Gå til hovedindhold

Specialtandpleje

Specialtandpleje er et tilbud til dig med svær psykisk lidelse eller funktionsnedsættelse, som ikke kan bruge de almindelige tandplejetilbud.

Indhold

    For dig med fysisk eller psykisk handicap

    Specialtandpleje er et tilbud til dig - barn såvel som voksen - med svær psykisk lidelse eller funktionsnedsættelse, som ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud — herunder børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller i omsorgstandplejen. 

    Specialtandpleje omfatter:

    • Vi hjælper dig med at passe på dine tænder gennem vejledning og støtte i tandpleje – og giver også råd til dem omkring dig.
    • Du får desuden undersøgelser og behandling, så dine tænder bevares sunde og fungerer godt – med hensyn til dit samlede helbred.

    Kræver visitation

    Du skal visiteres til ordningen. Det betyder, at Tandplejen i Mariagerfjord Kommune, skal vurdere om du kan få specialtandpleje. Kontakt Tandplejen, hvis du ønsker specialtandpleje.  

    Spørgsmål og svar

    Du er i målgruppen, hvis du har behov for omfattende sygepleje eller pædagogisk støtte i din hverdag. Det er ikke din diagnose alene, der afgør, om du kan få støtte – det handler om, hvor stort dit behov for hjælp er.

    Du kan for eksempel være i målgruppen, hvis du har:

    • en sindslidelse
    • en udviklingshæmning
    • cerebral parese
    • autisme
    • sklerose

    Det afgørende er, at du har et væsentligt behov for støtte i din dagligdag.

    Beboere på Botilbud Sødisbakke 

    Beboere på Sødisbakke tilbydes undersøgelse og behandling i specialtandplejen i Region Midt, som Mariagerfjord Kommune samarbejder med.

    Du kan få mere information ved at kontakte Sødisbakke eller den kommunale specialtandpleje i Mariagerfjord Kommune.

    Ønsker du at blive visiteret til specialtandpleje, skal du kontakte Tandplejen, som vil vejlede i, hvordan du ansøger.

    Du vil blive bedt om – sammen med en fagperson eller støtteperson fra kommunen – at udfylde og indsende et helbredsskema. Når vi har modtaget helbredsskemaet, bliver du indkaldt til visitation til ordningen.

    Specialtandpleje betales som egenbetaling. Se pris for specialtandpleje.

    Børn og unge under 22 år (født efter 31. december 2003) modtager gratis specialtandpleje.

    Du kan få specialtandpleje på de kommunale tandklinikker i Hobro og Hadsund. Hvis det ikke er muligt, besøger vi dig, hvor du bor.

    Det er vigtigt, at du har ledsager(e) med, da dette fremmer tryghed og sikrer god kommunikation.

    Behandlinger i narkose

    Der kan ved behov tilbydes behandlinger i narkose i specialtandplejen, Aalborg Kommune eller Region Midt. Henvisning hertil foretages af den kommunale tandpleje.

    Sidst opdateret: 19. maj 2026