Gå til hovedindhold

Jordvarmeanlæg

Kommunen skal give tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg, da der skal tages højde for jord- og grundvandsforureninger

Indhold

    Tilladelse til jordvarmeanlæg

    Der skelnes mellem to typer jordvarmeanlæg, terrænnære (vandrette) og dybe (lodrette) jordvarmeanlæg. 

    Reglerne og kravene er forskellige for de to typer. Fælles for begge er, at de begge kræver tilladelse forud for etablering.

    Terrænnære jordvarmeanlæg

    Når du vil etablere et terrænnært jordvarmeanlæg, også kaldet horisontalt jordvarmeanlæg, skal du sikre dig at det overholder de krav der er fastlagt i bekendtgørelse om jordvarmeanlæg:
    Beliggenheden af dit jordvarmeanlæg afgør om hvorvidt du skal anmelde eller ansøge før etablering. Begge dele skal gøres inden man etablerer jordvarmeanlægget. 

    Minimum 4 uger før du vil etablere dit jordvarmeanlæg, skal det anmeldes til kommunen via selvbetjeningsportalen Byg og Miljø. Punkterne i bilag 2 i jordvarmebekendtgørelse skal være oplyste og være opfyldte.

    Efter din anmeldelse har Mariagerfjord Kommune 4 uger til at behandle sagen.

    Du skal bruge selvbetjeningsløsningen Byg og Miljø både til ansøgning og anmeldelse. Byg og Miljø guider dig igennem ansøgnings-/anmeldelsesprocessen og sørger for at hjælpe dig med at få de korrekte oplysninger og dokumenter sendt til kommunen. 
    I Byg og Miljø er der forskellige muligheder for anmeldelse, alt efter hvilket anlæg du skal etablere; vandret eller lodret, med eller uden boringer osv.

    Gå til anmeldelse hos Byg og Miljø

    Sagsbehandlingstiden for behandling af anmeldelsen forventes at være højst 4 uger. Du skal være opmærksom på, at tilladelsen kun gælder jordvarmeanlægget. 

    Hvis dit hus udelukkende er opvarmet med el (herunder jordvarme), kan du søge om reduktion i elprisen hos dit elselskab. Dette kan ske på baggrund af en rettet BBR-meddelelse som dit elselskab skal have. Kontakt dit elselskab for mere information.

    Du skal huske at færdigmelde anlægget, når det er installeret. Færdigmeldingen skal bestå af en målfast ledningsplan af placeringen af varmeslangerne, samt dokumentation for tæthedsprøvning. Færdigmeldingen indsendes via Byg og Miljø.

    Kommunen retter BBR-meddelelsen, når vi har modtaget færdigmeldingen og du får tilsendt en ajourført BBR-meddelelse.

    I skal selv huske, at I som ejere af et jordvarmeanlæg selv skal lade anlægget efterse af en sagkyndig i jordvarmeanlæg efter 1. driftsår.

    Dybe jordvarmeanlæg

    Når du vil etablere et dybt jordvarmeanlæg, også kaldt et vertikalt jordvarmeanlæg, består det af en eller flere dybe boringer. Du skal bruge selvbetjeningsløsningen Byg og Miljø til at ansøge om tilladelse.

    Derudover skal der muligvis søges om boretilladelse og projektet skal VVM-screenes. I forbindelse med sagsbehandlingen af den type dybe anlæg, vil dette blive varetaget  af Grundvandsgruppen, der kan kontaktes på grundvandsgruppen@mariagerfjord.dk 

    Lovhenvisning
    Du kan læse mere om reglerne for både terrænnære og dybe jordvarmeanlæg i jordvarmebekendtgørelsen  

    Yderligere info
    Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg

    Sidst opdateret: 1. juli 2026

    Kontakt

    Byg

    Telefontid

    Mandag: kl. 13:00 til 14:30
    Tirsdag: kl. 13:00 til 14:30
    Onsdag: kl. 13:00 til 14:30
    Torsdag: kl. 13:00 til 16:30
    Fredag: Telefonen er lukket