Socialtandpleje
Socialtandpleje er for dig, der har særlige sociale udfordringer, er hjemløs eller bruger af herberger og varmestuer.
Gratis tandpleje til dig i en særlig udsat situation
Socialtandpleje er et gratis tilbud til dig, der på grund af særlige sociale udfordringer ikke kan benytte almindelige private eller kommunale tandplejetilbud. Det kan for eksempel være at du er hjemløs eller opholder dig på herberg, varmestue eller værested.
Socialtandpleje omfatter:
- Du kan få akut tandbehandling, som afhjælper fx smerte, infektion, hævelse eller skade.
- Du kan få behandling, hvis du har svært ved at tygge, eller hvis du mangler tænder.
Du kan få tilbudt behandling i fuld bedøvelse, hvis det ud fra en faglig vurdering er nødvendig
Kræver visitation
Du skal først visiteres for at komme med i tandplejeordningen. Det betyder, at Tandplejen i Maraigerfjord Kommune skal vurdere, om du kan få socialtandpleje. Kontakt Tandplejen, hvis du vil søge. Du kan også få hjælp af medarbejdere på et herberg eller en varmestue til at tage kontakt til Tandplejen.
Spørgsmål og svar
Tandplejen foregår som udgangspunkt på en af kommunens tandklinikker i henholdsvis Hobro eller Hadsund. I nogle tilfælde kan behandlingen foregå hos en privat tandlæge, hvis det passer bedre til din situation. Det vurderes i forbindelse med visitation. Behandling hos privat tandlæge kan først starte, når der er indgået en aftale med Mariagerfjord Kommune.
Mariagerfjord Kommune skal sørge for, at den visiterede tandbehandling færdiggøres. Det gælder også hvis du er visiteret til Socialtandplejen i en anden kommune og du undervejs er flyttet til Mariagerfjord Kommune.
Tandklinik Hobro
Skolegade 12
9500 Hobro
Tandklinik Hadsund
Stadionsvej 9
9560 Hadsund
Telefontider
Mandag-torsdag kl. 7.30-9.45 samt kl. 12.30-15.00
Fredag kl. 7.30-11.50
Telefon: 97 11 52 31
E-mail: tandplejen@mariagerfjord.dk