Pårørende til personer med kronisk eller langvarig sygdom
Lær at tackle hverdagen som pårørende. Forløbet giver dig et netværk samt redskaber til at passe på sig selv i en hverdag med sygdom.
Kursus for pårørende til et menneske med langvarig sygdom
Kurset ”Lær at tackle hverdagen som pårørende” henvender sig til dig, som er pårørende til et menneske med langvarig sygdom.
Pårørendekurserne forløber over syv gange med en varighed af 2½ time per gang. På kurserne fokuserer vi på hverdagslivet med de udfordringer man oplever, som pårørende.
Emnerne på kurserne er blandt andet:
- Håndtering af vanskelige følelser
- Kommunikation med den syge og omgivelserne
- At passe på sig selv
- At træffe beslutninger
- Håndtering af symptomer som stress og nedtrykthed
Læs mere om kurset 'Lær at tackle hverdagen som pårørende'.
Online kursus for pårørende
Kurset "Lær at tackle hverdagen som pårørende – online" er et gratis webbaseret kursus. Kurset er for pårørende til borgere med langvarig sygdom. Det kan være en nær ven, forælder, partner eller ægtefælle eller dit voksne barn, der er syg.
På kurset får du konkrete redskaber til at klare udfordringer som fx stress, manglende overskud, dårlig samvittighed, søvnproblemer eller følelsen af isolation. Onlineforløbet har fokus på, hvordan DU som pårørende kan passe på dig selv, så du kan have et godt liv i en uforudsigelig hverdag.
I løbet af seks moduler gennemgår du en række aktiviteter på din computer, når det passer bedst for dig. En gang om ugen er der en times live undervisning. Her samler en instruktør op på de aktiviteter, du og dine medkursister har gennemgået.
Alle på kurset har tavshedspligt. Det gælder også instruktørerne. Du er anonym overfor dine medkursister.
Kurset udbydes også i grupper, hvor man mødes fysisk.
Kurset ledes af en instruktør, som har gennemført en særlig uddannelse. Instruktøren har selv erfaring med at være pårørende og ved derfor, hvordan det føles, når sygdom giver begrænsninger i hverdagen.
Man mødes online en gang om ugen i 1 time, 6 uger i træk. Der er op til 25 deltagere på et hold. Læs mere om kurset 'Lær at tackle hverdagen som pårørende – online'.