Gå til hovedindhold
Bolig og Byggeri
Trafik og Veje

Giv os et praj

Oplever du fejl og mangler på kommunale veje og stier, vil vi rigtig gerne høre fra dig. Det er nemlig desværre ikke alle fejl og mangler, vi selv opdager.

Indhold

    Fejlmelding af


    driftsproblemer

    Ved fejlmelding af driftsproblemer på fx gadelys, veje eller cykelstier, bedes du sende os et praj, via løsningen nedenfor eller via den gratis app "Giv et praj - Mariagerfjord", som du kan downloade til din mobil.

    Sådan indmelder du et praj fra mobilen

    Har du en smartphone, har du mulighed for at sende os et praj ved at hente en app.

    Du kan downloade app'en både fra App Store og Google Play.

     

    Brug denne QR-kode til at hente app'en i App Store (Apple)
    Brug denne QR-kode til at hente app'en i App Store (Apple)

     

     

    Brug denne QR-kode til at hente app'en i Google Play Store (Android)
    Brug denne QR-kode til at hente app'en i Google Play (Android)

     

     

    Registrer dit praj i app'en.

    Når du har indsendt dit praj, kan du følge status ved at tilgå app'en igen.

    Vi gør opmærksom på, at app'en ikke er udviklet til at bruge på en tablet, men den kan stadig downloades og bruges.

    Sådan indmelder du et praj fra computer

    1. 'Hvor er problemet' – Søg og vælg nærmeste adresse i søgelisten nedenfor.
    2. Udpeg placering for problemet og 'venstreklik'. Nu markeres dit praj i kortet.
    3. 'Hvad er problemet' - Vælg den 'Kategori', der beskriver problemet bedst.
    4. 'Tidspunkt for observation' – Udfyldes automatisk, men kan tilpasses efter behov.
    5. Beskriv problemet.
    6. Udfyld gerne oplysninger om navn, e-mail og tlf. Så kan vi vende tilbage med nyt vedrørende dit praj.
    7. Vedhæft evt. billeder, der viser problemet.
    8. Tryk 'Næste'.
    9. Kontrollér, at informationerne passer.
    10. Ønsker du at følge dit praj, kan du vælge at modtage en e-mail med et link til status på dit praj.
    11. 'Send' - Dit praj er nu indsendt og vil blive behandlet hurtigst muligt

    Tak for hjælpen

    Om anvendelse af Giv et praj

    Når du benytter Giv et Praj, accepterer og forpligter du dig samtidig til at følge de gældende brugerbetingelser for sitet. Brugerbetingelserne kan ændres uden varsel, og det er alene dit ansvar, at du holder dig orienteret om de gældende brugerbetingelser.

    Nedenfor kan du læse mere detaljeret om sitets brugerbetingelser.

    Når du vedlægger fotodokumentation af prajet, er det udelukkende dit ansvar, at det materiale, du vedlægger, er i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning - herunder lovgivningen om ophavsret/patent, varemærkelovgivningen samt straffelovens regler om personkrænkelser, dokumentfalsk, injurier etc.

    Det betyder, at du skal:

    • Overholde gældende lovgivning
    • Efterleve alle de regler, herunder ændringer af brugerbetingelserne, som Giv et Praj måtte udstede.

    Hvis indhold på sitet er anstødeligt, skadeligt eller direkte ulovligt, vil det blive fjernet uden yderligere varsel, så snart Giv et Praj er blevet opmærksom på det.

    I den forbindelse forbeholder Giv et Praj sig også retten til uden yderligere varsel at fjerne indhold fra siden, hvis vi efter henvendelse fra tredjemand erfarer, at tredjemands rettigheder er krænket som følge af indhold lagt på Giv et Praj.

    Den tekniske drift af Giv et Praj foretages af en ekstern virksomhed, som for Giv et Praj forvalter de data, som Giv et Praj er ansvarlig for.

    Når du benytter Giv et Praj accepterer du samtidig, at de data, du selv er ansvarlig for, ligeledes forvaltes af den eksterne virksomhed.

    Vær her opmærksom på, at virksomheden, der forestår den tekniske drift, udelukkende handler efter anvisning fra Giv et Praj. Denne virksomhed har etableret sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger.

    Ved at følge linket under "Sådan behandler vi dine data, når du giver os et praj", kan du læse, hvordan vi behandler dine data. 

    Giv et Praj bestræber sig på at sikre en stabil drift, men garanterer ikke for det. Hvis du er ude for tab af data i forbindelse med driftsproblemer eller andre forhold, er Giv et Praj ikke erstatningsansvarlig overfor dig, ligesom Giv et Praj i videst mulig udstrækning fraskriver sig ethvert ansvar overfor dig ved din brug af sitet.

    Mariagerfjord Kommune har alle rettigheder til Giv et Praj. Når du benytter Giv et Praj, opnår du som bruger udelukkende en non-eksklusiv brugsret til sitets tekniske platform. Ved benyttelse af Giv et Praj overdrager du samtidig alle rettigheder til at videreudnytte evt. vedlagte fotos til Kommunen, herunder at gøre dem tilgængelige for offentligheden.

    Sidst opdateret: 26. januar 2024

    Sådan behandler vi dine data, når du giver os et praj

    Kontakt

    Park og Vej

    Telefon: 97114245

    E-mail: parkogvej@mariagerfjord.dk