Pasningstilbud

Fokus på børnenes trivsel og udvikling

I Dagplejen er der fokus på børnenes trivsel og udvikling i det hjemlige miljø. Dit barn er sammen med den samme voksne i hverdagen undtaget ferie, sygdom mm. 

For at styrke den sociale udvikling mødes børn og voksne i heldagslegestue.

Læs mere om vores værdier i arbejdet med dit barn i Mariagerfjord Kommune. 

Mit barn skal starte i Dagpleje

Når jeres barn får tilbudt plads i Dagplejen er der mulighed for at aftale et besøg hos dagplejeren.
Dagplejeren fortæller om hverdagen og om praktiske forhold i dagplejehjemmet herunder åbningstider.

Vi vil meget gerne, at I fortæller om jeres barn og barnets vaner og rutiner, så dagplejeren er klædt bedst muligt på til at tage imod jeres barn.

I aftaler sammen med dagplejeren, hvordan opstarten i Dagplejen skal være for jeres barn.

I særlige tilfælde vil dagplejepædagogen deltage i mødet, hvis jeres barn har behov for særlige hensyn, eller på møder, hvor der er brug for tolk.

Alle dagplejere er en del af en legestuegruppe. I legestuen er man hele dagen sammen med de andre børn og voksne.

De fleste steder har vi legestuelokaler, hvor man er afsted sammen en gang ugentligt og børnene afleveres og hentes i legestuen. Hør nærmere hos dit barns dagplejer.

Samarbejde med forældrene

Dagplejen vægter et tæt og ligeværdigt samarbejde med forældrene omkring barnets udvikling, trivsel, dannelse og læring. Forældrenes viden om barnet er fundamentet for dette samarbejde. Den daglige dialog er betydningsfuld for dit barns trivsel.

Vi forventer, at I fortæller åbnet om jeres barns udvikling, vaner, trivsel og udfordringer.
Som forældre har man ofte forskellige forventninger til Dagplejen. Hvis I har nogen specifikke, forventer vi, at I fortæller om det ved opstarten. Vi forventer, at I viser interesse for børnenes hverdag og den lille børnegruppe, jeres barn er en del af.

I skal medbringe ren og godkendt barnevogn og godkendt sele, og sengetøj skal skiftes som minimum en gang ugentligt. Dertil kommer bleer, skiftetøj, der matcher årets gang bl.a. skal I medbringe solcreme om sommeren. Jeres dagplejer og I taler om de specifikke ting for netop jeres barn, så hverdagen bliver så god som mulig og jeres barn kan være med til at lege både ude og inde.

Vi forventer, at Dagplejens åbningstid overholdes. Du bestemmer selv, hvornår du vil aflevere og hente dit barn inden for dagplejens åbningstid. Du skal være ude af dagplejens dør inden lukketid. Du fortæller dagplejeren om forventede mødetider samt fortæller om barnets morgen hjemme eller andre forhold, som kan have indflydelse på dit barns trivsel.
Hvis der er sket noget derhjemme, er det vigtigt, at du fortæller det til dagplejeren, så hun kan forstå dit barns reaktioner og hjælpe det.

Forældresamtaler

Dagplejen holder forældresamtaler efter behov. Her snakker vi om jeres barns trivsel og udvikling. Hvis du i hverdagen har brug for en samtale, er du altid velkommen til at bede om et møde med dagplejeren og dagplejepædagogen.

Det er vigtigt, at du følger med i, hvad der sker i dagplejen. Husk derfor at læse den information, der hænger på opslagstavlen og på AULA.

AULA

AULA bruges blandt andet til kommunikation med dagplejer - eksempelvis i forbindelse med barnets ferie og beskeder mellem dagplejer og forældre. Vi forventer at du holder dig opdateret på AULA.

Hvis du får nyt telefonnummer, er det vigtigt at Dagplejekontoret tlf. 97113276 og dagplejeren får besked. Husk også at ændre stamdata i AULA.

Udvikling og ressourcer

Når dit barn er i Dagplejen er det vigtigt, at vi i fællesskab støtter barnets udvikling og ressourcer.

I den daglige dialog er det naturligt, at man taler om mad, søvn, venskaber, sprog mm.

Dagplejen anvender 2 typer digitale værktøjer til at understøtte de daglige observationer. Vi har en dialog med forældrene om barnets generelle udvikling på baggrund af:

Dialogprofilen

Udfyldes af forældre og dagplejer. Dialogprofilen har fokus på flere udviklingspunkter med relation til trivsel og læreplanen.

Sprogvejleder i Dagplejen

I Dagplejen har vi en uddannet sprogvejleder, som har forskellige opgaver i forhold til at vejlede og støtte ved den enkelte dagplejer og i legestuen.

Sprogvejlederen rådgiver bl.a. dagplejer om indretning af læringsmiljøet, så det understøtter barnets sproglige udvikling, samt rådgiver om hele børnegruppen eller om enkelte børn. Dette kan strække sig over en periode, med flere besøg.

Også som forældre vil man kunne møde sprogvejlederen. Det kan du fx, hvis vi oplever, at dit barn er sprogligt forsinket eller har andre sproglige udfordringer. Sprogvejlederen vil i så fald deltage i et møde ved dagplejer, sammen med dig/jer, hvor der aftales indsatser der kan hjælpe dit barn på vej i den sproglige udvikling.

Sprogvejlederen kommer også på hjemmebesøg, hvis man sammen vurderer, at det kan være et godt supplement til indsatsen i Dagplejen.

Sprogtrappen

Udfyldes af dagplejer 2 gange i barnets tid i Dagplejen.

Hvis du har brug for en samtale, er du altid velkommen til at bede om et møde med dagplejeren og dagplejepædagogen.

Hvis vi bliver bekymret for dit barn udvikling og trivsel vil vi hurtigst muligt i dialog med dig om det. Hvis der er behov, har du og Dagplejen mulighed for ekstern sparring af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. (PPR).

Ingen overtid

Det er ikke muligt at tilbyde overtid hos dagplejerne. Aflevering og afhentning skal ske inden for dagplejens åbningstid.

Lukkedage i Dagplejen:

Fredagen efter Kr. Himmelfartsdag
Grundlovsdag d. 5. juni
Den anden fredag i november
24. og 31. december

Mellem jul og nytår er der åbnet. Der er mulighed for pasning, hvis man har behov. Vi tilstræber at meget ferie og afspadsering afholdes i den periode. Derfor skal man påregne længere afstand til gæstepleje.

Sygdom

Hvis din dagplejer er syg, ringer vi til dig fra kl. 06.00. Dit barn vil få tilbudt gæstepleje.
Hvis I ikke svarer på telefonen, indtaler vi en besked på telefonsvareren. Husk derfor at aflytte telefonsvareren og kontakt derefter kontoret på tlf. 97 11 32 76.

Du vil få besked, når dagplejeren er rask igen.

Når dagplejeren har ferie eller afspadserer tilbydes dit barn gæstedagpleje, såfremt du ønsker det.

Hvad skal du huske, når dit barn skal i gæstepleje:

• Oplys telefonnummer, så du kan blive kontaktet, hvis barnet bliver syg
• Give relevante oplysninger om barnet, søvnrytmer, mad, allergier m.m. 
• Melde afbud til gæsteplejeren, hvis barnet er syg eller holder fri.

Stamdata

Som forældre skal du logge på AULA, når dit barn starter i Dagplejen. Her er der stamoplysninger og diverse tilladelser.

Hvis du får nyt telefonnummer, er det vigtigt at Dagplejekontoret og dagplejeren får besked. Husk også at ændre stamdata i AULA.

Forældrebestyrelsen har vedtaget principper for gæsteplejen – læs mere herom på AULA.

Kerneopgaven

Dagplejen skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.

Dagplejen har ansvaret for at etablere et udviklende læringsmiljø over hele dagen der omfatter b.la. leg, rutinesituationer, voksen- og børneinitierede aktiviteter. Vi skal gennem refleksioner og med afsæt i en stærk evalueringskultur, se nysgerigt og kritisk på vores praksis med kvalitetsudvikling for øje.

Vi skal indrette vores læringsmiljøer så de særligt tager højde for børn i udsatte positioner.

Dagplejens overordnede læreplan samt Dagplejens seneste kvalitets rapport finder du også på AULA.

Sammensætning af bestyrelsen

Forældrebestyrelsen består af repræsentanter valgt blandt forældre og medarbejdere i Dagplejen.

Der er valg til forældrebestyrelsen en gang årligt i september måned. Alle forældre inviteres til valget og kan opstille som repræsentant.

Bestyrelsen består af seks forældrevalgte og tre medarbejdervalgte.

Sammensætningen af bestyrelsen gør, at debatten er levende og meningsgivende, da alle er optaget af at skabe en god dagpleje til gavn for børnene.

Vi debatterer livligt og søger at finde fælles løsninger og målsætninger. Bestyrelsens medlemmer har forskellige interesser - eksempelvis:

• Børnenes (at få et godt børneliv i en god stemning).
• Borgernes (behov for og ønske om god service).
• Medarbejderne (at skabe en udviklende arbejdsplads med høj trivsel).
• Politikernes visioner, mål og økonomiske rammer.
• Dialogen om det gode barneliv sker i bestyrelsen. Det udmønter sig i politikker for blandt andet gæstedagpleje i Mariagerfjord Kommune.

Dialogmøde

Dagplejens forældrebestyrelse inviteres årligt til dialogmøde med Udvalget for Børn og Familie. Her drøftes relevante emner for rammerne for Dagplejens arbejde.

Referater og bestyrelsen

Referater fra bestyrelsesmøderne og den nuværende bestyrelse finder du på AULA. 

Lokal handleplan for mad og måltider i Mariagerfjord Dagpleje

Der er hvert år i uge 38 fokus på madmod og madglæde. Vi udfordrer smagsløgene og prøver nyt.

De officielle anbefalinger

• Mad og drikke, der serveres i Dagplejen, lever op til de officielle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen for mad til børn 0-3 år.
• Officielle anbefalinger findes på AULA

Gode råvarer

• Råvarer som mælk, frugt og grønt prioriteres, så det så vidt muligt er lokalt, dansk produceret og/eller økologisk. Brug sæsonens udvalg af frugt og grønt.
• Det børnene spiser skal være af en god kvalitet, så børnene får sund, varieret og velsmagende mad baseret på gode råvarer.

Særlige madhensyn

• Særlige allergene madhensyn findes der løsninger på i et tæt samarbejde med forældre og hensynet skal være lægelig begrundet. Der tages andre hensyn, så vidt det er muligt. Det kan betyde, at forældrene selv skal medbringe en del af kosten. Dog serveres ikke udelukkende vegansk kost grundet, at myndighederne fraråder det i alderen 0-3 år.

Søde sager

• I Dagplejen begrænses barnets indtag af søde sager.
• Når/hvis der serveres søde sager i Dagplejen, udspringer det af et pædagogisk formål eksempelvis pebernøddebagning eller en særlig lejlighed, så som højtider eller fødselsdage.

Børn inddrages

• Børnene inddrages i forhold til deres alder og udviklingstrin i eksempelvis smør selv, forberedelse af måltiderne - før under og efter.
• Børnene får valgmuligheder og medbestemmelse på, hvad de spiser eks. pålæg, pynten på og i hvilken rækkefølge.

Rammer om måltidet

• Børn og voksne vasker hænder før og efter måltidet. Der er generelt god hygiejne omkring måltidet.
• Der er tid, ro og hyggelig stemning ved bordet, hvor der bl.a. snakkes om maden.
• Maden indrettes indbydende og ved særlige lejligheder kan man pynte med flag eller lignende.

Vi er alle rollemodeller

• Det er vigtigt, at dagplejeren er en god rollemodel ved at spise sammen med børnene, når det er muligt.
• Vi viser madmod og madglæde ved at introducere forskellige madvarer.
• Vi udstråler ro og tid og plads til, at man spiser i forskelligt tempo.
• Vi viser vores værdier ved selv at efterleve de gode madvaner og bordskik.

Mad og mangfoldighed

• Vi er åbne og nysgerrige over for andre kulturer og madtraditioner. Vi fremmer fællesskaber og taler om forskellighed.

• Vi smager forskellige ting - madmod  - og byder det velkommen, hvis forældre vil tilbyde et supplement, fx æbler fra haven, en ret eller lignende.

Forældreinddragelse

• Dagplejer og forældre samarbejder om, at barnet i løbet af dagen får de ernæringsmæssigt rigtige byggeklodser. Det er en del af den gode dialog, at forældre og dagplejer gensidigt informerer om, hvad barnet spiser og drikker.
• Man kan også samarbejde om jord til bord, madspild, dannelse/bordskik, rammer om måltidet m.m.

Du vil møde dagplejepædagogen i forbindelse med tilsyn:

• Hvis dit barn har brug for ekstra støtte og hjælp, f.eks. ved opstart i dagplejen, hvis der er brug for en fysioterapeut, talehørekonsulent eller lignende.
• Hvis der er behov for en drøftelse om dit barns udvikling og trivsel. Det kan f.eks. være, når der laves Hjernen & Hjertet og sprogtrappe vurdering af dit barn og vi har brug for en fælles indsats for at støtte barnet.
• I overgangen til børnehaven, hvis dit barn har brug for en særlig overlevering.

Du kan altid kontakte dagplejepædagogen, hvis du oplever tvivl om dit barns trivsel og udvikling eller du på anden vis ønsker at drøfte dit barns hverdag i dagplejen.

Dagplejen skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.

Dagplejepædagogens primære opgave er at understøtte dette arbejde hos den enkelte dagplejer og i legestuen.

Dette gøres gennem målrettede tilsyn, med fokus på:

• Det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse
• Børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse
• Dagplejerens evne til at arbejde ud fra et børneperspektiv
• Dagplejerens indretning af det fysiske, psykiske og æstetiske læringsmiljø
• Dagplejerens forståelse af, hvad det vil sige at gå foran, ved siden af og bagved børnene
• Sikkerheden i hjemmet og legestuen, ude, såvel som inde
• Dagplejerens inddragelse af forældre i hverdagen
• Dagplejerens samarbejde med kolleger i legestuen, til gavn for hele børnegruppen
• Dagplejerens samarbejde med eksterne samarbejdspartere, fx PPR
• Dagplejerens samarbejde med børnehaven i forbindelse med brobygning
• Dagplejerens inddragelse af lokalsamfundet, fx biblioteket, plejehjemmet, kirken, den lokale sportsklub e.l.

Tilsyn i hjemmet og i legestuen, kan være anmeldte og uanmeldte.

Dagplejekontoret tlf. 97 11 32 76

Dagtilbud Rold Skov er beliggende i Arden Børne- og Familiedistrikt.

Dagtilbud Trekløveret er beliggende i Valsgaard Børne- og Familiedistrikt

Dagtilbud Mariager er beliggende i Mariager Børne- og Familiedistrikt

Dagtilbuddet Smilehullet er beliggende i Assens Børne- og Familiedistrikt.

Dagtilbud Hobro Syd er beliggende i Bymarken Børne- og Familiedistrikt.

Dagtilbud Hobro Nord er beliggende i Rosendal Børne- og Familiedistrikt.

Dagtilbud Hadsund er beliggende i Hadsund Børne- og Familiedistrikt.

Børnehaven Krible-bo er beliggende i Havbakke Børne- og Familiedistrikt.

Frimærket v/Vindblæs Friskole

Rostrup Vuggestue og børnehave

Kamma's Børneunivers v/Astrup Friskole

Sirius v/ Hvilsom Friskole

Døstrup Børnehave Naturligvis

Kirsebærhaven Veddum

Solhverv v/Solhverv Privatskole

Hobro Friskole og Fribørnehave

Sådan bliver du godkendt som privat pasningsordning

Som privat pasningsordning kan du blive godkendt til at modtage 5 børn i pasning. Varetages pasningen af mere end én person, kan der gives tilladelse til pasning af op til 10 børn.

Du er forpligtet til at arbejde ud fra dagtilbudslovens formålsbestemmelse.

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
LDK nr. 2 af 06/01/2020.

Kapitel 1
Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v.

Formål

§ 1. Formålet med denne lov er at

1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud,

2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker,

3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og

4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene.

Ligeledes er du som privat pasningsordning forpligtet til at arbejde med læringsmiljøer som tager udgangspunkt i børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger jf. dagtilbudsloven:

§ 81 a. Den private pasningsordning skal tilrettelægges, så den fremmer børns læring gennem trygge læringsmiljøer. Arbejdet med læringsmiljøer efter 1. pkt. skal indholdsmæssigt stå mål med kravene til læring og læringsmiljøer i dagtilbud, jf. § 8, ligesom arbejdet med læringsmiljøer i den enkelte private pasningsordning skal tage udgangspunkt i børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

Stk. 2. Den private pasningsordning skal endvidere tilrettelægges, så børn sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati. Den private pasning skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.

Ansøgning

Hvis du vil ansøge om at blive godkendt som børnepasser til Privat Pasningsordning, skal du sende en ansøgning.
I ansøgningen skal du beskrive dine tanker og overvejelser om, hvordan du som børnepasser i en Privat Pasningsordning vil arbejde med børnenes trivsel, udvikling og læring, samt dit arbejde med læringsmiljøer, som tager udgangspunkt i børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

For at kunne få en godkendelse af Privat Pasningsordning, kræves det, at hovedsproget i pasningsordningen er dansk.

Godkendelse

Godkendelsen af den Privat Pasningsordning gives ud fra en samlet vurdering, som laves på baggrund af:

Din ansøgning om at blive godkendt som børnepasser til en Privat Pasningsordning.
Godkendelsessamtale.
Godkendelse af de fysiske rammer – alle de steder hvor børnene opholder sig, både ude og inde.
Tilfredsstillende børne- og straffeattester på både dig og andre personer over 15 år i husstanden.
Fra ansøgningen modtages til den endelige godkendelse kan gives, må der påregnes en behandlingstid på op til 2 måneder.

Tilsyn med den private pasningsordning

Der føres løbende tilsyn med den private pasningsordning og tilsynet skal sikre, at pasningsordningen fremmer børns læring gennem trygge læringsmiljøer, sikre børns medbestemmelse, sikre medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati, samt at hovedsproget i pasningsordningen er dansk.

Tilsynet skal stå mål med tilsynet i et alderssvarende dagtilbud i kommunen.

Hvis du vil høre mere om at ansøgning/godkendelse som privat pasningsordning, kan du kontakte Pladsanvisningen.

Mariagerfjord Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med kommunens dagtilbud. På det enkelte dagtilbuds hjemmeside kan du finde dagtilbuddets tilsynsrapporter.

Lovgrundlag

Formålet med pædagogisk tilsyn er, at sikre de kommunale dagtilbud, de private institutioner og de private pasningsordninger understøtter børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Tilsynet understøtter en løbende udvikling af kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer i dagtilbuddene og fører kontrol med, at dagtilbuddene efterlever de gældende lovkrav.

Dette sker med udgangspunkt i dagtilbudslovens bestemmelser og Mariagerfjord Kommunes mål og rammer – herunder Børne- og Ungepolitikken. Rammen for de pædagogiske tilsyn følger Dagtilbudslovens § 5 samt Retssikkerhedslovens § 16.

Det betyder, at det pædagogiske tilsyn indeholder tilsyn med:

• Børnenes trivsel – herunder arbejdet med børnemiljøet og tidlig indsats
• Læringsmiljøet – herunder arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
• Arbejdet med realisering af Børne- og Ungepolitikken og fagudvalgets vision på området
• Arbejdet med sprogindsats og sprogvurderinger
• Arbejdet med forældresamarbejdet
• Arbejdet med trivsel og sundhed
• Hygiejne og sikkerhed

Tilsynets formål og former for tilsyn

Tilsynet består af et anmeldt og et uanmeldt tilsyn, der tilsammen har til formål at vurdere og videreudvikle kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer. Det anmeldte tilsyn bliver ført i alle institutioner hvert andet år, og det uanmeldte tilsyn bliver ført hvert kvartal i et af dagtilbud- og skolechef udvalgt dagtilbud.

Anmeldt tilsyn

• I det anmeldte tilsyn har tilsynsførende og dagtilbuddet afstemt tidsplanen for tilsynet.
  Kommunen har udvalgt 2-3 temaer, som er tilsynets fokus i alle dagtilbud.
• Det anmeldte tilsyn strejker sig over en periode på 3-4 måneder. I denne periode indsamler tilsynet data, som er grundlaget for en efterfølgende tilsynsdialog mellem dagtilbud og tilsynet. På baggrund af tilsynsdialogen udarbejder dagtilbuddet handleplaner, som det skal arbejde med fremadrettet for at sikre kvalitet i dagtilbuddet.
• Det samlede resultat af tilsynet dokumenteres i en tilsynsrapport for det samlede dagtilbud.
• Tilsynet inddrager både kvantitativ og kvalitativ data med henblik på at få et bredt perspektiv på kvalitet i tilsynet. Den kvantitative data indhentes fra Hjernen og Hjertet, hvor rapporter for dagtilbuddene er tilgængelige. Den Kvalitative data indsamles ved observationer i dagtilbuddet. Den samlede data skal give indsigt i det pædagogiske indhold – altså kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer. Tilsynsførende foretager altid observationer i det anmeldte tilsyn.
• Tilsynet inddrager skriftlig dokumentation fra tidligere tilsynsbesøg og viden fra tidligere dialog med dagtilbuddet.
• Tilsynsresultaterne fra det anmeldte tilsyn indgår i fælles kvalitetsrapport på dagtilbud-, skole og familie området.

Uanmeldt tilsyn

• I det uanmeldte tilsyn ser tilsynsførende dagtilbuddets praksis, hvor tilsynet ikke er planlagt. Fokus i tilsynet er et øjebliksbillede af dagtilbuddets hverdag og en dialog om det, som viser sig på dagen for tilsynet. Dertil retter tilsynet sig mod de udviklingspunkter, som det anmeldte tilsyn har tilvejebragt.
• Tilsynsførende indgår en dialog med dagtilbudsleder om tilsynets resultater og deraf udviklingsmuligheder.
• Der foretages ofte observationer i det uanmeldte tilsyn, dette afhænger dog af tilsynets form.

Skærpet tilsyn

• Tilsynet kan vælge at føre skærpet tilsyn i de tilfælde, hvor det på baggrund af det anmeldte tilsyn eller anden henvendelse konstateres, at kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer eller andre forhold i dagtilbuddet/dagplejen giver anledning til bekymring. Formen for skærpet tilsyn er et uanmeldt tilsyn, som ligger til grund for en efterfølgende dialog mellem dagtilbudsleder/dagplejeleder og dagtilbud- og skolechef med henblik på straks at handle på den konkrete bekymring. På baggrund heraf kan dagtilbud- og skolechef vælge at øge antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i en given periode. Dagtilbudsleder vil informere forældrebestyrelsen om skærpet tilsyn.
• Tilsynet kan igangsætte et skærpet tilsyn med handleplan i de tilfælde, hvor der konstateres en alvorlig bekymring om forhold i dagtilbuddet/dagplejen. I denne forbindelse skal der straks udarbejdes en handleplan og en tidsplan. Denne handleplan udarbejdes i dialog mellem dagtilbudsleder/dagplejeleder og dagtilbud- og skolechef. Dagtilbudsleder har ca. 3 uger til at lave en handleplan på baggrund af den konstaterede alvorlige bekymring, hvilken skal forelægges Dagtilbud- og skolechef. Forældrebestyrelsen orienteres om det konkrete forhold samt handleplan og har mulighed for at komme med bemærkninger. Sagen afsluttes, når det af kommunen og dagtilbudsleder vurderes, at der er rettet op på den alvorlige bekymring.
• I forbindelse med det anmeldte tilsyn vil relevant viden fra og om et skærpet tilsyn i dagtilbuddet indgå i tilsynsrapporten for dagtilbuddet og specifikt i tilsynsreferatet for den berørte daginstitution.

Hvilke institutioner er omfattet af tilsynet, og hvem fører tilsyn

• Der føres tilsyn med alle kommunale og private institutioner, herunder også de private pasningsordninger.
• Tilsynet i de private institutioner har samme form for anmeldt tilsyn som i de kommunale institutioner.
• Tilsyn hos dagplejen udføres af dagplejens tilsynsførende pædagoger.
• Tilsynet hos kommunale og private institutioner samt private pasningsordninger udføres af centrale tilsynspersoner fra forvaltningen.
• Den centrale tilsynsenhed kan inddrage decentrale aktører i tilsynsopgaven.

Uvildighed i tilsynet

Kommunen sikrer uvildighed i tilsynet ved, at tilsynet føres på baggrund af dialogredskabet KVALid (Kvalitet i dagtilbud), der som metode sikrer, at kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer vurderes ensartet på tværs af alle dagtilbud. KVALid anvendes både i det anmeldte og uanmeldte tilsyn.

I dagplejen er det dagplejepædagogerne, som udfører anmeldte og uanmeldte tilsyn. For at sikre uvildighed i tilsynet, rokerer den tilsynsførende pædagog løbende distrikt.

Datainformeret tilsyn

I Mariagerfjord Kommune anvender vi forskellige former for data til at løfte kvaliteten i dagtilbuddene. Dette gælder også i tilsynet, hvor der indhentes både kvantitativ og kvalitativ data. Den samlede data skal kvalificere tilsynsdialogerne ved at informere om og give et indblik i dagtilbuddets arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan herunder kvaliteten i dagtilbuddets læringsmiljøer. Dette skaber et fælles afsæt for dialog og fremtidige udvikling af dagtilbuddets pædagogiske praksis.

En fælles kvalitetsforståelse (KVALid)

Kommunen fører tilsyn med det pædagogiske indhold, som indbefatter det pædagogiske læringsmiljø. For at sikre et fælles afsæt, arbejder Mariagerfjord Kommune ud fra en fælles forståelse af, hvordan pædagogiske læringsmiljøer af god og høj kvalitet ser ud.

Denne fælles kvalitetsforståelse bygger på national og international forskning om kvalitet i dagtilbud. Det indebærer at:

• Tilsynets fokus er rettet mod de læringsmiljøer børnene er i og mod det i læringsmiljøet, der understøtter eller hæmmer børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.
• Tilsynet har fokus på institutionens evalueringskultur og den systematik, der er i evalueringskulturen.
• Tilsynet vurderer kvaliteten ud fra fire kvalitetsniveauer for læringsmiljøet: Høj kvalitet, god kvalitet, minimal kvalitet, lav kvalitet:
  • Lav kvalitet kendetegnes ved at have adskilte miljøer, hvor børnene ikke inddrages, og personalet syner uengagerede og ikke reflekterende.
  • Minimal kvalitet kendetegnes ved at læringsmiljøet er overstyret af voksne.
  • God kvalitet er børnecentrerede og inddrager et børneperspektiv.
  • Høj kvalitet er, når de voksne møder alle børnene med pædagogisk bevidsthed og indsigt i børns intentioner, følelser, interesser og forholder sig nysgerrigt til børns spørgsmål og oplevelser.

Tilsynet i et udviklingsperspektiv

I Mariagerfjord kommune har vi en ambition om et dagtilbudsområde af høj kvalitet, hvor et systematisk arbejde med de pædagogiske læringsmiljøer bidrager til børnenes udvikling, læring, trivsel og dannelse. Tilsynet indgår som et vigtigt led i dagtilbuddenes kvalitetsudvikling, og derfor skal tilsynet ses i et udviklingsperspektiv.

• Tilsynet skal forstås som et led i kvalitetsudviklingen af dagtilbuddene både generelt og specifikt for det enkelte dagtilbud.
• Tilsynet skal støtte personalets refleksioner over egen praksis i overensstemmelse med det pædagogiske grundlag i den styrkede læreplan og de vedtagne kommunale indsatser.
• Tilsynet skal både anerkende og udfordre dagtilbuddet i de muligheder, der er for at skabe trivsel, læring, udvikling og dannelse for institutionens børn.
• Hvis tilsynet finder kritisable forhold, hjælper tilsynet med at udarbejde processer for at udbedre de kritisable forhold.
• Tilsynet har et dobbelt udviklingsperspektiv rettet mod både den enkelte institution og også overordnet mod den samlede indsats på dagtilbudsområdet.
• Tilsynet forgår ved en tilsynsdialog mellem fagforvaltning/tilsynsenhed, dagtilbudsleder, pædagogisk leder, medarbejdere og eventuelt forældre.
• Dialogerne vil tage udgangspunkt i observationer af den pædagogiske praksis, som dels er foretaget af institutionen selv og dels af tilsynsenheden.
• Tidsforbruget for tilsynet vil være forskellig, afstemt efter den enhed der skal føres tilsyn med.

Tilsynsrapport

Tilsynsrapporten er referatet fra tilsynsdialogen.

Referatet indeholder:

• De konklusioner og anbefalinger tilsynet giver anledning til.
• En tids- og handleplan for det enkelte børnehus, som viser, hvordan der skal arbejdes med konklusionerne og anbefalingerne de næste to år.
• Tilsynsrapporten for det samlede dagtilbud med rapporter for hvert dagtilbud offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside.

Afrapportering til Udvalget for Børn og Familie:

Når samtlige tilsyn er gennemført, udarbejder fagforvaltningen en samlet afrapportering. Denne afrapportering orienteres Udvalget for Børn og Familie om.

Afrapporteringen anvendes i den fælles kvalitetsrapport for dagtilbud, skole og familie. Tilsynsrapporten tilgår Kommunalbestyrelsen, via den fælles kvalitetsrapport med generelle tematikker og tendenser på dagtilbudsområdet.