Gå til hovedindhold

Byggeri, tekniske anlæg med videre i landzone

Her kan du finde informationer om byggeri, tekniske anlæg med videre i landzone

Indhold

    Hvis du ønsker at udstykke din grund, opføre ny bebyggelse eller ændre anvendelsen af en bygning eller et areal i landzone, skal du som udgangspunkt søge om landzonetilladelse.

    Eksempler på forhold, der kan kræve landzonetilladelse, er blandt andet:

    • Opførelse af nye enfamiliehuse, anneks, ridehaller, stalde til hobbybrug m.v.
    • Opførelse af garager, carporte, udhuse og lignende bygninger på over 50 m²
    • Etablering af fritstående solcelleanlæg
    • Etablering af ridebaner, jordvolde, søer på over 100 m²
    • Etablering af visse typer erhverv, f.eks. hotel- og restaurationsvirksomhed, vogn-mands- og entreprenørvirksomhed, nedknusningsanlæg samt hestepensioner

    Du er velkommen til at kontakte Byg, hvis du planlægger et projekt i landzone og ønsker en indledende dialog om mulighederne.


    Ansøgning

    Ansøgning om landzonetilladelse kan sendes til byg@mariagerfjord.dk.

    Mange projekter, der kræver landzonetilladelse, kræver også byggetilladelse. I sådanne tilfælde er det tilstrækkeligt kun at søge om byggetilladelse, da begrundelsen for landzone-tilladelsen kan indgå i byggeansøgningen.
    Ansøgning om byggetilladelse sendes via selvbetjeningsportalen Byg og Miljø.

    Undersøg om dit projekt kræver byggetilladelse.

    Nedenfor kan du se, hvilke oplysninger ansøgningen typisk skal indeholde.

    • En projektbeskrivelse, der redegør for bygningens formål og anvendelse
    • En situationsplan, der viser bygningens placering på grunden samt afstande til skel
    • Plantegninger, der viser bygningens indretning og størrelse
    • Facadetegninger, der viser bygningens udformning fra alle fire sider samt højder
    • Oplysninger om valg af udvendige materialer og farver

    Tegningerne skal være målsatte og udført i målfast målestok, f.eks. 1:50, 1:100.

    • En projektbeskrivelse, der forklarer formålet med ridebanen
    • En situationsplan med angivelse af ridebanens størrelse
    • Oplysninger om eventuelle terrænændringer og håndtering af overskudsjord
    • Oplysninger om opbygningen af ridebanens overflade, herunder materialer og lag-tykkelser
    • Oplysninger om eventuelt hegn, belysning m.m. ved ridebanen
    • Situationsplan, der viser anlæggets placering på grunden med angivelse af afstand til skel.
    • Facadetegninger, der viser anlæggets totale højde (målt fra terræn til højeste punkt) og udformning.
    • Plantegning, der viser anlæggets areal på jorden.
    • Oplysninger om anlæggets overfladeareal og årlig effekt (i kWh).
    • Evt. produktblad med tegninger, der blandt andet viser anlæggets udseende, over-flade og farver
    • En projektbeskrivelse, der forklarer formålet med søen
    • En situationsplan med angivelse af søens placering samt afstande til skel og andre bygninger på grunden
    • Oplysninger om søens overfladeareal (angives i m²) og dybde
    • Oplysninger om håndtering og fordeling af overskudsjord


    En landzonetilladelse til at etablere en sø vil som oftest være med vilkår om følgende: 

    • Der må ikke opsættes redehuse, foderflåder eller lignende, ligesom søen kun må hegnes med eventuelt nødvendigt kreaturhegn.
    • Søen må ikke anvendes til ”put and take” fiskeri, det vil sige udsætning af fisk og salg af fiskekort.
    • Der må hverken udsættes eller fodres andefugle, fisk eller krebs af hensyn til sø-ens naturkvalitet.
    • Vandstandsforholdet i søen er ejers eget ansvar.
    • Søen må ikke etableres ved brug af membran.
    • Der skal holdes en afstand på mindst 10 m til nærmeste vandløb, og der må ikke skabes forbindelse eller afløb til vandløb, heller ikke via dræn. 
    • Det opgravede materiale bør holdes mindst 5 meter fra søens bred. Det opgravede materiale bør planeres så der ikke opstår volde eller lignende.
    • Søen bør udformes så den tilpasses terrænet. Den bør anlægges med så jævnt skrånende bredder som muligt, hældningen bør som hovedregel ikke værre større end 1:5. Der bør desuden være lavvandede områder langs bredden. Se tegningen herunder. 


    • Eventuel nyplantning omkring søer bør kun finde sted på nord- og vest siden og mindst 15 meter fra bredden af søen af hensyn til sollyset. Planteafstanden bør desuden mindst svare til træernes forventede sluthøjde.
    • Der bør kun plantes træer og buske som findes naturligt i området. Det kan f.eks. være hvidtjørn, hunderose, almindelig røn, mirabel og brombær, men ikke fx rodo-dendron, snebær, spiræa eller hybenrose. Det anbefales i øvrigt ikke at plante pil og nåletræer.
    • Der bør ikke etableres øer i søen.
    • Bredden af søen bør ikke tilsås med andet end almindelige græsfrø.

    Terrænreguleringer, der ændrer anvendelsen af ubebyggede arealer på en ejendom, kræver landzonetilladelse. Ansøgningen skal indeholde:

    • En beskrivelse af formålet med terrænændringen
    • Oplysninger om perioden for jordarbejdet
    • Ved tilførsel af jord til ejendommen skal der fremsendes dokumentation for, at der anvendes ren jord
    • En situationsplan, der viser det område, hvor terrænreguleringen foretages. Tegningen skal angive arealets størrelse samt nuværende og fremtidige koter
    • En skitse af et tværprofil af terrænet 
    • En situationsplan, der viser møllens placering samt afstande til skel og nærmeste bygninger
    • Tegninger af møllen i sin helhed med oplysninger om totalhøjde og rotordiameter
    • Oplysninger om mølletype og fabrikat
    • Dokumentation for, at møllen overholder støjgrænserne i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Dette indebærer blandt andet beregninger af støjbelastningen ved naboarealer og støjfølsomme områder (f.eks. boligområder)
    • Dokumentation for møllens typegodkendelse
    • En projektbeskrivelse, der forklarer formålet med volden
    • Situationsplan med angivelse af voldens placering på grunden samt afstand til skel og bygninger
    • En skitse af tværprofil
    • Tegninger med oplysninger om voldens højde, bredde og længde
    • Oplysninger om eventuelt plantevalg
    • Oplysninger om, hvordan det sikres, at volden ikke afvander til naboejendomme, hvis den etableres tæt på skel
    • Dokumentation for at der benyttes ren jord
    • Dokumentation for voldens støjreducerende effekt

    Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en landzonetilladelse er cirka 3 måneder fra det tidspunkt, hvor vi påbegynder behandlingen af ansøgningen.

    Som en del af sagsbehandlingen sendes ansøgningen i naboorientering, hvor naboer har to uger til at indsende eventuelle bemærkninger.

    Når der er truffet afgørelse, offentliggøres landzonetilladelsen i fire uger på kommunens hjemmeside. I denne periode kan afgørelsen påklages. Tilladelsen må derfor først udnyttes, når klagefristen er udløbet.

    En landzonetilladelse skal udnyttes inden fem år, ellers bortfalder den.

    Landzonetilladelser offentliggøres på Mariagerfjord Kommunes hjemmeside: Annoncer og høringer

    Sidst opdateret: 1. juli 2026

    Kontakt

    Byg

    Telefontid

    Mandag: kl. 13:00 til 14:30
    Tirsdag: kl. 13:00 til 14:30
    Onsdag: kl. 13:00 til 14:30
    Torsdag: kl. 13:00 til 16:30
    Fredag: Telefonen er lukket