Kontakt
Byg
Telefontid
Mandag: kl. 13:00 til 14:30
Tirsdag: kl. 13:00 til 14:30
Onsdag: kl. 13:00 til 14:30
Torsdag: kl. 13:00 til 16:30
Fredag: Telefonen er lukket
Telefon: 97 11 41 60
E-mail: byg@mariagerfjord.dk
Du vil støde på diverse fagudtryk og -begreber, når du skal ansøge om byggetilladelse. Vi har udarbejdet en liste med ordforklaringer og links til relevant hjælp.
Hvis du har behov for at etablere en vejadgang eller ændre adgangsforholdene til din ejendom, skal du søge om adgangstilladelse hos vejmyndigheden. Se også ”overkørselstilladelse” under O.
Den person, som søger om en byggetilladelse. Det kan f.eks. være ejer af ejendommen eller en rådgiver, der søger på ejerens vegne.
Bygnings- og Boligregisteret (BBR) er et register over alle bygninger på alle adresser i Danmark. BBR administreres af Vurderingsstyrelsen. Det er bygningsejerens ansvar at sørge for, at BBR er opdateret.
BBR skal vise de faktiske forhold på grunden. Det er derfor ikke sikkert, at det, der frem-går af BBR, er opført lovligt efter byggeloven.
Bebyggelsesprocenten fortæller noget om, hvor stor en del af en grund, der må bebygges. Den beregnes ved at dividere det samlede etageareal af bygninger med grundens areal og multiplicere med 100.
Skal du udregne bebyggelsesprocenten i forhold til de nuværende regler i bygningsreglementet, gøres det jævnfør følgende eksempel:
| Grund | 875 m2 |
| Bolig | 170 m2 |
| Carport | 40 m2 |
| Udhus | 15 m2 |
| Overdækket terrasse | 12 m2 |
Beregning
170 m2 + (40 m2+ 15 m2+ 12 m2- 50 m2) x 100 / 875 m2 = 187 m2 x 100 / 875 m2 = 21,4 %
Skal du udregne bebyggelsesprocenten i forhold til en lokalplan, skal du udregne efter reglerne i det bygningsreglement, der var gældende, da lokalplanen blev vedtaget.
Beskyttelseslinjer er en del af Naturbeskyttelseslovens bestemmelser, der sikrer beskyttelse af væsentlige landskabselementer som strand, søer, åer, skove, fortidsminder og kirker. Formålet er at de nærmeste omgivelser ved søer, åer, fortidsminder, skove og kirker friholdes for bebyggelse eller andre væsentlige landskabelige indgreb
Bevaringsværdige bygninger er bygninger med særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter, der er af regional eller lokal betydning.
Er en bygning bevaringsværdige, vil der være mere restriktive regler for, hvad man må ændre, end normalt.
Du kan finde oplysninger om din ejendom hos Slots- og Kulturstyrelsen.
Har du brug for beregningsregler fra tidligere bygningsreglementer, skal du finde dem nedenunder. Vær opmærksom på at vælge korrekt dato på siden.
Bygningsreglementet 2015 - Gældende indtil 30.06.2018
Bygningsreglementet 2010 - Gældende indtil 31.12.2015
Bygningsreglementet 2008 - Gældende indtil 29.12.2010
Bygningsreglementet 1998 - Gældende indtil 01.02.2008
Tidligere bygningsreglementer - Gældende i perioden 1961-1995
Brandklasser er en klassificering af bygninger baseret på den brandrisiko, der er forbundet med dem, og de krav, der gælder for brandsikkerhed.
En brandklasse siger noget om, hvilken brandrisiko, der er forbundet med det byggeri, du søger om. Jo højere brandklasse et byggeri er placeret i, jo større konsekvenser er der, hvis der opstår brand.
Bygge- og anlægsaffald refererer til alle materialer og stoffer, der er involveret i bygge- og anlægsarbejde. Dette inkluderer både de materialer, der er brugt til at bygge bygninger og anlæg, og de affald, der er genereret ved nedrivning, renovering eller vedligeholdelse af disse bygninger og anlæg.
I forbindelse med byggearbejder skal du have en plan for, hvordan du håndterer dit byggeaffald. Ved nedrivninger og ombygninger har du pligt til at anmelde dit affald til kommunen, når:
Byggefelt er det område på en grund, hvor det er tilladt at opføre bygninger.
Et byggefelt bliver typisk fastlagt i:
En byggelinje markerer en slags grænse på din grund, hvor der er særlige regler for, hvordan du må bygge. Du finder information om, hvilke byggelinjer, der er på din grund i en eventuel lokalplan, eller i tinglyste servitutter. Nogle lokalplaner og deklarationer opererer med tvangsbyggelinjer, som bestemmer, at dit byggeri skal følge byggelinjen i et eller flere punkter.
En byggeskadeforsikring er en forsikring, som dækker alvorlige byggeskader i bygningens første 10 leveår. Den tegnes kun ved etablering af nye helårsboliger og tegnes af det firma som opfører byggeriet.
Er man derimod selvbygger, det vil sige at man selv står for at indgå aftaler med de forskellige håndværkere, kan man undlade at tegne byggeskadeforsikring. I stedet under-skriver man en Tro og love-erklæring ved selvbyg. Skal bygningen anvendes til udlejning, skal du udfylde og indsende en Tro og love-erklæring ved opførelse af udlejningsejendomme, der skal tinglyses på ejendommen inden ibrugtagning af byggeriet.
I vejledningen til byggeskadeforsikringen kan du finde tro og love-erklæringerne.
Bygningsreglementet er det sæt regler der er for opførelse af nye byggerier samt ombygning eller tilbygning til eksisterende byggerier. Det nugældende reglement hedder i daglig tale BR18.
Den landsdækkende, digitale selvbetjeningsløsning, som altid skal bruges til ansøgning om bygge- eller nedrivningstilladelse m.m.
Den fysiske eller juridiske person eller virksomhed der tager initiativ til et byggeprojekt og som har det fulde ansvar for byggeprojekts gennemførelse.
En deklaration (servitut) er en tinglyst rådighedsbegrænsning på en ejendom, der fastsætter supplerende regler om anvendelse og indretning af ejendommen – f.eks. om bebyggelsens udseende, placering, brug, hegn, beplantning mv.
I forbindelse med ansøgning om byggeri, vil kommunen se på, om der er tinglyst deklarationer på din ejendom. Hvis det er kommunen, der er påtaleberettiget, vil vi afgøre om deklarationen håndhæves eller ej. Men er der tale om en privatretslig servitut/deklaration er det dit eget ansvar at undersøge, om denne overholdes og at indgå dialog med relevante parter.
Det skrå højdegrænseplan er reglen for, hvor høj en bygning må være i forhold til afstanden til skel. Gavltrekanter af sædvanligt omfang medregnes ikke i det skrå højdegrænse-plan.
Det skrå højdegrænseplan gælder kun for enfamiliehuse, tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel og dobbelthuse med lodret lejlighedsskel.
En dispensation er en undtagelse fra gældende regler eller normer.
Der kan være behov for dispensationer fra f.eks. beskyttelseslinjer, lokalplaner eller tekniske bestemmelser i bygningsreglementet.
Et enfamiliehus er en type bolig, der typisk er designet til én familie og er en selvstændig bygning, der ofte ligger på en grund.
Den konstruktion, som udgør loft, gulv og bærende dæk mellem to etager.
En bygnings facadehøjde måles fra eksisterende terræn til skæringspunktet imellem facaden og oversiden af tagbeklædningen.
Tegninger, som viser husets udvendige udtryk og alle facader set fra de fire verdenshjørner.
Fortidsmindebeskyttelseslinjen er en beskyttelseslinje på 100 meter omkring fortidsminder for at beskytte deres værdi som landskabselementer. Linjen sikrer, at der ikke foretages ændringer i tilstanden, såsom tilplantninger eller bebyggelse, inden for denne linje.
Fredede bygninger i Danmark er beskyttede bygninger, der har særlige kulturhistoriske eller arkitektoniske værdier. De kan være gamle og nyere bygninger, og de spænder i størrelse fra små lysthuse og skure til store og arkitektonisk unikke bygninger. Fredede bygninger er vigtige repræsentanter for den samfundsmæssige udvikling og er beskyttede af regeringen for at bevare deres historiske og kulturhistoriske værdier.
Er din bygning fredet, gælder der helt særlige regler om, hvad og hvordan du må ændre på dit byggeri. Fredningen kan både omfatte indvendige og udvendige forandringer i byggeriet. Du kan bl.a. finde mere information om fredninger på Slots- og kulturstyrelsens hjemmeside.
Det er fredningsnævnet, der afgør sager om dispensation fra fredninger, jf. naturbeskyttelseslovens § 50.
Mariagerfjord Kommune hører til den kreds, der hedder Fredningsnævnet for Nordjylland, sydøstlige del og kan kontaktes på nordjyllandsyd@fredningsnaevn.dk
En fuldmagt er et juridisk dokument, hvor en person giver en anden ret til at handle på sine vegne.
Ejeren af en ejendom skal underskrive en fuldmagt, hvis byggetilladelsen søges af en anden end ejeren. En fuldmagt kan enten være digital eller i papirform.
Betegnelse for sager, hvor ansøger har indsendt alle de oplysninger, der skal bruges for at sagen kan behandles, og der kan træffes en afgørelse. Bygningsreglementet har defineret, hvad der skal indsendes.
Bygningsreglementets krav til indhold - § 10
Helhedsvurdering refererer til en begrundelse, der foretages af kommunalbestyrelsen, når der er forhold ved et byggeri, der ikke overholder byggeretten.
Hvis dit byggeri ikke overholder byggeretten givet i BR18 eller ikke er reguleret af byggerettens bestemmelser, så skal kommunen lave en helhedsvurdering af projektet efter nogle givne kriterier, som er beskrevet i BR18, kapitel 8, §§ 187 – 195. Disse kriterier handler om bebyggelsens samlede omfang i forhold til grundstørrelse, bebyggelsens indvirkning på omgivelserne, bebyggelsesprocent, afstandsforhold, etageantal, bebyggelsens højde, samt de ubebyggede arealers indretning.
Højden på en bygning måles fra naturligt terræn til dens øverste punkt.
Bestemmelserne for hvor høje bygninger må være kan læses i BR18 kapitel 8 § 176 – Byggeret.
En lokalplan eller servitut kan indeholde andre bestemmelser om en bygnings højde.
I BR18 kapitel 23 § 456 er det beskrevet hvordan bygningshøjder måles.
Opfører du et nyt byggeri eller tilbygninger til eksisterende bygninger, bør du få undersøgt jordbundsforholdene på din ejendom. De vil afgøre, hvordan dit fundament skal dimensioneres.
Der findes firmaer, som tager jordbundsprøver og udarbejder en rapport, som viser, hvor dybt du skal grave og fundere.
Grunde med vidensniveau 1 betyder at der er mistanke om forurening, mens vidensniveau 2 betyder. At der er dokumenteret forurening, som kan være skadelig for mennesker og miljø.
Det er regionen, der behandler sager om jordforurening. Du kan finde oplysning om forurening på din grund både på Regionens hjemmeside og på Danmarks Miljøportal. Informationerne vil også komme frem i din ansøgning i Byg og Miljø, når du indtaster adressen for det sted, du vil bygge.
Er din grund forurenet, eller er der mistanke om det, skal du søge om tilladelse til jordhåndtering inden du kan få byggetilladelse.
Kirkebyggelinje er en beskyttelseslinje, der beskytter kirker mod, at der opføres bebyggelse, der virker skæmmende på kirken. Denne linje er 300 meter målt fra kirkebygningen og siger at bebyggelse ikke må være over 8,5 meter høj.
Formålet med kirkebyggelinjen er at sikre, at kirkerne er synlige i landskabet og ikke bliver skæmmende for bebyggelsen.
Konstruktionsklasse refererer til den klassifikation af bærende konstruktioner i byggeri, der fastlægges baseret på konstruktionens kompleksitet og konsekvensklasse.
En konstruktionsklasse fortæller noget om, hvor godt en bygningsdel (f.eks. en væg, et gulv eller et tag) er opbygget til at modstå brand og beskytte mennesker og konstruktionen.
Kulturarvsarealer er f.eks. et interesseområde med skjulte fortidsminder. Områderne er ikke fredede, men man skal som bygherre være klar over, at der er en vis risiko for, at der kan dukke fortidsminder op, når man bygger.
Et kulturarvsareal kan indeholde rester af tidligere aktiviteter eller bebyggelser, som har historisk, arkæologisk eller kulturel værdi. Derfor kan der være særlige regler for, hvad man må gøre på området, især hvis man vil bygge eller grave. Der kan derfor være krav om, at der foretages arkæologiske undersøgelser inden byggeriet går i gang. Dette arbejde skal betales af bygherre og kan være ret bekosteligt.
Landzone er de områder af Danmark, som ikke er beliggende i byzoner eller sommerhus-områder. Det omfatter det åbne land og her er der særligt restriktive regler for byggeri.
Det kan være, at du skal have en landzonetilladelse til dit byggeri, inden du kan opnå en byggetilladelse.
LCA står for Life Cycle Assessment, på dansk livscyklusvurdering, og er en metode til at vurdere et produkts samlede miljøpåvirkning gennem hele dets livscyklus.
Fra 1. januar 2023 er der indført klimakrav i bygningsreglementet for at nedsætte CO2-udledningen fra byggeriet. Det betyder, at alt nybyggeri skal dokumentere sin klimapåvirkning gennem en livscyklusvurdering.
Ved opførelsen af nye bygninger og tilbygninger, skal der foretages en beregning af bygningens klimapåvirkning over dens livscyklus.
Du kan læse om reglerne i BR18, kapitel 11.
Kommunen kan have oplysninger om underjordiske ledninger (f.eks. kabelledninger, elledninger, kloakledning m.v.) på din grund, hvis der er indsendt oplysninger i forbindelse med tidligere byggesager.
Tegninger og oplysninger om din grund fra tidligere byggesager kan findes på www.weblager.dk
Oplysninger om ledninger i vej kan oplyses af Ledningsejerregisteret.
Lovliggørel-se af byggeri betyder, at et eksisterende byggeri skal bringes i overensstemmelse med gældende byggetilladelser og lovgivning.
Hvis du eller tidligere ejere har opført bygninger eller væsentligt ændret anvendelse af eksisterende bygninger uden fornøden byggetilladelse, skal bygningen enten retligt eller fysisk lovliggøres.
Fysisk lovliggørelse er nedrivning af byggeriet/tilbageførsel til tidligere forhold. Retlig lovliggørelse er at søge om byggetilladelse til byggeriet, så man kan bibeholde det.
Naturbeskyttelsesloven har til formål at beskytte landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag. Loven tilsigter at beskytte naturens mangfoldighed, sikre kvaliteten af levesteder for planter og dyreliv samt bevare landskabselementer af kulturel og økologisk betydning.
Naturbeskyttelsesloven omfatter f.eks. fortidsmindebeskyttelseslinjer, strandbeskyttelseslinjer og skovbyggelinjer.
Beskyttelseslinjer hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
Se naboorientering eller partshøring, da ordet 'nabohøring' er en misforstået sammenblanding af disse begreber.
Hvis du har søgt om landzonetilladelse eller dispensation fra en bestemmelse i en lokalplan, kan kommunen vælge at sende din ansøgning ud til naboorientering, hvis vi skønner, at det ansøgte har betydning for beboere og andre med relevante interesser i området.
Der gives som regel 14 dage til at indgive bemærkninger til det ansøgte. Eventuelle kommentarer tages med i vurderingen af det ansøgte. Det er alene kommune, der træffer afgørelsen.
OBS! En naboorientering er ikke det samme som en partshøring (se under P).
En overkørsel er det sted på grunden, hvor man må køre ind på grunden med biler og lignende. Du må ikke etablere overkørsler uden tilladelse fra kommunen. Normalt kan du kun få tilladelse til én overkørsel til din grund.
Tilladelser til overkørsel gives af vejmyndigheden i kommunen
Tilladelse til at benytte eller grave i vejarealet | Mariagerfjord Kommune
Man er part i en sag, hvis man har væsentlig og individuel interesse i sagen, og sagen virker til ugunst for parten jf. forvaltningslovens § 19.
Det er kommunen, der vurderer, hvem der er parter, og om der skal foretages partshøring. Personer, som har partsstatus, bliver kontaktet af kommunen, som orienterer om sagen og giver parten mulighed for at indgive saglige oplysninger eller bemærkninger til sagen.
Der gives som regel 14 dage til at indgive bemærkninger til det ansøgte. Partens oplysnin-ger og bemærkninger medtages som grundlag for afgørelsen, men det er kommunen, der træffer afgørelsen.
Tegning, der viser et vandret snit af hver etage i byggeriet, så både skillevægge og omridset af etagen er vist.
Metoder til brandsikring, som er forhåndsgodkendte. Til bygningsreglementets kapitel 5 - Brand, er der en lang række vejledninger. En del af dem beskriver præ-accepterede løsninger for brandsikring af forskellige typer af byggeri.
Vær opmærksom på, at du skal vælge den vejledning, som er relevant for dit byggeri.
En påtaleberettiget er en person, myndighed eller organisation, der har ret til at påtale overtrædelser af en lov eller servitut og kræve, at den overtrædende part retter ind.
Når der tinglyses en servitut eller deklaration, fremgår det, hvem der er påtaleberettiget. Det vil sige, hvem der bestemmer, om deklarationen eller servitutten skal overholdes.
Regnvand (overfladevand) er betegnelsen for vand fra tage og fra områder med belægning.
Der kan være krav om, at du har en separat ledning til regnvand eller at du skal håndtere regnvandet på egen grund.
En (bygherre)rådgiver er en person, der hjælper bygherren med f.eks. udarbejdelse af tegnings- og projektmaterialet og evt. udfylder og indsender ansøgningen til kommunen.
Sekundær bebyggelse refererer til bygninger, der ikke er beregnet til permanent ophold, men som tjener praktiske formål i tilknytning til hovedbygningen.
Eksempler på sekundære bygninger er udhuse, carporte, garager, drivhuse og overdækkede arealer.
Udestuer, annekser, shelters og saunaer er IKKE sekundære bygninger.
En situationsplan er en målfast tegning eller kort over en grund, der viser bygninger, skel, afstande og andre forhold, som er relevante for det ansøgte byggeri.
Skovbyggelinjer er lavet for at sikre det frie udsyn til skoven og skovbrynet, samt for at bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyreliv. Der er derfor typisk en linje på 300 m i nærheden af en skov, hvor der ikke må bygges. Der er dog nogle undtagelsesregler.
Skovbyggelinjer hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
Spildevand er betegnelsen for det vand, der løber i kloakken fra toiletter, køkken og bad. Spildevandet skal som udgangspunkt være adskilt fra din regnvandsinstallation. Du skal være opmærksom på, at kloakarbejder skal udføres af en autoriseret kloakmester.
Spildevand | Mariagerfjord Kommune
Ren Forsyning Mariagerfjord - Spildevand
Strandbeskyttelseslinjer skal beskytte vores kystområder fra bebyggelse, og der er derfor ret strenge regler for byggeri indenfor strandbeskyttelseslinjen. Eventuelle dispensationer skal udstedes af Kystdirektoratet.
Søbeskyttelseslinjen er en linje, der forbliver i 150 meter omkring søer og vandløb for at beskytte disse områder som værdifulde landskabselementer og levesteder for dyre- og planteliv. Inden for beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod byggeri, beplantning og ændringer i terrænet.
Kommunen kan dispensere fra beskyttelseslinjen ud fra en konkret vurdering.
Jordoverflade - især med hensyn til kontur og kurver.
Tilpasning af terrænet på grunden. Der er ofte fastsat regler i en lokalplan for, hvor og hvor meget du må terrænregulere på din grund.
En gulvkonstruktion, der opbygges direkte på jordbunden.
Tinglysning er den offentlige registrering af rettigheder over ejendom, køretøjer, ægtepagter og andre aktiver, som sikrer juridisk gyldighed og beskyttelse mod tredjemand.
Tinglysningen indeholder bl.a. servitutter og deklarationer, som er tinglyst på din ejendom.
Der er offentlig adgang til tinglysningen og du skal logge på med MitID for at kunne se indholdet af servitutter.
Tegning, der viser et lodret snit tværs gennem bygningen, så man kan se indvendige højder og konstruktionsopbygninger i etageadskillelser, ydervægge, terrændæk og tag.
Varmeforsyningens kilder kan være fjernvarme, el, vedvarende energikilder som solvarme, varmepumper m.v.
Der skal tages stilling til hvilken opvarmningsform byggeriet skal opvarmes med. Oplysningen skal registreres i BBR.
En varmepumpe er et energieffektivt varmesystem, der udnytter varme fra luften eller jor-den til at opvarme dit hjem.
Placeringen af en varmepumpes ude-del er ikke reguleret af byggelovgivningen. Det er ejers ansvar, at varmepumpen ikke medfører væsentlige støjgener på naboejendommene. Støjforhold er reguleret i Miljøbeskyttelsesloven, og de faktiske støjpåvirkninger på den tilgrænsende ejendomme kan først måles efter ibrugtagningen.
Vejmyndighed refererer til den myndighed, der administrerer offentlige veje. I Danmark er Vejdirektoratet vejmyndighed for statsvejene, mens kommunen fungerer som vejmyndighed for kommunevejene og de private fællesveje.
Skal du etablere en ny eller ændre en eksisterende overkørsel, skal du søge om tilladelse hos Mariagerfjord Kommunes vejmyndighed, Trafik og Anlæg.
Tilladelse til at benytte eller grave i vejarealet | Mariagerfjord Kommune
Højden af ydervæggen måles fra det naturlige, eksisterende terræn til skæringen mellem facaden og tagbelægningens overside.
Å-beskyttelseslinjen er en beskyttelseslinje, der strækker sig 150 meter fra søer og vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje. Formålet med denne linje er at beskytte søer og åer som værdifulde landskabselementer og levesteder for dyre- og planteliv. Inden for beskyttelseslinjen er der et generelt forbud mod byggeri, beplantning og terrænændringer, med undtagelser for landbrugets driftsbygninger.
Kommunen kan dispensere fra beskyttelseslinjen ud fra en konkret vurdering.
Byg
Telefontid
Mandag: kl. 13:00 til 14:30
Tirsdag: kl. 13:00 til 14:30
Onsdag: kl. 13:00 til 14:30
Torsdag: kl. 13:00 til 16:30
Fredag: Telefonen er lukket
Telefon: 97 11 41 60
E-mail: byg@mariagerfjord.dk