste træskibsværft eller nyd kulturen og naturen. Hobro er fællesskab, livskvalitet og muligheder – alt samlet ét sted.
Hadsund – Fjordbyen der bygger bro
Hvor Mariager Fjord er smallest, binder Hadsundbroen nord og syd sammen – og giver en fantastisk udsigt over vandet. Langs havnepromenaden summer livet med caféhygge, lystbåde og plads til en stille stund ved fjorden.

Arden - Skovbyen med natur og fællesskab
Ved den smukke Rold Skov ligger Arden, en charmerende stationsby, der er populær blandt unge børnefamilier. Her vokser børnene op i trygge rammer med naturen som legeplads og skoven som nabo. Arden byder på et stærkt lokalsamfund og gode transportmuligheder med togforbindelser både nord og syd. Et ideelt sted at bo, hvis du søger ro, fællesskab og nærhed til naturen.
Mariager – Fjordbyen med købstads-hyggen
Velkommen til en charmerende købstad, hvor historien, naturen og fællesskabet går hånd i hånd. Mariager, rosernes by, er kendt for sin unikke charme, gamle historie og naturskønne beliggenhed ved Mariager Fjord. Med det ældgamle Mariager Kloster, sine hygge brostensbelagte gader, smukke bindingsværkshuse med roser, der klatrer op ad murene, føles byen som en idyllisk tidslomme. Her bor godt 2.500 indbyggere, og byen emmer af historie og nærvær.
Øster Hurup - Feriebyen for hele familien
Øster Hurup er vores charmerende ferieby på Himmerlands østkyst, kendt for sin børnevenlige, hvide badestrand med lavt vand, ideel til afslapning og vandsport som kajakroning og Stand Up Paddleboarding.
Byen byder på naturoplevelser, frisk luft og et udvalg af sommerhuse og campingpladser, der skaber trygge rammer for ferien. Den hyggelige lystbådehavn er et samlingspunkt, hvor lystsejlere, lokale fiskere og besøgende nyder den maritime atmosfære. Med aktiviteter som koncerter, kunstudstillinger og børnevenlige arrangementer er der altid noget at opleve i Øster Hurup.

Stinesminde - Fiskerlejet med ufattelig meget charme
Stinesminde er et lille, idyllisk fiskerleje på nordsiden af Mariager Fjord mellem Hobro og Hadsund. Med kun omkring 25 huse og en havn med plads til 15 små både, emmer stedet af charme og historie. Stinesminde er kendt for sin autentiske atmosfære, smukke natur og som et fredfyldt besøgsmål ved fjorden. Her finder du også et skibsvrag fra 1600-tallet, som er et unikt udflugtsmål for dykkerne.