Gå til hovedindhold

Vandløbsregulativer

Her findes en oversigt over regulativer for offentlige vandløb, og revisionen af regulativerne i en digital udgave, som du kan følge med i.

Indhold

    Offentlige vandløb

    Alle vandløb er ejet af de lodsejere der har jord ned til dem. Nogle vandløb har vandløbsmyndigheden valgt at optage som offentlige vandløb. Det betyder, at det er vandløbsmyndigheden der står for vedligholdelsen af vandløbet. Når et vandløb bliver optaget som offentligt vandløb skal der udarbejdes et regulativ for vandløbet. Regulativet skal indeholde bestemmelser om hvordan vandløbet skal vedligeholdes og hvordan bredejerne/offentligheden skal forholde sig til vandløbet.

    Revision af regulativer

    Mariagerfjord Kommune har valgt at lægge revisionen af vandløbsregulativer over på digital form. Det betyder, at du kan få adgang til regulativerne ved at klikke på nedenstående link. Ind til videre kan du desværre kun se de reviderede regulativer. Efterhånden som revisionen skrider frem vil der komme flere regulativer til.

    Hvis du har behov for at se regulativet for et vandløb som ikke findes via linket er du velkommen til at kontakte vandløbsafdelingen på nedenstående adresse. Så sender vi det til dig.

    Se regulativerne på kortoversigten 'Mit vandløb'.

    Når du kommer ind på siden kan du søge efter vandløbets navn eller din adresse i øverste højre hjørne.

    Sidst opdateret: 21. juni 2022

    Kontakt

    Teknik og Miljø

    Overfladevand

    Østergade 22

    9510 Arden

    Email: overfladevandsgr@mariagerfjord.dk