Du kan som borger modtage digital omsorg i dit eget hjem.
Indhold
E-teamet – digital omsorg i dit eget hjem
I Mariagerfjord Kommune har vi et E-team, der giver digital omsorg til borgere i eget hjem. E-teamet er et supplement til hjemmeplejens besøg og bruger velfærdsteknologi til at skabe tryghed, nærvær og struktur i hverdagen.
Det kan f.eks. være kontakt via skærm, hvor du møder en medarbejder, der hjælper dig med daglige rutiner, medicin eller andet relevant.
Tryghed og støtte i hverdagen
E-teamet arbejder ud fra den rehabiliterende tilgang – det betyder, at vi støtter dig i at mestre så meget som muligt selv. Sammen finder vi den løsning, der passer bedst til dine behov.
Målet er altid det samme:
At du føler tryghed og sammenhæng i din hverdag – uanset om hjælpen gives fysisk eller digitalt.
En del af hjemmeplejen
E-teamet er en del af Mariagerfjord Kommunes hjemmepleje og arbejder tæt sammen med de øvrige medarbejdere.
Teamet holder til i Hadsund og tilbyder digital omsorg alle ugens dage fra morgen til aften.
Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere om, hvordan digital omsorg kan hjælpe dig, kan du kontakte din hjemmepleje eller se mere i denne video: