
Bliv en del af Fjordfolket!
Drømmer du om et liv tæt på fjorden, skoven og et stærkt fællesskab? Hos os i Mariagerfjord er der plads til at leve, lege og nyde hverdagen. Her vokser vores børn op i trygge omgivelser med naturen som legeplads, gode skoler, et aktivt fritidsliv og med gode uddannelsesmuligheder, når de flyver fra reden.
Som en del af Fjordfolket får du tid til hinanden, tid til nærvær og tid til alt det, der betyder noget. Kom og bliv en del af vores fællesskab – her bor vi godt og lever endnu bedre!

Find dit nye hjem
Midt i naturen, tæt på fjorden eller i en af vores hyggelige byer? I Mariagerfjord er der plads til alle – uanset om du drømmer om at bygge nyt, købe et charmerende byhus, finde en lejlighed eller bo til leje. Her er der luft, ro og fællesskab, uanset om du vælger livet på landet eller nærhed til byens puls.
Vi kalder det hjem – du kalder det måske din fremtid.

Få trygge rammer og stærke fællesskaber for dit barn
I Mariagerfjord skaber vi de bedste rammer for dit barns trivsel og udvikling.
Fra dagpleje og vuggestue til børnehave og skole er målet klart: Dit barn skal trives, lære og udvikle sig i trygge omgivelser. Vi prioriterer høj kvalitet og sunde rammer, hvor dit barn bliver en del af et nært og inkluderende fællesskab. Og vi udvikler børns glæde ved at lære, fordi vi ved, at det er nøglen til en fremtid fyldt med muligheder.
Uanset om du bor i byen eller på landet, er pasningsmulighederne og skolerne tæt på – og en naturlig del af det lokale liv. Samarbejdet mellem institutioner og familier er afgørende for os. Vi tror nemlig på, at et stærkt forældrepartnerskab er nøglen til at styrke både det enkelte barn og fællesskabet.

Få venner for for livet
Uddannelse og livet som ung handler ikke kun om bøger og lektier – det handler også om at have det sjovt med vennerne og nyde livet. Hos Fjordfolket får unge adgang til uddannelser med høj faglighed og trygge studiemiljøer, hvor de kan vokse som mennesker. Vores brede udvalg af gymnasiale og erhvervsrettede uddannelser, engagerede undervisere og tætte samarbejder på tværs af institutioner skaber de bedste rammer for læring.
Samtidig prioriterer vi de nære relationer og fællesskabet højt, og du bliver hurtigt en del af byens og uddannelsesmiljøets sociale liv. Vi tilbyder levende bymidter med hyggelige caféer og shopping. Vi er omgivet af smuk natur med fjord, skov og strand lige ved døren, og vi har et bredt udvalg af fritids- og kulturtilbud. Mariagerfjord er med andre ord ikke kun et sted at lære – det er også et sted at leve og et sted, hvor unge kan finde deres vej, opbygge relationer og blive en del af stærke fællesskaber.
Tid til alt det, du elsker
Hos os er kultur noget, vi deler og dyrker sammen. Her finder du alt fra historiske seværdigheder til moderne kunst, teater, film og musik, der bringer mennesker sammen.
Gå på opdagelse i fortiden på vikingeborgen Fyrkat, der er en del af UNESCO’s verdensarv, eller oplev de mange lokale museer og historiske steder, der fortæller egnens spændende historie. Teaterforeningerne og egnsteatret byder på levende scenekunst, mens de frivilligt drevne biografer og filmklubber skaber unikke biografoplevelser.
Kunsten fylder i byrummet, i gallerierne og i de aktive kunstforeninger, der løbende præsenterer nye udstillinger. Musikken spiller også en central rolle i kulturlivet – fra intime koncerter med upcoming talenter til store oplevelser med etablerede kunstnere. Her er også rige muligheder for selv at være en del af musikken, med talentklasser og stærke samarbejder på tværs af regionen.
Uanset om du er til historie, kunst, teater eller musik, er der altid nye oplevelser at finde i Mariagerfjord!