Hvorfor bruge nøgletal?
Nøgletal er tal, der giver et hurtigt overblik over, hvordan det går på forskellige områder i kommunen.
Eksempler på nøgletal kan være:
-
hvor meget kommunen bruger pr. indbygger på et bestemt område
-
hvor mange elever der er i gennemsnit i hver klasse
-
hvordan udviklingen ser ud over tid
-
sammenligninger med andre kommuner eller landsgennemsnittet
Nøgletallene kan handle om:
-
forhold, som kommunen ikke selv kan ændre på (fx befolkningssammensætning eller økonomiske vilkår)
-
politiske prioriteringer og beslutninger
-
hvor effektivt ressourcerne bliver brugt i forhold til de resultater, der opnås
-
de konkrete resultater og effekter af kommunens indsats
Nøgletal giver ikke hele forklaringen på, hvorfor noget ser ud, som det gør – men de kan give et fingerpeg og hjælpe med at stille de rigtige spørgsmål. De gør det også lettere at få øje på områder, der bør undersøges nærmere, og giver et klart overblik over udviklingen uden at man drukner i detaljer.
Nøgletal om Mariagerfjord fra VIVE
VIVE, det nationale forskning- og analysecenter for velfærd, udgiver løbende nøgletal om Mariagerfjord Kommune.
Tallene giver et overblik over kommunens budgetter og faktiske udgifter på forskellige områder og sammenligner dem med landsgennemsnittet.
Database med tal fra alle landets kommuner
Indenrigs- og Boligministeriets kommunale nøgletal er en omfattende database med data om Danmarks kommuner.
Databasen gør det muligt at sammenligne kommunerne på over 200 forskellige parametre – herunder udgifter til velfærd, administration, skatter og meget mere.