Gå til hovedindhold
Miljøtilladelse

Hobro – Nr. Redsøvej 15 – Husdyrbrug - Miljøtilladelse

Klagefrist 6. maj 2024 kl. 23.59

Indhold

    Mariagerfjord Kommune har givet miljøtilladelse til husdyrbruget på ejendommen Nr Redsøvej 15, 9500 Hobro.

    Der gives miljøtilladelse til etablering af husdyrhold på adressen. Tilladelsen omfatter det samlede husdyrbrug, som består af et blandet husdyrhold med mulighed for kvæg, heste, får og geder med et samlet produktionsareal på 577 m2. Husdyrbruget ejes af Tinghøj-gaard, Nr Redsøvej 15, 9500 Hobro. 
    Ændringen er omfattet af § 16b i Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

    Du kan klage over afgørelsen

    Enhver med en retlig interesse i sagen kan klage over afgørelsen efter husdyrlovens regler.
    En eventuel klage indsendes via Miljø- og Fødevareklagenævnets klageportal. Du klager via klageportalen, som du finder via www.naevneneshus.dk, www.borger.dk eller www.virk.dk
    Klagefristen er 4 uger og udløber 6. maj 2024 kl. 23.59. Klagen skal være modtaget senest dette tidspunkt.

    Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af en klage, at klager
    indbetaler et gebyr på 900 kr. for private og 1800 kr. for virksomheder.

    Når du klager via klageportalen, skal du betale gebyret med et betalingskort, når du har tastet din klage ind i klageportalen. Klagen bliver først sendt videre, når gebyret er betalt, og du har endeligt godkendt din klage.
    Vejledning om klagereglerne kan findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside naevneneshus.dk.
    Mariagerfjord Kommunes afgørelse kan også indbringes for domstolene. Det skal ske inden 6 måneder fra offentliggørelsen eller - hvis den påklages - inden 6 mdr. efter, at der foreligger endelig afgørelse.
    Spørgsmål til afgørelsen

    Hvis du har spørgsmål til afgørelsen, kan du kontakte Rune M. Kallehauge, e-mail: ru-nek@mariagerfjord.dk, eller på tlf. 97 11 36 06.