Gå til hovedindhold

Familievejlederne

Hos familievejlederne kan du få individuelle samtaler – uanset om du har små bekymringer eller står midt i en svær periode. Det er et gratis tilbud om sparring og vejledning til familier med børn i alderen 0-17 år.

Indhold

    Få gratis sparring og vejledning fra familievejlederne

    Hverdagen med børn er fantastisk og fuld af glæde – men der kan også være udfordringer. Hos familievejlederne kan du få gratis individuelle samtaler, uanset om du har små bekymringer eller står midt i en svær periode. Du kan også henvende dig, hvis du/I venter barn og er usikre på din/jeres nye rolle, som forældre.

    Oplever du eksempelvis 

    • at vente barn og være bekymret eller usikker på din kommende forældrerolle?
    • at det tager flere timer at putte dit barn hver aften?
    • at du har svært ved at sige nej til dit barn eksempelvis når I står i Rema 1000?
    • at du har svært ved at hjælpe dit barn, når det er vredt eller ked af det?
    • at du mangler overskud i hverdagen med dit barn?
    • at du har svært ved at skabe struktur i hverdagen med dit barn?
    • at dit barn bliver drillet?
    • at dit barn ikke vil i skole?
    • at du gerne vil blive bedre til at tale med dit barn/teenager?
    • at du ofte skændes med din teenager?
    • at det er svært at skabe gode stunder sammen med dit barn/teenager?
    • at I har svært ved at samarbejde efter jeres skilsmisse?
    • at dit barn reagerer på ændringer i familien?

    Hvem er familievejlederne?

    Familievejlederne er en del af en tidlig indsats, som hjælper med at styrke trivsel og udvikling hos familier med børn og unge.

    Vi møder jer, hvor I er i livet og tager udgangspunkt i jeres hverdag og behov. Vi tilbyder både samtaler med jer som forældre og samtaler med jeres barn/ung.

    Vi tilbyder op til 8 samtaler med fokus på det, der fylder mest i jeres familie.

    Vores samtaler foregår altid i dialog og med respekt for jeres ønsker og behov.

    Vi samarbejder også med dagtilbud, skoler og andre fagpersoner – altid med jeres samtykke og med jeres barns trivsel i fokus. Hvis I ønsker det, kan vi deltage i møder med skole eller daginstitution, eller guide jer i forhold til henvisning til andre relevante tilbud, hvis der er behov for dette.

    Tøv ikke med at kontakte os – der er ingenting, der er for småt.

    Sådan kontakter du os

    Du kan tage direkte kontakt til en af vores familievejledere – helt uforpligtende og uden henvisning. Vi tilbyder samtaler i trygge rammer, hvor vi lytter og sparrer med dig omkring det, som fylder lige nu i jeres familie.

    Dagtilbud: Annette Svendgaard på telefon 24 81 26 47

    Skole: Laila Bertelsen på telefon 21 29 67 41

    Dagtilbud: Anne Kattenhøj Sevel på telefon 24 81 04 71

    Skole: Heidi Froberg på telefon 51 64 93 33

    Dagtilbud: Karen Østergaard på telefon 60 67 52 22

    Skole: Lisette Frederiksen på telefon 21 30 45 28

    Familievejlederne

    Fjordgade 5
    9550 Mariager

    Sidst opdateret: 9. september 2025