Folkeskoler

I Mariagerfjord Kommune er der 10 folkeskoler

Arden Skole
Storardenvej 22
9510 Arden
Tlf. 97 11 43 00
Skolens hjemmeside

Assens Skole
Skolegade 5
Assens, 9550 Mariager
Tlf. 97 11 44 00
Skolens hjemmeside

Astrup Skole
Hadsundvej 11
Astrup, 9510 Arden
Tlf. 97 11 49 00
Skolens hjemmeside

Bymarkskolen
Søndre Ringvej 9
9500 Hobro
Tlf. 97 11 50 00
Skolens hjemmeside

Hadsund Skole
Stadionvej 5
9560 Hadsund
Tlf. 97 11 45 00
Skolens Hjemmeside

Havbakkeskolen
Vikingvej 4
Als, 9560 Hadsund
Tlf. 97 11 41 00
Skolens Hjemmeside

Mariager Skole
Hjulhusvej 3
9550 Mariager
Tlf. 97 11 54 00
Skolens hjemmeside

Rosendalskolen
Døstrupvej 33
Hørby, 9500 Hobro
Tlf. 97 11 50 60
Skolens hjemmeside

Søndre Skole og MF10
Skolegade 10
9500 Hobro
Tlf. 97 11 50 35
Søndre Skole hjemmeside
MF 10 hjemmeside

Valsgård Skole
Skolekrogen 2A
Valsgård, 9500 Hobro
Tlf. 97 11 49 60
Skolens hjemmeside

Trivsel, fællesskab og et godt undervisningsmiljø prioriteres højt på skolerne i Mariagerfjord kommune. Det er vigtigt, at alle børn og unge oplever skole og SFO som steder, hvor man har det godt, får gode oplevelser, og har mulighed for under gode rammer at lære nyt.

AKT - Adfærd - Kontakt og Trivsel
AKT-lærerens arbejdsområde er elever med adfærds-kontakt-og trivselsvanskeligheder. Der er tale om elever, der i skolen har en adfærd, som giver dem problemer i kontakten med andre børn og voksne. På de tre felter kan AKT-læreren være med til at skabe forandringer og bidrage til at se nye muligheder.

Når en forebyggende generel indsats for elever baseret på viden om børns udvikling og læring ikke er tilstrækkelig for den enkelte elev eller gruppe af elever, suppleres der med en foregribende målrettet indsats for disse særlige risikogrupper og enkeltelever. Dette arbejde forestås af og koordineres af skolens AKT-lærere.

Du kan læse mere om AKT på skolernes hjemmesider.

Antimobning
Lovgivningen kræver, at skolebestyrelserne udformer et værdiregelsæt, en antimobbestrategi og et sæt ordensregler.
Du kan finde antimobbestrategier på skolernes hjemmesider.

Læs mere om vores værdier i arbejdet med dit barn i Mariagerfjord Kommune. 

Andelen af unge der efter afsluttet grundskole påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse har været stærkt faldende de seneste år, både lokalt og nationalt. Den vigende søgning til erhvervsuddannelser giver mangel på faglært arbejdskraft i fremtiden.

For Mariagerfjord Kommune er det væsentligt at bidrage til at imødekomme virksomhedernes
behov for kvalificeret arbejdskraft, for på den måde at fastholde virksomheder og arbejdspladser i kommunen.

Mariagerfjord Kommune har med ansættelse af en Erhvervsplaymaker sat fokus på det forpligtende samarbejde og dialogen mellem skoler og erhvervsliv blandt andet gennem målrettet indsats ift. projektet ’Styrket samspil med succes’. Erhvervsplaymakeren har en afgørende rolle i forhold til at etablere kontakt, skabe rammerne og koordinere indsatser mellem skoler og erhvervsliv.

Samarbejdet mellem uddannelse og erhverv skal give merværdi for begge parter, så der i fællesskab opnås noget, som ikke kunne skabes hver for sig. Gennem praksisnære og relevante forløb skal skolen ud i virksomhederne, og virksomhederne ind i skolen. Erhvervs- og jobmuligheder anskueliggøres gennem mødet med den enkelte medarbejder i arbejdssituationen, og elevernes valg af uddannelsesretninger sættes i forhold hertil.

• Arbejde målrettet med projektet ”Styrket samspil mellem uddannelse og erhverv i Mariagerfjord Kommune.
• Være med til at skabe undervisningsforløb og erhvervsrettede aktiviteter til klassetrin i indskoling, mellemtrin og udskolingen på Mariagerfjord Kommunes skoler i faget ”Uddannelse og job”
• Være med til at udfolde konceptet ”Åben Skole” som handler om at koble skole, erhvervsliv og ressourcer i nærområdet
• Være synlig i uddannelsessammenhænge samt skabe nye tråde ind i det traditionelle netværk omkring uddannelsesoplysning
• Iværksætte nye og anderledes koblinger mellem virksomheder og det etablerede uddannelsesnetværk, herunder blandt andet nye måder at afvikle info/dialogmøder og speeddating mellem uddannelsesparate, virksomheder og uddannelsesinstitutioner
• Arbejde med fokus på de unges motivation til at træffe et kvalificeret og motiveret uddannelsesvalg.

Styrket samspil med succes

Indsatsen i projektet indeholder blandt andet følgende:

• Ansættelse af erhvervsplaymaker, som skal bygge bro mellem virksomheder, ungdomsuddannelser og grundskoler.
• Årlige temauger for alle elever 0.-10. klasse i det tværfaglige, timeløse fag, Uddannelse og Job, inkl. forløb på virksomheder og ungdomsuddannelser for 4. – 10. klasse.
• Faglige undervisningsforløb lavet i samarbejde mellem virksomheder, ungdomsuddannelser og grundskolernes lærere, som skal sikre projektets mål og oplevelse af sammenhæng mellem skolens fag og virkeligheden på arbejdsmarkedet for eleverne.
• Kompetenceløft for alle grundskolens lærere med henblik på at kunne undervise i Uddannelse og Job i karrierelæringsperspektivet, så eleverne får kundskaber og færdigheder i at kunne træffe uddannelsesvalg på et kvalificeret grundlag. Desuden opdatering på nyeste viden om uddannelsessystemet.

Den åbne skole

Samarbejdet mellem skolen og lokalsamfundet skal styrke den lokale sammenhængskraft. Det skal også bidrage til, at eleverne stifter bekendtskab med foreningslivet og med de muligheder, som foreningslivet og lokalområdet rummer. Samarbejdet skal planlægges, så det understøtter Fælles Mål for fagene.
Den åbne skole er en skole, der i samspil med nærområdet skaber mulighed for andre typer af læreprocesser for eleverne. Dette samspil ønsker vi i Mariagerfjord Kommune at intensivere blandt andet via ansættelse af Erhvervsplaymakeren og projekt ’Styrket samspil mellem uddannelse og erhverv i Mariagerfjord Kommune.

Uddannelse og Job

Mariagerfjord Kommune har vi truffet et aktivt valg om, at skolens obligatoriske emne Uddannelse og Job er timefastsat til minimum 28 timer/år. Dette er en del af indsatsen i Styrket samspil mellem uddannelse og erhverv i Mariagerfjord Kommune.
Karrierelæring er den gennemgående røde tråd indenfor de kompetenceområder, der er stillet op i læseplanen for skolens obligatoriske emne Uddannelse og Job. I praksis betyder det, at eleverne får selvstændig erfaring med, hvad der sker i virksomheder og på uddannelsessteder i deres lokalsamfund.
Gennem samarbejder mellem uddannelse og erhverv får eleven indblik i, ’hvad man laver, når
man er på job’, samt mulighed for at undersøge, hvilken uddannelsesbaggrund medarbejdere
i forskellige funktioner har. Samarbejdet bidrager på den måde positivt til elevernes motivation
for fortsat læring og dermed til deres uddannelsesparathed.

Karrierelæring

Karrierelæring handler om, at eleverne møder, sanser og erfarer en mangfoldighed af uddannelser og jobmuligheder med det formål at udfordre deres selvopfattelse, udsyn og karriereplanlægning. På denne måde er de bedre klædt på til at træffe kvalificerede uddannelsesvalg.
Karrierelæringen sker gennem praktiske og refleksive læringsaktiviteter og gennem besøg på
virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

• De forskellige læringsaktiviteter skal bidrage til, at eleven:
• Opnår et samlet billede af sine potentialer
• Tilegner sig strukturerede måder at samle, udvikle og analysere viden om sig selv og sætte denne viden i spil med viden og erfaringer om uddannelse og erhverv
• Gennemfører en læringsproces, der åbner perspektiver og muligheder
• Udvikler kompetencer til at træffe valg og bliver i stand til at implementere beslutninger og håndtere overgange
• Erfarer og erkender læring som en livslang proces.

Kontakt
Erhvervsplaymaker, Stinna Stella Larsen
Mail: stlar@mariagerfjord.dk
Mobil: 2164 7974

Alle nedennævnte dage er feriedage. Alle skoler begynder efter sommerferien samme dag.
Den enkelte skoles bestyrelse kan efter aftale med skolechefen variere fra den kommunale ferieplan - dog ikke første og sidste skoledag.

Du kan finde yderligere information på dit barns skoles hjemmeside. 

Alle nævnte dage inklusiv.

Skoleåret 2023/2024

Alle nævnte dage inklusiv.

Skoleåret 2024/2025

Alle nævnte dage er inklusiv.

Skoleåret 2025/2026

Alle ovennævnte dage er feriedage. Alle skoler begynder efter sommerferien samme dag. Af ferieplanen følger, at eleverne har 200 skoledage.

Der gøres opmærksom på, at køreplanen til/fra skole tilrettelægges efter den kommunale ferieplan og der kan derfor ikke garanteres, at alle busser kører til/fra skole på dage, som afviger fra den kommunale ferieplan.

Samarbejdet mellem skole og hjem har stor betydning for dit barns skolegang. 

Samarbejdet foregår dels i det daglige ved samtaler med barnet om, hvordan skoledagen er gået, med hjælp til lektier, sikring af at barnet er udhvilet og klar til dagen i skolen og dels til særlige arrangementer som forældremøder, skolehjemsamtaler, forældrerådsarrangementer med videre.

Du har desuden mulighed for at deltage i forældrerådsarbejdet. Forældreråd dannes i alle klasser og ofte også i SFOen. Forældrerådet består af en række forældre, som vælges for en periode (typisk 1 år). Forældrerådene arrangerer ofte sociale aktiviteter for børn og forældre, ligesom de ofte deltager sammen med lærerne i planlægning af forældremøder.

Endelig er der skolebestyrelserne, som tager sig af det mere overordnede - du kan læse mere om skolebestyrelsernes på skolen hjemmeside. 

I Danmark er der undervisningspligt, men ikke skolepligt.

Forældre, som selv vil sørge for undervisning af deres børn i den undervisningspligtige alder, skal meddele det skriftligt til Mariagerfjord Kommune. Meddelelsen kan indsendes i nedenstående skema.

Kommunen kan hvert år afholde prøver i dansk, matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturfag for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der normalt kræves i folkeskolen. Den, som har undervist børnene, leder prøverne efter aftale med skolelederen fra distrikt skolen.

Skønnes det, at undervisningen ikke har været forsvarlig, meddeler Sekretariatet for børn-, uddannelse-, og arbejdsmarked forældrene om, at der skal afholdes en ny prøve efter 3 måneder. Hvis undervisningen derefter stadig er mangelfuld, skal børnene undervises i en skole.

Send blanket om hjemmeundervisning

Hvem kan få modersmålsundervisning?
Dit barn kan få modersmålsundervisning, hvis du er statsborger i et andet EU, EØS land, Grønland eller Færøerne. Det er en forudsætning, at sproget tales aktivt i hjemmet. Der tilbydes kun undervisning i et sprog.

Rammer for undervisning
For at oprette undervisningshold i kommunen kræves det, at der er mindst 12 børn tilmeldt i ét sprog og at kommunen kan finde en kvalificeret underviser.

Hvis der kan oprettes hold i Mariagerfjord Kommune, foregår undervisningen på en folkeskole i kommunen.

Undervisningen foregår udenfor almindelig skoletid 1 gang om ugen og varer 2,5 timer pr. gang. Undervisningen følger skoleåret og foregår kun i skoleuger dvs. 40 uger om året.

Der undervises ikke i ferier og på helligdage.

Modersmålsundervisningen er frivillig, men hvis barnet tilmeldes, forventer kommunen, at barnet kommer hver gang.

Hvis der er under 12 børn tilmeldte eller kommunen ikke kan finde en kvalificeret underviser, så undersøges det, om en af nabokommunerne har undervisning i dette sprog og om der er plads.

Tilmelding af dit barn
Du kan tilmelde dit barn modersmålsundervisning et skoleår ad gangen og tilmelding sker via online blanket. Der er nu åbnet for tilmelding for kommende skoleår. Sidste ansøgningsfrist er den 10. maj 2021.

Hvis du flytter til Mariagerfjord Kommune efter den 10. maj 2021, kan du søge om optagelse herefter.

Online blanket til ansøgning om modersmålsundervisning.

Befordring
Der ydes befordring til/fra modersmålsundervisning efter laveste kørselstakst eller udgift svarende til laveste pris til offentlig transport (buskort eller tilsvarende).

Alle modtagerelever, der kommer til Mariagerfjord kommune på 0-7 årgang, starter i et 3-6 måneders indslusningsforløb i basisdansk på Bymarkskolen.

Eleverne bliver samtidig med optagelsen på indslusningsforløbet indskrevet på deres distriktsskole, såfremt forældrene har valgt denne. Medarbejderne i indslusningsforløbet etablerer et samarbejde med distriktsskolen, og der foretages en løbende vurdering af elevens progression i forhold til, hvornår eleven er klar til indslusning på distriktsskolen. Dette forventes almindeligvis at skulle ske efter 4 mdr. – dog senest efter 6 mdr.

Ved modtagelsen på indslusningsforløbet afklares den enkelte elevs kompetencer på modersmålet med det nye screeningsmateriale fra undervisningsministeriet. Afdækningen foregår i tre trin. Den første afklaring, som sker ved modtagelsen, afklarer elevens sprog og erfaringer. Sideløbende med at eleven herefter modtager undervisning i basisdansk sker næste afklaring, som afdækker elevens litteraritet og numeralitet. Hver screening tager ca. 45 min. Resultaterne af screeningerne klarlægger elevens kompetenceniveau, som vil danne grundlag for elevens undervisnings- og udviklingsplan.

På alle skoler er der en skolebestyrelse, der består af 5 eller 7 forældrerepræsentanter afhængig af skolens størrelse. Skolebestyrelsers medlemmer vælges normalt for en 4-årig periode. Ud over forældrerepræsentanterne består skolebestyrelser af 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter. Skolebestyrelsen kan også beslutte, at lade det lokale erhvervsliv besætte 1 plads i bestyrelsen.

Valg til skolebestyrelserne
Der afholdes valg til skolebestyrelserne hvert 4. år – i foråret efter hvert kommunalbestyrelsesvalg. De valgte repræsentanter tiltræder arbejdet 1. august efter valget. Flere af kommunens folkeskoler har forskudt valg for at sikre større kontinuitet i skolebestyrelsens arbejde. De forskudte valg afvikles 2 år efter de ordinære valg.

Møde mellem skolebestyrelserne og forældre
Skolebestyrelsen afholder mindst ét årligt møde med skolens forældre. Formålet er at give forældrene mulighed for at komme i dialog med skolebestyrelsen om forhold, der vedrører skolens virksomhed. Det er ofte ved denne lejlighed, at skolebestyrelsen afgiver sin årsberetning for skolebestyrelsens arbejde i det forgangne år, ligesom planerne for det kommende år typisk bliver drøftet her.

Skolebestyrelsens øvrige opgaver:

• At føre tilsyn med og fastsætte principper for skolens virksomhed herunder om ”undervisningens organisering”, dvs. elevernes timetal på hvert klassetrin, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser
• Skolens budget
• Godkendelse af undervisningsmidler
• Skolens ordensregler
• Læseplaner (inden for de rammer kommunalbestyrelsen har udstukket)
• Ansættelse af skolens personale
• Skolens deltagelse i forsøgs-og udviklingsarbejde
• Deltagelse i dialogmøder med kommunalbestyrelsen

Vil du vide mere?

Bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser

Information om skole-forældre samarbejde

Folkeskolerne styres i samarbejde af forældrene, skolerne og kommunalpolitikerne.

Kommunalpolitikerne
Kommunalpolitikerne bestemmer den overordnede økonomi for kommunens skoler og deres overordnede målsætninger.

Udvalget for Børn og Familie indkalder to gange årligt skolebestyrelserne til møde.

Skolelederen
Skolelederen tager sig af den daglige ledelse af skolen. Skolelederen kan derfor selvstændigt tage beslutninger på det administrative og pædagogiske område.

Skolebestyrelser
Skolebestyrelsens opgave er at holde øje med og fastsætte principper for skolens virksomhed, indenfor de mål og rammer kommunalbestyrelsen har besluttet. Det gælder for eksempel områderne:

• Undervisningens organisering, herunder elevernes timetal på hvert klassetrin, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser
• Samarbejdet mellem skole og hjem
• Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen
• Arbejdets fordeling mellem lærerne
• Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, praktik m.v.

Inden for skolens økonomiske rammer, skal skolebestyrelsen godkende skolens budget. Den godkender også undervisningsmidler og fastsætter ordensregler.

Mindst en gang om året indkalder skolebestyrelsen forældrekredsen til et fælles møde for at diskutere skolens virksomhed. På mødet behandles skolebestyrelsens årsberetning.

Der er valg til skolebestyrelserne hvert fjerde år. En del af kommunens skoler har desuden forskudt valg to år efter det ordinære valg.

Buskort

Kommunen sørger for buskort til elever, hvis børnene går på den anviste distriktsskole, og hvis afstanden er mere end:

0. – 3. klasse: 2,5 km.

4. – 6. klasse: 6,0 km.

7. – 9. klasse: 7,0 km.

10. klasse: 9,0 km.

Vælges en anden skole end distriktsskolen, skal forældrene selv sørge for og betale befordringen. Der tilbydes ikke kørsel mellem hjem/SFO/hjem.

Den enkelte skole vil omkring den 1. juni meddele de pågældende forældre, hvilke elever der tilbydes transport det næste skoleår.

Hvis dit barn ikke er kørselsberettiget, kan du købe buskort hos NT.

Ved yderligere spørgsmål kontakt distriktsskolen.

Trafikfarlig vej 

Der er enkelte skoleveje, som er erklæret trafikfarlige. Elever bosiddende på disse vil blive tilbudt transport, hvis de går på distriktsskolen.

Kørsel til SFO

Der er kørsel på skoledage, og der tilbydes som udgangspunkt ikke kørsel til og fra SFO.
Det vil sige, at der eksempelvis ikke kan forventes kørsel til SFO i skolernes ferie og på helligdage - det gælder også Grundlovsdag og lignende. Indenfor specialområdet kan der i særlige tilfælde bevilges kørsel til og fra SFO.

Kørsel ved midlertidig sygdom

Hvis dit barn eksempelvis brækker benet eller på anden vis er ude af stand til at komme i skole på egen hånd, kan der bevilges kørsel til og fra skole i sygeperioden. For at der kan bevilges kørsel, skal du sende dokumentation fra læge eller sygehus, som bekræfter behovet for kørsel. Ved midlertidig sygdom skal der samtidig fremgå start og slutdato for kørselsbehovet. 
Kørslen vil tage udgangspunkt i billigst mulige transportform, og der vil så vidt muligt blive planlagt samkørsel.

Kørsel ved handicap mm. Der kan bevilges kørsel, hvis dit barn har betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Sygekørsel gælder for folkeskoleelever samt unge, der går på en ungdomsuddannelse i Mariagerfjord Kommune. Sygekørsel tilbydes ikke elever, som går på friskole, privatskole eller efterskole. Der henvises til den enkelte skole.

Ansøg om sygebefordring via blanketten - "Ansøg om sygebefordring".

Kørsel til specialklasse

Elever i specialklasser er berettiget til befordring og får det tildelt på baggrund af en individuel vurdering i forbindelse med visitation til specialundervisningstilbud.

I har som forældre mulighed for at få tildelt kørselsgodtgørelse, hvis I selv kører med jeres barn til og fra specialklassen.

Hvis I er bevilget kørsel i eget transportmiddel i forbindelse med visitation til et specialundervisningstilbud, kan I søge om kørselsgodtgørelse via blanketten "Refusion - elevbefordring".

Hvis I er bevilget kørsel, godtgøres jeres kørsel med statens laveste kilometertakst.

Læs mere om takster på SKATs hjemmeside.

Anmodning om kørselsgodtgørelse indsendes for hvert kvartal. Godtgørelsen overføres automatisk til ansøgers nem-konto.

Kørsel til specialundervisningstilbud bevilliges fra folkeregisteradressen. Der kan i særlige tilfælde bevilliges kørsel til to adresser.

Ansøg om dispensation til kørsel til to adresser via blanketten - "Specialundervisning - Anmodning om dispensation til kørsel til to adresser".

Hvis dit barn bliver syg i løbet af dagen

Bliver dit barn syg i løbet af skoledagen eller af anden grund skal tidligere hjem fra skole, skal du selv sørge for at hente dit barn. 

Køre- og ventetid

Det tilstræbes, at køretiden for eleverne ikke overstiger 1 time pr. tur. Der kan dog være forbehold, som forlænger køretiden i begrænset omfang.

Elevernes undervisningsmiljø reguleres via lov. Loven kræver, at alle skoler udarbejder en skriftlig undervisningsmiljøvurdering (UMV) mindst hvert tredje år. Denne UMV og alle led heri kan findes på den enkelte skoles hjemmeside. I Mariagerfjord Kommune udarbejder skolerne en ny UMV hvert 2. år.  Skolerne i Mariagerfjord kommune anvender undersøgelsesredskabet ”termometret”, som er udviklet af ”Dansk Center for Undervisningsmiljø” i denne forbindelse.

Resultaterne fra termometerundersøgelsen indgår i den kommunale kvalitetsrapport for kommunens skolevæsen.

Kendetegn på et godt undervisningsmiljø er blandt andet:

• Eleverne er glade for at gå i skole.
• Eleverne har tillid til klassekammeraterne.
• Eleverne taler ordentligt til hinanden.
• Eleverne har tillid til, at de voksne hjælper, hvis der opstår problemer.
• Eleverne oplever ikke mobning på skolen. 
• Eleverne oplever kun i begrænset omfang konflikter i deres klasse. 
• Elevens klasselærer taler med klassen om ” at have det godt i skolen”. 
• Eleven oplever at blive passende udfordret i skolen og at blive rost. 
• Eleverne oplever nødvendig ro i undervisningen. 
• Eleverne oplever medbestemmelse om timernes indhold i skolen. 
• Eleverne oplever at have en passende mængde hjemmearbejde (lektier). 
• Eleverne er grundlæggende tilfreds med skolens indretning. 
• Eleverne er grundlæggende tilfreds med de fysiske forhold i klasseværelset. 
• Eleverne er grundlæggende tilfreds med de hygiejniske forhold. 
• Eleverne har kendskab til hensigtsmæssig adfærd i krisesituationer.

Læs om undervisningsmiljøundersøgelserne.