Gå til hovedindhold

Støtte til frivilligt socialt arbejde

Frivillige foreninger og organisationer har mulighed for at søge om midler til frivilligt socialt arbejde.

Indhold

    Der kan søges støtte til frivilligt socialt arbejde og frivilligt arbejde med aktiverende forebyggende tiltag. Støtten kan søges af foreninger, grupper eller andre former for organisationer samt enkeltpersoner, der ønsker at gøre en forskel gennem en frivillig indsats.

    Støtten søges gennem paragraf 18-puljen (frivilligt socialt arbejde) og paragraf 79-puljen (aktiverende og forebyggende tiltag).

    Paragraf 18 kan søges til specifikke aktiviteter for en særligt udsat målgruppe. Det kan være socialt marginaliserede voksne, unge med problemer eller udsatte børn.

    Paragraf 79 kan søges til frivilligt arbejde med et forebyggende og aktiverende sigte for borgere over 60 år samt førtidspensionister. Eksempler på aktiviteter er klubarbejde, undervisning, ældreidræt og almene foredrag.

    Hvordan søger jeg?

    Der er én årlig ansøgningsrunde til paragraf 18 og paragraf 79 midlerne. Ansøgningsfristen ligger søndag i uge 4. 

    Der skal ansøges via et elektronisk ansøgningsskema, der kan tilgås her på siden, når puljen er åben.

    Der er en forventning om, at du i forbindelse med ansøgning om midler, opretter dit tilbud på www.mariagerfjord.socialkompas.dk 

    Tildelingskriterier og målgrupper

    Med § 79 puljen ønsker Mariagerfjord Kommune at styrke tilbud med aktiverende og forebyggende sigte til borgere over 60 år og førtidspensionister. Dette for at understøtte god helbredstilstand og trivsel for målgruppen. 

    Målgruppe

    Pensionister, førtidspensionister og borgere over 60 år. § 79 puljen kan søges af frivillige sociale organisationer, foreninger og mindre formaliserede grupper og netværk. 

    Tildelingskriterier

    • Aktiviteten skal være til fordel for borgere i Mariagerfjord Kommune
    • Aktiviteten skal være åben for alle inden for målgruppen
    • Formålet med aktiviteten skal fremgå klart af ansøgningen
    • Foreningen må ikke modtage tilskud til samme formål fra andre puljer i Mariagerfjord Kommune
    • Såfremt foreningen søger tilskud til mere end én aktivitet, sendes én samlet ansøgning med separate bilag for hver enkelt aktivitet. Formålet med den enkelte aktivitet skal fortsat fremgå tydeligt
    • Der skal medsendes årsregnskab for foreningen
    • Der gives ikke tilskud til restaurationsbesøg
    • Der gives ikke tilskud til fast løn
    • Der gives ikke tilskud til husleje, hvis der kan stilles egnede kommunale lokaler til rådighed. 
      Det er en forventning, at foreningen selv undersøger muligheden for kommunale lokaler f.eks. ved brug af conventus. 

    Øvrige bemærkninger

    • Aktiviteter med stor forebyggelseseffekt prioriteres højst
    • Der tages hensyn til geografisk spredning i kommunen
    • Foreningens formue kan indgå som et element i behandling af ansøgningen
    • Eventuelle ubrugte midler kan kræves tilbageført til kommunen
    • Mariagerfjord Kommune har et ønske om at synliggøre tilbud, så borgere og pårørende kan 
      fremsøge relevant information. Derfor opfordres alle foreninger til at uploade tilbud på SocialKompas. 
    • Du kan læse mere om SocialKompas og uploade tilbud via www.mariagerfjord.socialkompas.dk 

    Udmøntningen af puljemidlerne sker én gang årligt med start ultimo november/start december.

    Mariagerfjord Kommune ser frivillige som vigtige samarbejdspartnere. Med § 18 puljen ønsker kommunen at styrke samarbejdet og det frivillige sociale arbejde samt at understøtte forebyggende tiltag. Midlerne i § 18 puljen skal være med til at skabe forudsætninger for udvikling af nye frivillige initiativer, men støtten kan også være en vigtig forudsætning for, at igangværende initiativer kan fortsætte på det aktuelle niveau.

    Målgruppe

    Målgruppen er borgere i alle aldre i Mariagerfjord Kommune primært rettet mod de mest udsatte og sårbare borgere. § 18 puljen kan søges af frivillige sociale organisationer, foreninger og mindre formaliserede grupper og netværk.

    Tildelingskriterier

    • Aktiviteten skal være til fordel for borgere i Mariagerfjord Kommune
    • Aktiviteten skal være åben for alle inden for målgruppen
    • Formålet med aktiviteten skal fremgå klart af ansøgningen
    • Foreningen må ikke modtage tilskud til samme formål fra andre puljer i Mariagerfjord Kommune
    • Såfremt foreningen søger tilskud til mere end én aktivitet, sendes én samlet ansøgning med separate bilag for hver enkelt aktivitet. Formålet med den enkelte aktivitet skal fortsat fremgå tydeligt
    • Der skal medsendes årsregnskab for foreningen
    • Der gives ikke tilskud til restaurationsbesøg
    • Der gives ikke tilskud til fast løn
    • Der gives ikke tilskud til husleje, hvis der kan stilles egnede kommunale lokaler til rådighed.
    • Det er en forventning, at foreningen selv undersøger muligheden for kommunale lokaler f.eks. ved brug af conventus

    Øvrige bemærkninger

    • Der tages hensyn til geografisk spredning i kommunen
    • Foreningens formue kan indgå som et element i behandling af ansøgningen
    • Eventuelle ubrugte midler kan kræves tilbageført til kommunen
    • Mariagerfjord Kommune har et ønske om at synliggøre tilbud, så borgere og pårørende kan
      fremsøge relevant information. Derfor opfordres alle foreninger til at uploade tilbud på
      SocialKompas. Du kan læse mere om SocialKompas og uploade tilbud via www.mariagerfjord.socialkompas.dk 

    Udmøntningen af puljemidlerne sker én gang årligt med start ultimo november/start december.

    Sidst opdateret: 10. april 2026