Graviditet og småbørn

Sundhedsplejersken er særligt uddannet til at arbejde med sundhed hos familier med børn i alderen 0-17 år.

Foruden en bred erfaring som sygeplejerske og erfaring i arbejdet med børn blandt andet fra en børneafdeling, skal vedkommende have en 1½ årig videregående uddannelse for at blive sundhedsplejerske.

Alle familier med spædbørn tilbydes besøg i hjemmet af en sundhedsplejerske. Antallet af besøg er afhængig af familiens behov.

Sundhedsplejersken samarbejder først og fremmest med jer som forældre. Dog kan det blive nødvendigt for sundhedsplejersken at samarbejde med andre faggrupper - eksempelvis jordemødre, børnelæger, hospitaler, tandplejen, børneinstitutioner og sagsbehandlere, hvilket skal ske med samtykke fra barnets forældre.
I kan tale med sundhedsplejersken om alt, der angår barnet: pleje, ernæring, kost, udvikling, stimulation, helbred og sygdom. Derudover kan I også tale med sundhedsplejersken om forhold, der har med familiens sundhed og trivsel at gøre. Det kan også være de ting, der kan være svære at tale om. 

Selvom sundhedsplejersken er stoppet med at tilse jeres barn, kan I frem til skolestart altid genoptage kontakten, hvis I har brug for råd og vejledning.

Sundhedsplejersken har brug for en hensigtsmæssig arbejdsstilling, når jeres barn undersøges. Drøft med sundhedsplejersken, hvordan dette bedst kan imødekommes i jeres hjem. Vær opmærksom på, at jeres husdyr ikke er til gene for sundhedsplejerskens arbejde. Vi henstiller desuden til, at I ikke ryger indendørs under besøget.

Det er vigtigt, at I melder afbud til sundhedsplejersken ved sygdom i familien, som for eksempel opkast, diarré, influenza og andre smitsomme sygdomme.

Sundhedsplejerskerne kan kontaktes på alle hverdage i dagtimerne. Kan du ikke komme i kontakt med din egen sundhedsplejerske, er du velkommen til at kontakte en af de andre sundhedsplejersker eller Sundhedsplejens sekretær. 

Tavshedspligt

Som sundhedsplejerske i Mariagerfjord Kommune har man tavshedspligt. Dette omfatter de fortrolige oplysninger, som sundhedsplejersken får kendskab til under samtaler, undersøgelser og/eller behandlinger af barnet/den unge og forældrene.

Underretning

Som sundhedsplejerske er man underlagt skærpet underretningspligt. Denne går forud for tavshedspligten og betyder, at man som sundhedsplejerske er særligt forpligtet til at underrette kommunen, hvis vedkommende er bekymret for barnet eller den unge.
Se Servicelovens § 153 for yderligere information.

Oplysningspligt

Når du og dit barn er tilknyttet sundhedsplejen i Mariagerfjord Kommune behandler vi en række oplysninger. Vi er ansvarlige for de personoplysninger, vi behandler om dig og dit barn og vi er forpligtet til at give dig en række informationer herom.

Læs mere om oplysningspligt. 

Graviditetsbesøg

Hvis der er særlige problematikker, som bekymrer dig, for eksempel sociale problemer, tidligere dårlige erfaringer med amning, problemer i forbindelse med graviditet, tidligere fødsel eller barsel, har du mulighed for at kontakte os og få et besøg af sundhedsplejersken inden fødslen.

Et graviditetsbesøg varer cirka 1 time, og vi ser gerne, at den kommende far deltager. Besøget foregår hjemme hos jer og besøget skal ligge, når du er omkring 30. graviditetsuge (besøget kan også ligge tidligere, hvis der er behov for det). Under besøget kan vi snakke om de ting, I finder relevante - for eksempel praktiske forberedelser.

Barselsbesøg 

Barselsbesøg er et ekstra besøg til dig, der har født hjemme, ambulant (udskrevet efter 4-6 timer) eller er blevet udskrevet indenfor 72 timer efter fødsel. Vi tilbyder et hjemmebesøg 4-5 dage efter fødslen. Sundhedsplejersken ringer dig op og aftaler et tidspunkt. Har du født på en tirsdag, får du besøg enten fredag eftermiddag eller mandag formiddag.

Hvis du mod forventning ikke har hørt fra en sundhedsplejerske, beder vi dig kontakte den sundhedsplejerske, der kører i dit område.

Hjemmebesøg

Din sundhedsplejerske aftaler tid for hjemmebesøgene i fællesskab med dig efter behov. Besøgene lægges primært mellem kl. 08.00 og 17.00.

Sundhedsplejersken besøger dig, indtil dit barn er 8-10 måneder. Har du brug for besøg ud over denne alder, aftales det med sundhedsplejersken, da der skal være et særligt behov for, at der gives ekstra besøg. Selvom sundhedsplejersken har haft sit afsluttende besøg hos dig, er det altid muligt at kontakte hende igen med henblik på råd og vejledning og et eventuelt hjemmebesøg. 

Sundhedsplejersken i institutionerne

Sundhedsplejersken kommer med jævne mellemrum i de institutioner, som ligger i det område, hvor hun har sit distrikt. Er der omstændigheder omkring dit barn, som du mener, sundhedsplejersken kan give dig råd og vejledning om, er du velkommen til at tage kontakt til hende.

Sundhedsplejersken samarbejder også med dagpleje og vuggestuer.

Du har mulighed for at få ekstra hjælp fra sundhedsplejersken ud over de faste tilbud, der gælder alle. Den ekstra hjælp kan være nødvendig, hvis du har særlige behov, eksempelvis:

• Hjælp i forhold til opdragelse
• Kostproblemer
• Sygdomme og forebyggelse af sygdomme
• Nattevædning
• Spiseforstyrrelser
• Sociale problemer

Mariagerfjord Kommune har en tværfaglig gruppe, Det Præmature Team, der beskæftiger sig særligt med præmature børn og deres familier.
I dette team vil sundhedsplejersken være den første, I møder.
Vi ønsker at tilbyde en tidlig og forebyggende indsats mod eventuelle følger af den tidlige fødsel.
Samtidig prøver vi at bakke op om jer som forældre, så I føler jer klædt på til den opgave, det er at have et præmature barn, og så I bedst muligt kan støtte jeres barn i dets udvikling.
Tilbuddet omfatter børn født i eller før uge 35 eller med en fødselsvægt under 2000 g.
Børn født i uge 36 og 37 er ikke omfattet af tilbuddet, men følges med øget opmærksomhed fra teamet.

Tilmelding senest i uge 22 af graviditeten og gerne før - du bedes tilmelde dig via linket i højre side. 

Kurset foregår torsdage kl. 9-11 på fastlagte datoer. Kurset foregår enten på Hobro Sygehus eller Hadsund rådhus, Himmerlandsgade 9, 9560 Hadsund. Ca. 2 uger før kursusstart vil du få nærmere information om mødedato og sted via E-boks.

Sundhedsplejen har også særlige tilbud - blandt andet til dig med en fødselsdepression. Hvis du har brug for lidt ekstra støtte i din nye rolle som forælder, kan du kontakte Sundhedsplejen.

Hvad er en fødselsdepression?

Over halvdelen af nybagte mødre føler sig få dage efter fødslen triste og urolige. Det kaldes en efterfødselsreaktion. Den varer fra få timer til nogle dage. Cirka 10 % af alle fødende kvinder får en egentlig fødselsdepression i forbindelse med deres barns fødsel. Cirka 4-5% af alle nybagte fædre får en depression i forbindelse med deres barns fødsel.

Hvordan viser en fødselsdepression sig?

Symptomer på en fødselsdepression kan vise sig i graviditeten. Andre får først symptomerne nogle måneder efter fødslen.

En fødselsdepression kan have mange forskellige symptomer. Det kan for eksempel være, at man:

• Føler sig nedtrykt og trist, har let til tårer
• Mangler lyst og interesse for sine omgivelser
• Har mindre energi og er meget træt
• Har problemer med at sove
• Mister appetitten og taber sig
• Har svært ved at koncentrere sig
• Husker dårligt
• Mangler selvtillid
• Slås med skyldfølelse og selvbebrejdelse
• Er bange for ikke at være god nok som far og mor
• Er bange for at være alene eller for at gå ud
• Er bange for at skade barnet
• Har tanker om selvmord.

Hvordan opstår en fødselsdepression?

Der er aldrig én årsag til en depression. Det er en blanding af psykologisk, biologiske og sociale årsager. Noget af det der spiller en rolle for udvikling af depression kan være:

• Arvelige forhold
• Hormonelle forhold
• Tidligere tendens til depression
• Træthed på grund af mangel på søvn
• Tendens til at stille meget høje krav til sig selv
• Vanskeligheder i parforholdet
• Et dårligt forhold til ens egen mor
• At mor og barn bliver adskilt, for eksempel hvis barnet er indlagt
• Dårlig oplevelse i forbindelse med graviditet eller fødsel.

Hvad kan der gøres?

Fortæl hvordan du har det og søg hjælp. Sundhedsplejersken har erfaring med fødselsdepressioner og vil kunne hjælpe dig og eventuelt henvise dig til anden hjælp.

Tal med din familie, egen læge, dine venner, mennesker du har tillid til.

Tag imod al den praktiske hjælp, du kan få i hverdagen:

• Lad den anden forældre passe barnet mest muligt
• Prøv at få nogen til at hjælpe dig med husarbejdet
• Gå ud hver dag og få frisk luft og mød eventuelt andre mennesker.

Hvor længe varer det?

Der er forskel på, hvor længe det varer, afhængig af hvor svær depressionen er og hvilken hjælp man får.

Der er mulighed for at deltage i gruppeforløb. Er du interesseret så kontakt din sundhedsplejerske.

En fødselsdepression kan behandles med godt resultat.

Anbefalinger til etablering af mødregruppe

For at gruppen kommer godt fra start, er det betydningsfuldt, at I har en åbenhed og respekt for hinandens ligheder og forskelligheder, så alle føler sig velkomne og som en del af gruppen.

Vær opmærksom på, at alle har tavshedspligt, således at jeres interne snakke forbliver i mødregruppen.

På første mødegang kan I med fordel tage udgangspunkt i følgende:

• En præsentationsrunde
• Forventningerne i mødregruppen. Hvad ønsker jeg at få ud af at være med. Erfaringer fra tidligere mødregrupper m.m. 
• Drøft om I også har lyst til at mødes til fælles aktiviteter, for eksempel gåture, efterfødselsgymnastik, babysvømning, babysalmesang m.m.
• Lave aftale om, hvor ofte I mødes, hvilke ugedage, tidspunkt og tidsrum
• Vi anbefaler, at gruppen til en start mødes minimum hver 14. dag af cirka 2-3 timers varighed, og at mødets varighed respekteres
• Giv besked til den der holder mødet, hvis du er forsinket eller forhindret i at komme. Aftal om det evt. skal foregå på sms eller via Facebook
• Angående forplejning anbefaler vi, at det holdes på et lavt niveau, eksempelvis kan gæsterne komme med brød eller lignende, så værtinden blot skal tænke på drikkevarer 

I er velkomne til at afholde mødregruppe i kommunens Åbent Hus (se ovenfor om Åbent Hus).
Til Åbent Hus har du mulighed for at møde andre, der har lyst til at danne en mødregruppe sammen. Sundhedsplejersken hjælper gerne ned at starte den første snak.

Sundhedstjekket foretages af en sundhedsplejerske. Det er et tjek på, om barnet er sundt og raskt. Sundhedsplejersken spørger ind til forhold, der kan påvirke barnets sundhed f.eks. kost, udvikling, søvn og vægt. Disse standardspørgsmål tager altid udgangspunkt i barnets alder. Hvis barnet er i skolealderen, vil sundhedsplejersken også lave syns- og høretest på skolen.

Store nordiske undersøgelser viser, at når man undersøger anbragte børn, vil halvdelen af dem have sundhedsmæssige problematikker, som kræver en efterfølgende henvisning til egen læge eller specialister.

Café Babystart

Café Babystart er for dig, der har brug for lidt ekstra vejledning og støtte i din rolle som mor.

Gruppen mødes hver onsdag i Hobro (H.I. Biesgade 4/Busterminalen).

I denne gruppe har vi et særligt fokus på, at du:

• Bliver forberedt på din nye rolle som mor
• Får praktisk vejledning om bl.a. pasning og pleje af et lille barn, sund kost, m.m.
• Får hjælp og støtte til at komme videre med en uddannelse
• Får mulighed for at dele dine oplevelser med andre unge mødre og måske danne nye venskaber
• Får styrket dit selvværd og selvtillid som mor
• Kan møde både en jordemoder og sundhedsplejerske.

Synes du denne gruppe lyder som noget for dig, skal du kontakte os for henvisning til gruppen.

Dukkerne Magnus og Emma

Overvejer du at blive ung mor, kan det måske være en fordel for dig først at prøve, hvad det vil sige at have et ”spædbarn” i huset. Dukkerne Magnus og Emma er meget naturtro babyer. De kan græde og sige lyde. Hvis de græder, skal du finde ud af, om de skal have mad, skal skiftes, trøstes eller andet. Når du har haft enten Magnus eller Emma hjemme hos dig i nogle dage, kan du måske bedre træffe dit valg, om at blive gravid nu eller om du bør vente lidt.

Sundhedsplejen holder Åbent Hus for spædbørnsfamilier.
Her har I og jeres barn mulighed for at møde andre børn i alderen 0-3 år og deres forældre. Der vil være to sundhedsplejersker til stede, som kan give råd og vejledning omkring dit barns sundhed og udvikling.

Til Åbent Hus har I mulighed for:

• At få råd og vejledning om jeres barns sundhed og udvikling
• At lære andre at kende
• At drøfte forældreskabet
• At tage emner op, der vedrører dig og dit barn, med andre forældre og sundhedsplejersker
• At drøfte kort med en sundhedsplejerske, hvis I har spørgsmål, der specifikt drejer sig om jeres barn

Praktisk information

Der er ingen tilmelding til Åbent Hus, så I kan bare møde op. I er velkomne til at medbringe madpakker og drikkevarer. Medbring gerne en stofble, hvis I ønsker at få jeres barn vejet.

Særligt til fædre

Er du far, og ønsker du at mødes med andre fædre i kommunen, er der mulighed for at komme til Åbent Hus i Hadsund, hvor der er et ”Mandehjørne”. ”Mandehjørnet” er tiltænkt fædre og deres børn. Her er også god plads til at tumle med sit barn.

Tid og sted

Hadsund alle tirsdage i ulige uger fra kl. 10.00-12.00 i Menighedscentret, Kirkegade 8, Hadsund
Her er også ”Mandehjørnet”
Hobro alle tirsdage i lige uger fra kl. 10.00-12.00 på Rørholmsgade 8, Hobro
Åbent Hus holder lukket i sommerferien fra d. 1. juli til 15. august samt alle øvrige skoleferier og på helligdage.

På Facebook findes gruppen: ”Sundhedsplejen Mariagerfjord Kommune Åbent Hus”.
Her annonceres eventuelle ændringer og aflysninger.

Mariagerfjord Kulturskole tilbyder gratis babyrytmik til babyer på 3-12 mdr. og deres forældre.

Til babyrytmik gælder det om at få stimuleret de ting et lille barn kan. De helt små er ikke så mobile, så her skal man ind og aktivere sanser, bevægelser, lyde og gøre dem nysgerrige på deres omgivelser. Alle sange og sanglege gør noget forskelligt for børnenes udvikling og motorik.

Læs mere og tilmeld dig her. 

Det er godt at stimulere dit barns motorik. 'Leg på maven' og 'sov på ryggen' er vigtigt og gode steder at starte.

Anbefalinger:

• Tril dit barn om på maven – for eksempel i forbindelse med bleskift eller leg. Her kan du hjælpe barnet med at få armene ind under overkroppen, så det får vægten på albuerne. Hvis dit barn har svært ved at løfte hovedet i den maveliggende stilling, kan du hjælpe det lidt op, ved at rulle et håndklæde sammen og lægge det ind under armhulerne, så brystkassen løftes op.
• Find ud af, hvad der motiverer barnet til at ligge på maven ved for eksempel at lægge dig ned foran barnet og have legetøj eller et spejl foran barnet. Du kan også sætte dig på hug foran puslebordet, hvor du kan have øjenkontakt med dit barn.
• Bær barnet på din underarm, imens det ligger på maven. Det er motiverende for barnet at løfte hovedet og kigge rundt, når du går rundt med barnet på armen, imens I snakker om, hvad I ser.
• Når du ligger på ryggen, kan barnet ligge på din mave eller bryst, så I kan se hinanden og snakke sammen.
• Læg barnet på maven på tværs af dine ben, når du for eksempel sidder i sofaen. Hvis du lægger benene over kors, er det nemmere for barnet at løfte hovedet.
• Vug barnet på dine underben, mens du ligger på ryggen.
• Læg barnet på maven på en stor bold, og støt barnet på hofterne. Tril bolden frem og tilbage og fra side til side. Hop gerne lidt op og ned.
• Når barnet efterhånden er 2-3 måneder og mere vågent, er det en god ide at have et underlag på gulvet, hvor barnet kan ligge på maven og lege. Tag underlaget med dig rundt for eksempel med ud i køkkenet, så barnet kan ligge på maven, i mens du laver mad.
• Vent med at lade barnet sidde, indtil barnet selv kan sætte sig op. Når barnet begynder med skemad, kan det kortvarigt sidde i skråstol eller i højstol.

Den maveliggende stilling - hvordan og hvorfor?

Det lille nyfødte barn skal lige fra starten vænne sig til at ligge på maven og øve sig i at løfte hovedet fra underlaget. Sørg for at barnet trænes i den maveliggende stilling mange gange hver dag, når barnet er vågent (gerne 15-25 gange). I starten skal det nyfødte barn trilles om på maven i kort tid af gangen. Barnet må godt brokke sig lidt, men respektér, når barnet siger fra ved at give det en kort pause, inden I forsøger igen.

Barnet har brug for, at du støtter og opmuntrer det undervejs, da det kræver meget af det lille barn at blive stærk og udholdende i den maveliggende stilling.

Hvis du oplever, at barnet har ondt i den maveliggende stilling og/eller har svært ved at dreje hovedet frit til begge sider, er det vigtigt at få det undersøgt og behandlet.

I den maveliggende stilling styrkes nakke- og rygmusklerne, hvorved hovedkontrollen udvikles, ligesom styrken i armmuskler og skulderstabilitet øges. I takt med at barnet bliver stærkere og mere udholdende i musklerne, vil barnet kunne ligge i længere tid af gangen og i 5-6 måneders alderen, skal barnet gerne kunne ligge på maven og lege i hele den vågne tid.
Derudover skulle barnet gerne være blevet så stærk, at det kommer op på strakte arme. Når barnet er 5-7 måneder gammel, vil barnet kunne trille fra mave-ryg og om igen, ligesom det i 5-7 måneders alderen vil begynde at dreje rundt om sig selv.
Den maveliggende stilling er vigtig fordi, at den er udgangspunktet for den videre motoriske udvikling- det er herfra, dit barn vil lære at trille, krybe, kravle og komme op at sidde, stå og gå. Derudover forebygger det flade-og skæve kranier.
Når barnet ligger på maven og kigger rundt, stimuleres balancesansen (inde i øret), berøringssansen(huden) og muskel/led-sansen, som er 3 vigtige sanser i forbindelse med barnets sansemotoriske udvikling.
Sørg for, at dit barn bevæger sig på forskellige måder i løbet af dagen og er så aktiv som muligt. Mange og varierende bevægelseserfaringer giver barnet en god kropsfornemmelse og har stor betydning for barnets videre motoriske udvikling.

Det danske børnevaccinationsprogram er et tilbud til alle børn om gratis vaccination mod 10 infektionssygdomme.
Læs mere om hvilke vaccinationer det er, samt hvornår det anbefales at børn får dem her. 

Sundhedsstyrelsen har udgivet en bog om barnets overgangskost samt anbefalinger og ideer til familiens mad. Bogen kan bestilles via Sundhedsstyrelsen. 

Sundhedsplejen har udarbejdet en pjece, som du kan få via din sundhedsplejerske eller ved at ringe til Sundhedsplejen. 

Som med alt andet i barnets udvikling er det individuelt, hvornår barnet er klar til at undvære bleen.

De fleste børn begynder i 2-3 års alderen at interessere sig for, når de tisser og har afføring.

I samme alder etableres sædvanligvis forbindelsen mellem hjernen og lukke musklerne i urinrør og endetarm, hvilket er en forudsætning for, at barnet kan opnå kontrol over urin og afføring.

Tid og tålmodighed

Det kræver tid og tålmodighed, når barnet skal hjælpes til at blive renlig, og det er vigtigt, at det sker i tæt samarbejde mellem forældre og dagplejen/daginstitutionen.

Det er nødvendigt at aftale, hvordan I sammen griber det an. For nogle går det let, og næsten helt af sig selv. For andre kan det tage lidt længere tid, og der kan være behov for at hjælpe barnet med lidt struktur på toiletbesøgene.

Tegn på, at dit barn er ved at være parat til at komme af med bleen:

• Barnet fortæller, når det tisser eller har afføring.
• Barnet fortæller, når det HAR gjort det.
• Barnet går for sig selv, når det tisser eller har afføring.

Hvordan griber jeg det an?

Når barnet siger til inden det tisser eller har afføring og bevidst kan holde igen, er det nu, barnet kan begynde at undvære bleen i løbet af dagen.

• Sæt barnet på potte/toilet på faste tidspunkter f.eks. efter hovedmåltiderne, om morgenen og inden sovetid. Der vil sjældent gå mere end tre timer mellem at barnet skal tisse. Gentagelser og rutiner giver barnet ro og overblik.
• Foreslå barnet at komme på potte/ toilet, når du ser det være uroligt eller trippende.
• Når barnet skal tisse eller have afføring, er det vigtigt, at barnet har støtte til benene, hvilket gør potten mest velegnet. Anvendes toilettet anbefales det, at bruge børnetoiletsæde med fodstøtte og eventuelt armlæn.
• Sørg for, at dit barns mave er velreguleret, da en hård mave kan komplicere renlighedstræningen.
• Brug praktisk tøj, som er nem at få af, når trangen melder sig hos barnet.
• Lad barnet have mulighed for at se jer selv og andre børn gå på toilettet.
• Ros barnet diskret, når det lykkes og undlad at skælde ud eller vise tegn på skuffelse hvis det går galt, sig ”pyt”.
• Det er vigtigt, at give barnet ro og tid til at øve sig og efterhånden mestre situationen.
• Undgå at spørge barnet hele tiden om det skal tisse. Vis tillid til barnet og lad det komme af sig selv.
• Om natten har mange børn brug for ble i lang tid endnu. Først når bleen i en længere periode har været tør om morgenen, er det tid til at tage den af.

I forbindelse med renlighedstræning vil der kunne forekomme uheld, og hos nogle mange uheld. Tag derfor uheld med godt humør, for dem skal man forvente en del af i begyndelsen.

Renlighed kommer ikke af sig selv. Det er forældrene, der skal tage ansvar for at lære barnet at blive renligt.

Tilbagefald er ikke ualmindeligt for eksempel ved store forandringer i barnets liv.

God søvn medfører overskud

• Humøret stiger
• Sanseindtryk bearbejdes
• Immunforsvaret styrkes
• Man vokser bedre
• Hjernen og kroppen reparerer sig selv under søvn
• Søvnen påvirker barnets fysiske, følelsesmæssige, indlæringsmæssige - og sociale udvikling.

Hvor meget søvn?

Det er vigtigt at huske på, at børns søvnbehov er forskellige. Virker barnet friskt og udhvilet om morgenen og i løbet af dagen, så får det søvn nok.

Et barns søvnbehov afhænger af en række faktorer herunder barnets alder og arvelige forhold.

4-12 måneder: 14-15 timer pr. døgn

Barnet har i denne periode typisk brug for at sove tre gange i løbet af dagen.
En tidlig formiddagslur og to eftermiddagslure er ofte passende.
Ved 1 års alderen har barnet ofte brug for kun at sove to gange.

1-3 årige: 12-14 timer pr. døgn

De fleste 1 årige sover 12-14 timer af et døgn, heraf 1-2 lure i løbet af dagen.
Mellem 1-2 års alderen har de fleste børn brug for én eftermiddagslur

Der kan fortsat være natlige opvågninger. Barnet kan have svært ved at falde i søvn og slippe dagen og har derfor brug for ritualer.

Barnet skal puttes, mens det endnu har overskud til at slappe af og give sig hen til søvnen.
Forældrene bestemmer sengetidspunktet, selv om barnet gerne vil bestemme selv.

Forældrene må gerne forlade rummet, mens barnet er døsigt og opmærksomt på, at forældrene går.

Vær opmærksom på, at søvn avler søvn - barnet bør ikke vækkes fra middagslur med henblik på bedre søvn om aftenen/natten.

Helt almindelige søvnproblematikker er opvågninger og sengetidsmodstand. 50% af alle børn har sengetidsmodstand i alderen 1-3 år.

Den gode middagslur i dagtilbud

Der er forskel på aktivitetsniveau i dagtilbuddet og hjemme. Derfor kan et barn, som ikke længere sover til middag hjemme, stadig have brug for at sove til middag eller at hvile sig i pasningstilbuddet.

Når barnet nærmer sig tre år vil søvnbehovet begynde at ændre sig, så det vil derfor være gavnligt, at forældre og dagplejer taler sammen om, hvorvidt der skal være nogle nye soverutiner for barnet.

Middagslur foregår bedst i dagslys og ikke for nedrullede gardiner.

Barnets søvn om dagen er styret af et naturligt behov, og barnet bør derfor have lov til at sove middagslur så længe, det har brug for.

Hvis middagsluren afbrydes, så kan nattesøvnen påvirkes negativt. Jo mere og bedre børn sover om dagen, desto bedre kan de også falde i søvn og sove om natten.

Som forældre oplever I måske, at en meget lang middagslur påvirker barnets evne til at falde i søvn eller påvirker selve nattesøvnen.

I disse sammenhænge kan det være en fordel, hvis dagplejer/pædagog lader jeres barn sove et sted med mere uro, pusle omkring det eller lignende for derved at vænne jeres barn til at vågne tidligere.

På den måde vågner barnet naturligt, mens det er i let søvn i sidste del af middagsluren.

I overgangsfasen til at undvære middagsluren kan man med fordel ”afvænne” barnet stille og roligt ved at lade det sove middagsluren eller flere gange i løbet af ugen.

Samarbejde mellem forældre og pasningstilbud

Der er store individuelle forskelle på børns søvn, så det er vigtigt, at I som forældre beskriver barnets døgnrytme/vaner så præcist som muligt.

Alle børn har i perioder søvnvanskeligheder ved for eksempel sygdom, institutionsstart eller ved større omvæltninger i barnets liv.

Overhold sengetider også i weekenden så døgnrytmen opretholdes.

Gode rammer for søvn ude

Det er vanskeligt at give nøjagtige retningslinjer for i hvilke tilfælde, det er forsvarligt af lade spædbørn sove ude i kuldeperioder.

Vær dog opmærksom på følgende:

• Kun raske børn bør sove ude i koldt vejr.
• Børn må ikke sove ude, når temperaturen er under 10 minusgrader.
• Ved sovestedet skal der være læ for blæst, regn og rimnedfald.
• Børn der sover ude i kulden, skal være under opsyn. Jo yngre børnene er, og jo koldere vejret er, des hyppigere skal børnene tilses.

I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn får, hvad det har brug for ved at kigge på indholdet i bleen.
Barnets afføring og mængden af urin ændrer sig dag for dag i den første leveuge. Bleen giver derfor et fingerpeg om, hvordan barnet har det, og om det får mælk nok. Barnet viser imidlertid også andre tegn på, hvordan det trives. Kontakt sundhedsplejersken eller den praktiserende læge, hvis I er i tvivl.

Komiteen for sundhedsoplysning har udgivet en pjece, som kan bestilles hos dem. 

Vuggedød er heldigvis meget sjælden i Danmark. Men hvert år dør enkelte børn pludseligt under søvn, uden at de har været alvorligt syge og uden påviselig årsag. Det kaldes ”vuggedød” eller ”pludselig uventet spædbarnsdød”.
Der er tre faktorer, som har vist sig at øge risikoen for vuggedød: at barnet sover på maven eller på siden, at barnet udsættes for tobaksrøg, og at barnet har det for varmt under søvn.
Siden 1991 har Sundhedsstyrelsen i lighed med en lang række andre lande derfor anbefalet, at

• Spædbørn altid skal sove på ryggen
• Mor skal undgå at ryge under graviditeten, og barnet skal ikke udsættes for tobaksrøg efter fødslen
• Forældrene skal sørge for, at barnet ikke får det for varmt, når det sover.

Sundhedsstyrelsen har udgivet en pjece om vuggedød, som kan bestilles gennem Sundhedsstyrelsen.