Plejehjem Myhlenbergparken
Myhlenbergparken ligger centralt placeret i Arden by tæt ved indkøbsmuligheder.
Myhlenbergparken plejehjem er beliggende i smukke, naturskønne omgivelser tæt ved Rold Skov, hvor beboerne har mulighed for at følge årstidernes skiften og nyde naturen på tæt hold. Omkring plejehjemmet findes et stort fælles udeareal med skov, have og terrasser. Her er der stier, som indbyder til gåture, samt bænke, hvor beboerne kan tage et hvil og nyde haven og de grønne omgivelser.
Samtidig har Myhlenbergparken en central placering midt i Arden med kort afstand til indkøbsmuligheder og gode offentlige transportforbindelser med både tog og bus. Placeringen kombinerer dermed nærheden til naturen med nem adgang til byens tilbud.