Gå til hovedindhold

Husstandsvindmøller

Opstilling af husstandsvindmøller kræver både byggetilladelse og landzonetilladelse fra kommunen

Indhold

    Bemærk, at husstandsvindmøller, mini-vindmøller og micro-vindmøller ikke er tilladt i byzone, sommerhusområder og bymæssig bebyggelse, som f.eks. landsbyer i landzone.

    Krav til husstandsvindmøller
    I henhold til Kommuneplanen kan der kun forventes at blive givet tilladelse til opstilling af en husstandsvindmølle på en ejendom, hvis følgende krav er overholdt:

    • Ejendommen ligger i det åbne land i kommuneplanens jordbrugsområde
    • Møllen ligger i tilknytning til ejendommens øvrige bebyggelser
    • Møllen ligger mindst 20 m fra bymæssig bebyggelse
    • Møllen må have en maks. totalhøjde på 25 m og en rotordiameter på maks. 13 m
    • Møllen skal placeres udenfor fugle- og vildtreservater, geologiske, biologiske og kulturhistoriske beskyttelsesområder og økologiske forbindelser, friluftsområder og kulturmiljøer

    Sådan søger du om tilladelse til vindmøller
    Du skal sende din bygge- og landzoneansøgning via selvbetjeningsløsningen, Byg og Miljø. Ansøgningen skal indeholde:

    • Situationsplan, der viser møllens placering på grunden og afstanden til skel og andre bygninger
    • Oplysninger om møllen (type, højde, rotordiameter, udformning mv.)
    • Anmeldelse af projektet i forhold til Vindmøllebekendtgørelsens § 8. Anmeldelsen skal indsendes til virksomhedsgruppen@mariagerfjord.dk 
      Anmeldelse kan tidligst ske, når der foreligger det nødvendige plangrundlag og eventuel landzonetilladelse og miljøvurderingstilladelse for vindmøllen, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
    • Vindmøllens typecertifikat

    Yderligere info
    Vindmøllebekendtgørelsen

    Sidst opdateret: 1. juli 2026

    Kontakt

    Byg

    Telefontid

    Mandag: kl. 13:00 til 14:30
    Tirsdag: kl. 13:00 til 14:30
    Onsdag: kl. 13:00 til 14:30
    Torsdag: kl. 13:00 til 16:30
    Fredag: Telefonen er lukket