Sagsbehandlingstid
Det kan være svært at sige, hvor lang tid sagsbehandlingstiden tager, for det afhænger af, hvad det er, du søger om, og hvor godt du har udfyldt din ansøgning. Brug derfor god tid på at lave et fyldestgørende ansøgningsmateriale. Det kan betale sig!
Her kan du se generelle informationer om vores sagsbehandlingstid i byggesager.
Aktuel ventetid
De indkomne ansøgninger behandles som udgangspunkt i den rækkefølge, vi modtager dem, og det må forventes, at der er andre sager i køen foran din.
Den aktuelle ventetid på byggesager er 8 uger fra det tidspunkt, hvor vi har modtaget din ansøgning.
Sagsbehandlingstiden for din ansøgning kan derudover trække ud, hvis:
- Ansøgningsmaterialet ikke er fyldestgørende, og hvis der f.eks. mangler tegninger, fuldmagt fra ejer og lignende.
- Projektet forudsætter tilladelse(r) efter anden lovgivning, f.eks. landzonetilladelse, dispensation fra lokalplanen, naturbeskyttelsesloven, vejloven m.m.
- Projektet skal sendes i høring. Høringsfristen er på mindst 14 dage.
- Projektet skal behandles af andre myndigheder, f.eks. Fredningsnævnet, Kystdirektoratet, Miljøstyrelsen
- Projektet skal behandles politisk af Udvalget for Teknik og Miljø
- Særlige omstændigheder – eksempelvis helt specielle planforhold, specielle byggerier og placeringer i både bymiljøer og det åbne land – nødvendiggør ekstraordinære undersøgelser.
Gebyr
Gebyret for byggesagsbehandlingen beregnes ud fra en fast timepris.
| Årstal |
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
| Timepris for behandling af byggesag |
410 kr. |
470 kr. |
550 kr. |
575 kr. |
776 kr. |
768 kr. |
Vi opkræver også gebyr for behandling af lovliggørelsessager. Timeprisen er den samme som ved behandling af almindelige byggesager.
Opkrævning
Byggesagsgebyret opkræver i to rater.
Rate 1 opkræves, når byggetilladelse, midlertidig byggetilladelse eller dispensation fra bygningsreglementet gives.
Rate 2 opkræves, når byggearbejdet lovligt kan tages i brug, og byggesagen kan afsluttes.
Hvis du har spørgsmål til gebyret, er du velkommen til at kontakte Plan og Byg.
Hvor sender vi fakturaen hen?
Fakturaen sendes som udgangspunkt til ejeren, medmindre det fremgår af ansøgningen, at vi skal sende fakturaen til ansøger eller en tredje part.
Fakturaen sendes til ejers/ansøgers digital post, medmindre man er fritaget for digital post.