Gå til hovedindhold

Nørresundby Boligforening - referat fra styringsdialogmøde

Afholdt 2. oktober 2023

Indhold

    Styringsdialogmøde afholdt 2. oktober 2023

    Tilstede ved onlinemødet

    • Lars Emborg – Nørresundby Boligselskab (NB)
    • Kamilla Ebbesen Bonde – Mariagerfjord Kommune (MFK)

    Velkomst

    MFK bød velkommen.

    Opsamling fra sidste styringsdialogmøde

    NB oplyste i 2022, at de havde forespurgt på nedgravede renovationsbe holdere. NB oplyste på mødet idag, at der intet nyt er i den sammenhæng. Behovet og ønsket om beholderne er der stadig, ligesom NB er økonomisk klar hertil. Der pågår en løbende dialog med relevante aktører herom.

    NB oplyste i 2022, at der var udfordringer med at få referater fra bestyrel sesmøder mv. ind på hjemmesiden. NB oplyste på mødet idag, at den del er rettet, og at referaterne kan ses på hjemmesiden.

    Drøftelse af materiale indberettet til almenstyringsdialog.dk

    Fokus på dette møde er alene afdeling 50, da Aalborg Kommune er hjemsteds- og tilsynskommune, og dermed tager sig af det øvrige tilsyn.NB oplyste, at de skal holde styringsdialog med Aalborg kommune senere på måneden.

    Generelt er dokumentationsmaterialet tilfredsstillende – herunder revisions protokollen, der er uden bemærkninger.

    Overordnet set er organisationen velfungerende, den omhandlende afdeling er veldrevet og kører uden de store problemer.

    Der er ikke udfordringer med ledige boliger i afdelingen.

    Herunder effektivisering og kritiske nøgletal

    Afdelingen har ikke haft kritiske effektivitetstal de sidste tre år i træk.

    Årlige henlæggelser til vedligehold ses at være i den lidt lave ende. NB oplyste, at man naturligvis har fokus på henlæggelserne. Men oplyste også, at afdelings bygninger er relativt nye, og at især Broparken er lavet i 1 vedligeholdelsesfrie materialer. NB mener derfor, at henlæggelsesniveuaet aktuelt ses at være passende, når dette ”indregnes” i betragtningerne.

    Det ses af årsberetning for 2022/2023, at de 4-årige mål for afdelingernes driftsudgifter er gennenmået og revideret. NB oplyste i den forbindelse, at der ikke er sket revidering af effektiviseringsmålene i afdeling 50, men det mere gælder for ældre afdelinger med et større renoveringsbehov.

    Herunder boligorganisationens eventuelle ønsker til drøftelse

    NB havde ingen ønsker til drøftelse.

    Status på udlejning

    Overordnet ses der ikke at være udlejningsvanskeligeheder i afdeling 50. Alt er desuden udlejet i Broparken, og der ses at være udviklet et godt seni orfællesskab, da mange af beboerne ses at være i samme aldersgruppe. NB har en fornemmelse af, at der er særdeles god stemning i dette afsnit. Der er desuden en positiv søgning og venteliste til netop Broparken. Der ses at være fint samarbejde mellem NB og MFK i forhold til udlejning af ældreboligerne i afdelingen. Der er en naturlig fraflyting i boligerne, men in gen alarmerende tomgang.

    Status på granskning

    NB oplyste at rapporterne er kommet, og de har kommenteret på ca. 10 15% af dem. Rapporterne var fyldt med mange faktuelle fejl (forkerte areal angivelser, forkert antal boliger eller lignende). Granskerne har tilkendegivet overfor NB, at deres henlæggelsesniveau ge nerelt ser ganske fornuftigt ud. NB er dog en smule skeptisk over for rapporternes anvendelighed her i starten. Men oplyser, at de nok på sigt kan blive et godt redskab. I forhold til afdeling 50 ser alt fint ud, og denne afdeling har ingen udfordrin ger (vil være en såkaldt grøn afdeling). NB vil gerne sende en kopi af rapporten for afdeling 50 til MFK.

    Status på eventuelle renoveringssager og nybyggeri

    Aktuelt ingen igangværende renoveringssager eller udsigt til nybyggeri. NB oplyste, at de til en hver tid vil være klar til at snakke nybyggeri, hvis man fra MFKs side er klar hertil.

    Drøftelse af hvilket fokus boligorganisationen har på fastholdelse og udvik ling af et godt beboerdemokrati

    På mødet drøftede man hvordan NB forsøger at udvikle og fastholde et godt beboerdemokrati i afdelingen/afdelingerne. NB oplyste, at de ikke har de store problemer med at skaffe folk til bestyrelserne, ligesom de heller 2 ikke oplever udfordringer med fremmøde til afdelingsmøderne. Der er ge nerelt god opbakning.

    I afdeling 50 er der også et velfungerende beboerdemokrati. Broparken har en talsperson, som deltager ved markvandring mv. Ellers er det beboere fra Kulturcenteret, der sidder i selve afdelingsbestyrelsen. Men det fungerer godt.

    NB tror, at en af årsagerne til, at de har et velfungerende nærdemokrati i deres afdelinger er, at de fleste af deres afdelinger er relativt små – gen nemsnitlig 60 boliger i hver. Det gør fællesskabsfølelsen stærkere.

    NB afholder desuden et internt kursus for nye bestyrelsesmedlemmer – ca. hvert 3 år eller efter behov. Her bliver nye bestyrelsesmedlemmer klædt på til den kommende opgave.

    NB har en årlig ”studietur” for alle afdelingsbestyrelser. Dagen afholdes sammen med ansatte fra boligorganisationen.

    Afklaring af fremtidigt behov for indgåelse af aftaler 

    NB havde aktuelt intet behov herfor.

    Eventuelt

    MFK spurgte ind til det nye tidspunkt for afvikling af styringsdialogmødet. NB oplyste, at det nye tidspunkt på året passer fint.

    Et godt møde med fokus på forskellige og relevante emner. 

    Kamilla Ebbesen Bonde

    Tilsyn med almene boliger og støttet byggeri

    Sidst opdateret: 9. juli 2026