Hjemmeundervisning
Læs om muligheden for at undervise dit barn i hjemmet og hvilke regler, der gælder på området.
Du skal meddele om hjemmeundervisning
I Danmark har jeres barn undervisningspligt – men ikke skolepligt. Hvis du som forældre ønsker selv at stå for undervisningen derhjemme, skal du give Mariagerfjord Kommune besked. Det gør du ved at udfylde skemaet nedenfor.
Du skal bruge MitID for at udfylde skemaet.
Krav til undervisningen
Kommunen kan hvert år afholde prøver i dansk, matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturfag for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der normalt kræves i folkeskolen. Den, som har undervist børnene, leder prøverne efter aftale med distriktsskolens inspektør.
Hvis kommunen vurderer, at undervisningen ikke er god nok, får forældrene besked om, at barnet skal til en ny prøve efter 3 måneder. Er undervisningen stadig utilstrækkelig, skal barnet herefter undervises i en skole.