Gå til hovedindhold

6 korte videoer kan hjælpe dig godt på vej

Vil du gerne vide mere om, hvordan kommunen finder ud af, hvilken hjælp du har brug for? Vil du gerne vide, hvad det betyder at have en sag i kommunen, hvem du kan møde, og hvilke rettigheder du har? Så kan du se nogle korte flm om det med Inge, som du måske kender fra Ultra Nyt.

Afsnit 1: Til møde med kommunen. Hvorfor?

Hvad en kommune? Hvorfor skal du måske til møde med nogen fra kommunen? Hvem skal du tale med til mødet? Tips til ord, der er gode at kende, hvis du skal til møde. Alt dette gør Inge dig klogere på i videoen.

Afsnit 2: Når du skal tale med rådgiveren

Hvad laver en børne- og ungerådgiver? Hvor kan du mødes med din rådgiver? Hvad kan din rådgiver spørge om dig om? Hvad er en bisidder, og hvordan kan sådan en kan hjælpe dig? Det fortæller Inge dig om i videoen.

Afsnit 3: Hvorfor vil rådgiveren vide, hvordan du har det?

Hvad er en underretning? Hvorfor skal alle voksne underrette om børn? Hvordan kan du og dine forældre selv bede om hjælp? Hvorfor skal kommunen lave det, der hedder en 24 timers vurdering? Hvad gør din rådgiver, hvis nogen er bekymrede for, om du er udsat for fysisk/psykisk vold og seksuelle overgreb, og hvad det betyder? Det sætter Inge ord på i videoen. 

Afsnit 4: Sådan finder rådgiveren ud af, hvordan du har det

Hvad betyder det for dig, at din rådgiver laver en screening? Hvad er en afdækning, og hvordan bliver den lavet? Hvornår laver din rådgiver en børnefaglig undersøgelse? Hvad er et netværksmøde, og hvem kan være med? Hvordan kan en observation hjemme hos dig eller i skolen se ud? Alt det gør Inge dig klogere på i videoen. 

Afsnit 5: Sådan kan hjælpen være

Hvad kan din rådgiver og kommunen beslutte i forhold til, hvad du og din familie skal have af hjælp? Din rådgiver skal lytte til dig på en måde, så du føler, at du er inddraget og bliver taget alvorligt. Hvilke indsatser, som kan være kommunens hjælp til dig og din familie? Hvad et samtykke er, og hvorfor det er særligt vigtigt, når du er over 15 år? At afgørelser er endelige beslutninger, som du kan klage over, hvis du ikke er enig. Inge fortæller om dette i videoen. 

Afsnit 6: Hvad sker der bagefter?

Hvordan sikrer din rådgiver sig, at du får den hjælp, som er blevet besluttet? Hvorfor skal din rådgiver blive ved med at tale med dig og hvordan? Barnets plan eller Ungeplan, hvis du er over 16 år. Din ret til forklaringer på den hjælp, som du har fået. Hvad er aktindsigt? Inge gør dig klogere på dette i videoen.