Søg om en adgang til vejen (overkørsel)
Hvis du vil etablere en ny overkørsel fra din ejendom til en offentlig vej eller til en privat fællesvej i by- og sommerhusområde, kræver det en tilladelse fra kommunen.
Indhold
Det kræver en tilladelse fra kommunen, hvis du vil etablere en ny overkørsel fra din ejendom til en offentlig vej eller til en privat fællesvej i by- og sommerhusområde.
For private fællesveje kræves desuden tilladelse fra ejeren af vejarealet.
En adgang til vejen kaldes også en vejadgang, overkørsel, indkørsel, udkørsel eller opkørsel.
Søg tilladelse, hvis du gerne vil:
- Etablere en ny vejadgang
- Ændre, flytte eller udvide en eksisterende vejadgang
- Nedlægge en vejadgang
- Etablere en midlertidig vejadgang
Før du ansøger
Du kan ansøge via linket i toppen af siden. Når du ansøger, har vi brug for en række oplysninger:
- Navn og adresse
- Skitse over ønsket vejadgang (se eksempel på skitse længere nede på siden under "Hvordan laver jeg en skitse til ansøgningen?")
- Fuldmagt fra ejer (hvis du ikke er ejer af matriklen)
- Er det en kommunal-, privat fællesvej- eller statsvej? (tjek adressen her)
Sådan behandler vi din ansøgning
Når vi behandler din ansøgning, foretager vi en konkret vurdering af, om den ønskede adgang er hensigtsmæssig. Vi ser blandt andet på, om den ansøgte vejadgang kan godkendes i forhold til:
- Trafiksikkerhed
- Vejtekniske forhold
- Parkeringsmuligheder langs vejen
- Oversigtsforholdene ved adgangen
- Trafikmængde og -tætheden på vejen
- Hastigheden på vejen
- Sideanlæg (fortove, cykelstier, buslommer mv.) ved overkørslen
- Bredde på adgang
- Behovet for adgang
- Er der taget stilling til adgangen i en lokalplan (læs mere om lokalplaner her)
En vejadgang, i daglig tale også kaldet "overkørsel" eller "indkørsel" er det areal, der går fra asfaltkanten til skellet til din grund/matrikel. En vejadgang er altså det stykke, som man kører over for at få forbindelse til grunden.
En indkørsel/udkørsel er stykket på din egen matrikel fra skel/overkørsel til fx carport. En opkørsel/rampe er stykket fra asfaltkanten og op til din overkørsel, hvis der er niveauforskel.
Vejadgangen skal altid etableres i overensstemmelse med adgangstilladelsen. I tilladelsen kan du se eventuelle vilkår for og krav til placering, udformning, materialer osv.
Du skal blandt andet være opmærksom på nedenstående i forbindelse med etableringen af vejadgangen:
- Om din ejendom er omfattet af en lokalplan, der stiller krav til bredden på og antallet af vejadgange.
- Ansøger afholder alle omkostninger i forbindelse med vejadgangen.
- Om den ansøgte vejadgang kræver flytning af f.eks. gadelys eller elskabe.
- At der skal søges separat gravetilladelse senest 14 dage før arbejdets begyndelse. Ansøg via link til selvbetjeningsløsningen.
- Ved placering af vejadgangen skal tages hensyn til kabelskabe, bump, træer, gadebelysning, afvandingsbrønde m.v. Eventuelle omkostninger ved flytning af disse skal afholdes af ansøgeren, og kan kun ske efter aftale med Mariagerfjord Kommune.
Når du ansøger om en vejadgang, skal du vedhæfte en skitse (f.eks. situationsplan eller tegningsmateriale) over den ønskede ændring af de eksisterende forhold. Skitsen skal omfatte informationer om:
- Bredde på vejadgangen
- Længde på belægningen fra matrikelskel til asfaltkant
- (måles fra matrikelskel til kanten af vejarealet)
- Afstand til matrikelskel (målt fra kanten af vejadgangen til matrikelskel)
