Gå til hovedindhold

Støtte til familier

Der findes forskellige støttemuligheder for familier - både individuel støtte og gruppeforløb.

Indhold

    Støtte til familier

    UTM - undersøgende teammøde
    Hvad er et undersøgende teammøde?

    Fagpersoner og forældre har mulighed for at tage initiativ til et undersøgende teammøde. Det hedder et undersøgende teammøde, fordi der sammensættes et team, der har en undersøgende tilgang til lige netop den specifikke henvendelse, som mødet holdes om. Teamet er sammensat af familien, dem der er sammen med barnet i hverdagen og forskellige professionelle fagspecialister, som har særlig viden om børn og unges udvikling for eksempel indenfor sundhed, pædagogik, psykologi, sprog eller sociale forhold.

    Et undersøgende teammøde giver mulighed for at drøfte en bekymring eller få lagt en strategi til at løse en problematik. Mødet giver derved mulighed for, at der opnås en tidlig, fælles og sammenhængende indsats omkring barnet/den unge.

    Det forventes, at der, før der afholdes et undersøgende teammøde, er arbejdet med at løse problematikken i barnets hverdagsliv på skolen, i dagtilbuddet og hjemmet.

    De undersøgende teammøder skal understøtte en tidlig og forebyggende indsats, inden problemerne vokser sig store. Som oftest vil det være nok at mødes og blive klogere på problemstillingen. Ved at tale de forskellige vinkler og muligheder igennem, kan teamet bidrage til nye forståelser, ideer og handleforslag.

    Hvis alle muligheder er drøftet for at løse problemerne, og der er overvejet forskellige muligheder for at løse problematikken i barnets hverdagsmiljø, men det stadigvæk vurderes, at det ikke er nok til at løse problematikkerne, kan der sættes en mindre indsats i gang som supplement.

    Send henvendelse om Undersøgende Teammøde.

    Oplever du problemer med at sende henvendelsesblanket, kan du få hjælp via 97 11 32 08.

    OBS: Et UTM møde kan aldrig gå i stedet for en underretning.

    Information til dig der er barn og oplever skilsmisse

    Er din mor og far gået fra hinanden, eller er de ved det, kan det være rigtig svært og forvirrende for dig. Du kan have mange spørgsmål. Spørgsmål som du måske har svært ved at stille dine forældre. Måske mærker du vrede og sorg, at du er ked af det, og ikke rigtig ved hvor du skal gøre af alle de følelser, du mærker i din krop.

    Måske har den ene af dine forældre fundet en ny kæreste som gerne vi bestemme. Eller som gerne vil være gode venner med dig, men måske har du slet ikke lyst til at den nye kæreste skal være i dit hjem.

    Du skal vide at du ikke er alene. Der er mange børn der har det som dig, og det er helt normalt.

    Det kan være svært for dig at tale med dine forældre. Måske fordi du mærker at de er kede af det, og du ønsker ikke at såre dem. Så kan du søge hjælp hos din lærer. Din lærer kan hjælpe dig til at tale med dine forældre.

    Du kan også tale med et familiemedlem. Dine bedsteforældre eller måske en ven eller venindes forældre som du føler dig tryg ved at tale med.

    Det kan også være du har en rigtig god ven, der også har oplevet af hans eller hendes forældre blev skilt. Tal med ham eller hende, for det er rigtig vigtigt at du får talt med nogen. Der er mange børn, der oplever at deres forældre bliver skilt. Det er der intet unormalt ved, heller ikke de følelser du mærker. Det er bare rigtig vigtigt at du får talt med andre, for det vil lette nogle af de tanker og følelser du går rundt med.

    På hjemmesiden migimidten.dk kan du læse om andre børns oplevelser og følelser forbundet med deres forældres skilsmisse. Eksempelvis hvordan du kan tale med dine forældre, eller at det er helt ok at være ked af det.

    Ønsker du at tale med en voksen og stille et spørgsmål, kan du ringe til børnetelefonen. Gennem børnetelefonen kan du også vælge at sms eller chatte, enten med en voksen eller et andet barn. Du er altid 100 % anonym, hvilket betyder at ingen kan finde ud af hvem du er.

    Du kan finde flere informationer om Børnetelefonen via dette link. 

    Har I udfordringer I parforholdet?

    Du og din partner kan få gratis parterapi, hvis I venter barn/har hjemmeboende børn under 18 år og I har udfordringer i jeres parforhold (der er et max. tilskudsbeløb pr. samtale). Mariagerfjord Kommune yder tilskud på op til fem samtaler hos en psykolog eller terapeut (der er mulighed for at få op til tre ekstra samtaler gennem henvendelse til Morten Overgaard: 97113110). I skal have en henvisning, før I kan benytte jer af tilbuddet.

    Sådan får I en henvisning

    I får en henvisning til parterapi ved at møde op hos borgerservice i Hobro eller Hadsund.

    Med henvisningen registrerer Mariagerfjord Kommune jeres navne, CPR-numre og adresse.

    Sådan vælger I en rådgiver

    Når I har fået en henvisning, kan I frit vælge en rådgiver fra nedenstående liste

    • Autoriseret psykolog Anne Dorte Bundgaard Nielsen
      Tlf. 51 54 05 71

    • Sundhedsplejerske Mette Ejby Bjørnvig (master i sexologi og uddannet parrådgiver)
      Tlf. 51 21 28 52

    • Psykoterapeut Ellen Naldal
      Tlf. 40 38 51 42
      www.naldalhus.dk

    • Psykoterapeut Franz Mathiasen
      Tlf. 40 15 53 74
      www.fmterapi.dk

    • Can.psyk. Maria Wøhler
      Tlf. 51 90 70 36
      www.wohler.dk

    • Autoriseret psykolog Tina Ringer Mogensen
      Tlf. 22 17 00 72
      www.hel-hjertet.dk

    • Klinisk psykolog Anna Sørensen
      Tlf. 50 36 88 22
      www.psykologannasorensen.com

    Medbring henvisningen ved første konsultation

    Ved den første samtale skal I medbringe henvisningen. Det er rådgiverens sikkerhed for, at kommunen betaler for samtalerne.

    Alle børn, unge og familier kan få gratis åben, anonym rådgivning.

    Der er forskellige muligheder.

    Familierådgivningen
    Tal med en socialrådgiver via telefonnummer 51 28 75 23 (muligt at ringe i hele åbningstiden alle hverdage).

    PPR
    I åbningstiden på alle hverdage kan du kontakte os på tlf. 97113208. Her vil en administrativ medarbejder hjælpe dig med enten at etablere et fysisk møde, hvor du kan få anonym rådgivning, eller til at du kan blive ringet op af en PPR-fagperson og få anonym rådgivning telefonisk.

    Ved åben anonym rådgivning i PPR tager vi udgangspunkt i det problem, du oplever, og vi respekterer, at du ønsker at være anonym.

    Her kan du blandt andet få rådgivning om dit forældreskab, børneopdragelse og i forhold til dine bekymringer om dit barn. Det kan være, du oplever, at dit barn udvikler sig på en bekymrende måde, og du har brug for rådgivning omkring, hvordan du bedst hjælper dit barn. Det kan f.eks. være, at dit barn viser tegn på angst, usikkerhed på sig selv eller tristhed eller er præget af tvangstanker eller –handlinger. Det kan også være, at dit barn har en adfærd, som er vanskelig at håndtere for omgivelserne.

    Sundhedsplejen
    Tal med en sundhedsplejerske via telefonnummer 97 11 32 04 (sekretariatet kan hjælpe med at viderestille dig til en sundhedsplejerske i hele åbningstiden alle hverdage).

    Hvis der opstår alvorlige ulykker eller når et barn eller ung (0-18 år) eller en af dets forældre pludseligt og uventet dør, tilbyder PPR krisepsykolog.

    Som forælder, der står i en sådanne situation, kan du henvende dig til vores administrative medarbejder på tlf. 97113208, der hjælper dig med at få kontakt til den krisepsykolog, der kan hjælpe jer.

    Det Præmature barn - hvis dit barn er født for tidligt

    Vi ønsker at tilbyde en tidlig og forebyggende indsats mod eventuelle følger af den tidlige fødsel.

    Samtidig prøver vi at bakke op om jer som forældre, så I føler jer klædt på til den opgave, det er at have et præmature barn, og så I bedst muligt kan støtte jeres barn i dets udvikling.

    Læs mere om det præmature team. 

    Hvis du opdager, at dit barn ikke udvikler sig eller klarer sig som de fleste andre børn, kan det skyldes, at barnet har en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

    Vi har tilbud om råd og vejledning, som du kan læse mere om via dette link. 

    Hos borgerrådgiveren kan du få uvildig rådgivning om sagsbehandlingen og vejledning til, hvordan du kommer videre med din sag.

    Du kan læse mere om borgerrådgiveren via dette link.

    Som forældre til et barn, der skal anbringes, kan der opstå mange spørgsmål om, hvad der nu skal ske.

    Selvom I har hørt det fra sagsbehandleren, kan det være en hjælp til jer at besøge vores sider, så I kan læse om det, som måske var svært at forstå, da beslutningen blev gennemgået.

    Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte dit barns sagsbehandler.

    Når dit barn bliver anbragt, får du tildelt en ny sagsbehandler i Anbringelsesrådgivningen.

    Jeres nye sagsbehandler i Anbringelsesrådgivningen vejleder jer og jeres barn under anbringelsen og samarbejder med jer om, at jeres barn kan komme hjem til jer igen, eller at I har et godt samvær med barnet. I dette samarbejde er handleplanen for henholdsvis jer og jeres barn vigtige arbejdsredskaber.

    Hvor anbringes børn?

    Netværksplejefamilie
    Netværksanbringelser er anbringelser hos familiemedlemmer eller andre fra barnets netværk. Det vigtige er, at der er et bånd mellem barnet og netværksplejefamilien.

    En netværksplejefamilie skal godkendes af kommunen.

    Plejefamilie
    En plejefamilie er en familie, der er godkendt til at tage imod børn og unge, der anbringes i plejefamiliens eget hjem.

    Anbringelse på eget værelse
    Unge kan anbringes på værelse eller kollegium, hvor den unge selv råder over et værelse eller en lejlighed. Disse skal godkendes af kommunen.

    Kost – og efterskoler
    De kost- og efterskoler, kommunen benytter, vil være vant til at samarbejde omkring børn og unge, deres skolegang og sociale liv.

    Denne form for anbringelse kan anvendes, hvis hjem og forældre i en kortere eller længere periode ikke er i stand til at have barnet boende.

    Opholdssteder
    Opholdssteder dækker mange anbringelsesmuligheder, lige fra det lille opholdssted, der drives af en professionel familie, som kan modtage få børn til større steder med ansatte, samt socialpædagogiske skibsprojekter.

    Døgninstitutioner
    Døgninstitutionerne er et supplement til opholdsstederne. Der er tre typer af døgninstitutioner:

    • for børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer.
    • for børn og unge med handicap.
    • de sikrede døgninstitutioner.

    Sundhedstjek
    Som noget særligt tilbyder Mariagerfjord Kommune sundhedstjek af anbragte børn. 

    Rettigheder når dit barn er frivilligt anbragt

    Handleplan for forældre og barn
    Når dit barn anbringes udenfor hjemmet, laves der en handleplan for dit barn, som beskriver de ting, der skal arbejdes med for at sikre barnet en god udvikling.

    Der skal også laves en handleplan for jer som forældre, hvor det fremgår hvordan I, så vidt det er muligt, kan få støtte til at løse de problemer, som var årsag til anbringelsen.

    Når problemerne, som var årsag til anbringelsen er løst, kan der laves en plan for, hvornår og hvordan dit barn kan komme hjem igen. Hjemgivelsen vil oftest foregå over en periode på 3-6 måneder, for at give jeres barn og jer de bedste forudsætninger for at forblive samlet som familie.

    Tilbagetrække samtykke
    Når dit barn er frivilligt anbragt, kan du anmode om, at dit barn kommer hjem igen.

    Når du ønsker dit barn hjem, så skal kommunen tale med dit barn og derefter beslutte, om det er forsvarligt i forhold til barnet.

    Kommunen har efter din anmodning 7 dage til at tage stilling til, om dit barn kan hjemgives med eller uden en hjemgivelsesperiode.

    Det bliver ofte afgjort, at det ikke vil være godt for barnet med en hjemgivelse efter 7 dage. Det er tit bedre at planlægge, at barnet kommer mere og mere hjem over en periode, for til sidst at komme helt hjem, hvis forholdene er til det.

    Rettigheder når dit barn er tvangsmæssigt anbragt

    Handleplan for forældre og barn
    Når dit barn anbringes udenfor hjemmet, laves der en handleplan for dit barn, som beskriver de ting, der skal arbejdes med, for at dit barn kommer i en god udvikling.

    Der skal også laves en handleplan for jer som forældre, hvor det fremgår hvordan I, så vidt muligt, kan få støtte til at løse de problemer, som har været årsag til anbringelsen.

    Når problemerne, som var årsag til anbringelsen er løst, kan der laves en plan for, hvornår og hvordan dit barn kan komme hjem igen. Hjemgivelsen vil oftest foregå over en periode på 3-6 måneder for at give jeres barn og jer de bedste muligheder for at forblive samlet som familie.

    Advokatbistand
    Når kommunen meddeler dig, at dit barn anbringes tvangsmæssigt, eller kommunen ønsker at forelægge dit barns sag for Børn- & Ungeudvalget, så har du ret til gratis advokatbistand i forbindelse med sagens behandling.

    Aktindsigt
    Når kommunen vil/har anbragt dit barn tvangsmæssigt, har du altid ret til at se alle de papirer, som kommunen har, og som er det materiale, der bruges i sagen.

    Partshøring
    Inden kommunen træffer en vigtig afgørelse, vil du altid blive partshørt. Du vil få en besked om, hvad kommunen har tænkt sig at beslutte og hvorfor. Hvis der er nogle ting, som sagsbehandleren har misforstået, kan det blive rettet ved partshøringen.

    Klagemuligheder
    Når Børn- & Ungeudvalget har truffet en afgørelse om tvangsmæssig anbringelse af et barn, kan der altid klages over afgørelsen. Klage skal ske til Ankestyrelsen.

    Klagevejledning udleveres sammen med Børn- & Ungeudvalgets afgørelse.

    Børn- og unge-udvalget i Mariagerfjord Kommune

    Når dit barns sag skal for børn og unge-udvalget, er det oftest fordi, du er uenig i en afgørelse, fagenheden Familie har truffet i dit barns sag. Børn og unge-udvalget kan i visse sager vedrørende børn og unge træffe afgørelse om støtte, selvom du/dit barn ikke er enig deri.
    Læs om Børn og unge-udvalget i Mariagerfjord Kommune.

    Samværsudgifter

    Hvis du er økonomisk vanskeligt stillet, kan du søge om hjælp til de udgifter, som er forbundet med samvær med egne børn. Du skal imidlertid være opmærksom på, at begge forældre er forpligtet til at bidrage til de udgifter, som kan opstå i forbindelse med samværet. Som hovedregel vil f.eks. transportudgiften blive delt mellem forældrene.

    Kommunen gør opmærksom på, at der eventuelt kun kan ydes hjælp til det billigste offentlige transportmiddel, og at der henvises til DSB-børnetog, når barnet er gammel nok til at benytte denne transportform. Endvidere kan kommunen kun yde hjælp til "normalt samvær" hver anden weekend samt i få ferieuger.

    Kommunen træffer afgørelse efter en nærmere konkret og individuel vurdering af dine økonomiske.

    Kan man få økonomisk støtte til udgifter?

    Der kan tilbydes økonomisk støtte til udgifter, der bevirker at:

    • En anbringelse uden for hjemmet undgås
    • En hjemgivelse fremskyndes
    • En stabil kontakt mellem forældre og børn under anbringelse i høj grad opretholdes

    Der kan ikke gives støtte til forsørgelse. Til gengæld kan der f.eks. gives støtte til hjælp til en bedre bolig herunder istandsættelse, flytning og indskud, sanering af gæld, kortvarig betaling af husleje, dækning af udgifter i forbindelse med kost- eller efterskoleophold eller betaling af mindre anskaffelser. Det kan også være en mulighed for at yde hjælp til udgifter i forbindelse med samvær med barnet eller den unge under anbringelsen, med formålet at støtte en stabil kontakt mellem forældre og barn. 

    Der skal være en klar sammenhæng mellem ydelse af økonomisk støtte og formålet med støtten. For at opnå støtte skal der være udarbejdet en socialfaglig undersøgelse (§ 50). Kontakt din socialrådgiver i Børn & Familie, hvis du har spørgsmål til økonomisk støtte.

    Tilskud til fritidsaktiviteter 

    Læs mere om frikortsordningen. 

    Gruppe- og støttetilbud

    Dette er en samtalegruppe for adopterede børn. Her har børnene mulighed for at tale med andre adopterede børn, som de kan dele bestemte tanker og problemer med, som de føler at andre måske ikke forstår. Børnene er mellem 12 og 14 år, og de mødes i en gruppe to timer hver 14. dag. Gruppen styres af to adoptionskonsulenter, én af hvert køn.

    Læs mere om børnegrupper for adopterede.

    Dette tilbud er for børn og unge op til 28 år, som har en forælder eller søskende, som har eller er død af en alvorlig sygdom inden for de seneste år. Gennem sorgbehandling hjælpes børnene/de unge på ret spor og lærer at få en normal hverdag til at fungere på trods af sorgen. Psykologer hjælper med denne behandling ved at bearbejde og italesætte vedkommendes følelser både individuelt og i grupper.

    Læs mere om sorgbehandling.

    De Utrolige år er et forældrekursus, der henvender sig til familier med en begyndende negativ udvikling, hvor der er behov for at genoprette eller styrke et positivt samspil og tilknytningen mellem barn og forældre. Det henvender sig primært til forældre med børn i alderen 1 - 12 år.

    De Utrolige År bygger på mangeårig dansk og international forskning. Forældrekurset er velegnet til familier som ønsker inspiration, konkrete redskaber og hjælp til eksempelvis nedenstående:

    • Mere positiv og fælles opdragelsesstil med langt færre irettesættelse og mere ros
    • At få reduceret følelsen af at være slidt og træt og nemt komme op i det røde felt
    • Styrket tilfredshed med forældrerollen og et stærkere bånd til sit barn/børn
    • At få vendt usikkerhed i forhold til barnet og opdragelse
    • Reduktion af stressniveau og afmagtsfølelse
    • Færre konflikter i dagligdagen med forældre og søskende
    • Forbedring af barnets følelsesmæssige kompetencer og evne til at regulere sig selv
    • At barnet kan håndtere et ”nej” eller et krav
    • Forbedring af barnets sociale kompetencer (eks. vente på tur, dele, aflæse andre, bede om hjælp)
    • At fremme positiv adfærd og udvikling hos barnet
    • At etablere rutiner og struktur i hverdagen, der letter overgange og skift
    • At styrke barnets overblik, robusthed og vedholdenhed
    • At løsne op for fastlåste konflikter i samspillet med barnet
    • At øge barnets selvværd
    • Reduktion af ADHD symptomer og vulkanudbrud

    Hvordan foregår kurset?

    Kurset er for forældre, og du vil møde andre med samme type udfordringer og følelser som dig selv.

    Vi mødes en gang om ugen, og hver mødegang varer 2 ½ time. Undervejs har vi en spisepause, hvor der serveres et let måltid.

    Undervisningen er en kombination af teori, gruppeøvelser, diskussioner, refleksioner over filmklip og erfaringsudveksling.

    Til hver mødegang skal der læses et kapitel i bogen ”De Utrolige År”, som udleveres ved kursusstart.

    Der vil desuden være dagligt hjemmearbejde på cirka 20 minutter.

    For at få størst udbytte af kurset forudsætter det, at du er indstillet på at arbejde aktivt med de nye værktøjer, du får tildelt - og at du i videst muligt omfang deltager i alle undervisningsgangene.

    Udbud af kursusforløb

    De Utrolige År Småbørn er for forældre med børn i alderen 1 – 3 år. Der er 14 mødegange, som foregår i dagstimerne. 

    De Utrolige År Førskolebørn er for forældre med børn i alderen 3 - 8 år. Der er 18 mødegange, som foregår på dags- eller aftenhold. 

    De Utrolige År Skolebørn er for forældre med børn i alderen 6 -12 år. Der er 14 mødegange, som foregår på dags- eller aftenhold. 

    De Utrolige År ADHD er for forældre til skolebørn med ADHD i alderen 6-14 år. Der er 18 mødegange, som foregår på dagshold. 

    Der vil være 6-8 børns forældre repræsenteret på hvert hold. Der udbydes to kursusforløb pr. halvår.

    Kontakt gruppelederne for information om opstart af nye hold.

    Hvordan kan jeg komme med i De Utrolige År?

    Som forældre kan du selv udfylde vores henvendelsesskema. Henvendelse kan også laves i samarbejde med dit barns dagtilbud, institution, skole, socialrådgiver, PPR, sundhedsplejerske m.fl. Når vi har modtaget din henvendelse, vil du blive kontaktet af en DUÅ-gruppeleder med henblik på en forsamtale. Til forsamtalen vurderer vi, om et DUÅ-forløb vil være relevant for jeres familie, samt hvilket hold der vil være mest optimalt for dig/jer.

    Kursusforløbet er gratis.

    Dette er et tilbud til mennesker, som har forsøgt at begå selvmord eller vedvarende tanker om at forsøge det. På center for Selvmordsforebyggelse er der et hold, som omfatter en overlæge, en psykolog, en socialrådgiver og en sekretær. Her kan man få hjælp og støtte til at bearbejde de tanker og problemer, der leder til idéerne om selvmord.

    Læs mere om selvmordsforebyggelse.

    Formålet med efterværnsgruppen er at gøre de unge i stand til at håndtere overgangen til voksenlivet. Gruppen består af 10-15 unge over 18 år og to familiekonsulenter fra Ressourcecenteret. Gruppedeltagelse kræver henvisning fra en socialrådgiver.

    Denne gruppe er en samtale- og samværsgruppe for børn/unge i alderen 7-13 år. Gruppen består af ca. 8 børn/unge og gruppelederne og gruppen mødes 2 timer hver anden uge. I gruppen har børnene/de unge mulighed for at få snakket om deres problemer med andre i samme situation.

    Læs mere om gruppe for børn og unge i familier med misbrugsproblemer.

    Gruppen er for børn/unge med forældre eller søskende, som har fået en hjerneskade. Formålet med gruppen er at styrke børnene/de unges trivsel gennem samtaler med andre børn/unge i lignende situationer. Grupperne ledes af psykologer, og de tilrettelægges efter alder med 6-8 deltagere per gruppe.

    Læs mere om gruppen for børn/unge med forældre eller søskende med hjerneskade

    I Mariagerfjord Kommune tilbydes gruppebehandling med programmet Cool Kids/Chilled til børn og unge med angst. Behandlingsprogrammet er kendt fra, og har tidligere været udbudt af Angstklinikken ved Aarhus Universitet. Der kan arbejdes med alle former for angst i gruppen, herunder:

    Barnet skal ikke nødvendigvis have en diagnose for at deltage, men angsten skal overstige det forventelige for alderen.

    Hvad er Cool Kids/Chilled

    Cool Kids/Chilled bygger på det, der hedder kognitiv adfærdsterapi. Det vil sige, at man arbejder med ens måde at tænke om angsten på. Dette gør man ved at give børn og deres forældre redskaber til selv at kunne håndtere angsten. Det er en forudsætning for deltagelse, at forældre kan deltage hver gang, så de kan støtte barnet i arbejdet med angsten. Forløbet strækker sig over 10 sessioner af 2 timers varighed og vi mødes en gang om ugen. Der udbydes alderstilpasset behandling, hvor Cool Kids henvender sig til børn i alderen 6-12 år, og Chilled udbydes til unge mellem 13-17 år. Vi bestræber os på at danne grupper for børn inden for den samme alder, således at børnene/unge får størst mulighed for at møde genkendelse og få gavn af hinanden.

    Hvordan indstiller jeg et barn i Mariagerfjord Kommune til Cool Kids

    • Kontakt rettes til PPR via skemaet for henvendelse.
    • PPR indkalder til møde med psykologdeltagelse.
    • På mødet drøftes problematikken hvorefter psykologen i området kan henvise barnet til ventelisten for Cool Kids/Chilled.
    • Inden gruppeopstart vil udvalgte familier på ventelisten blive kontaktet mhp. en afklaringssamtale, hvor vi vil undersøge, om barnet og I opfylder kriterierne for gruppebehandlingen.
    • Hvis vi vurderer, at Cool Kids/Chilled er relevant, tilbyder vi jer en plads i gruppen, så snart vi har plads.
    • Hvis vi ikke kan tilbyde at starte en gruppe i dit barns aldersgruppe, vil I fortsat stå på venteliste, indtil der kan oprettes en passende gruppe.

    Der oprettes 1-2 forløb per halve år med udgangspunkt i ventelisten. Vi starter holdene op omkring oktober og februar. Vi kan ikke på forhånd give besked om, hvilken aldersgruppe tilbuddet henvender sig til, da det afhænger af sammensætningen af ventelisten.

    Mariagerfjord Kommunes Rusmiddelcenter tilbyder gruppebehandling til unge mellem 18-28 år med et stofmisbrug, som resulterer i fysiske, psykiske eller sociale problemer. Behandlingen er 3 timer 1 gang om ugen i 12 uger. Der er 8 personer i hver gruppe, som ledes af to misbrugsbehandlere. Det foregår i en villa i Hobro, og det fungerer derfor som et anonymt sted.

    Læs mere om tilbuddet.

    Familieretshuset har en række forskellige tilbud til skilsmissepar og -børn, som har det svært med situationen.

    Læs mere om skilsmisse på familieretshuset.

    Mariagerfjord Kommune tilbyder undervisningsforløb til familier med børn med autisme. Igennem undervisningsforløbet vil der fokuseres på autisme generelt og særligt autismetænkning, hvordan autisme genkendes hos jeres barn samt konkrete forslag til autismemetoder og –strategier, I som familie kan arbejde med.

    For at få tildelt et undervisningsforløb skal din socialrådgiver tage konkakt til PPR.

    Lions Club Aalborg ønsker at uddele legater til nordjyske børn og unge på op til 30 år, som har været sexmisbrugte, og som døjer med følger af det. Lions Club uddeler materielle goder til en værdi af op til 5.000 kr. til bestemte ansøgere af legatet. Ansøger har fuld anonymitet ved ansøgningen, så Lions Club Aalborg behøver altså ikke at kende ansøgers identitet.

    Læs mere om legatet.

    Initiativet Døgnpusterummet er for børn/den unge, som har brug for særlig støtte. Derfor kommer barnet til at bo på Ressourcecenteret i Handest i en periode. Her bor barnet sammen med andre børn, hvor pædagoger vil være til stede døgnet rundt for at tage sig af og støtte barnet. Der er fokus på at barnets hverdag skal fungere så normalt som muligt dvs. med lektiehjælp og besøg af venner og familie.

    Tilbuddet kræver henvisning fra en socialrådgiver.

    Initiativet 14-19 tilbud er for børn/unge, som har brug for særlig støtte til bestemte dele af dagen. Barnet kommer ud på Ressourcecenteret i Handest efter skole og/eller institution. Her får barnet hjælp til lektier og diverse andre praktiske ting. Barnet får også aftensmad på Ressourcecenteret, hvorefter barnet kommer hjem igen.

    Tilbuddet kræver henvisning fra en socialrådgiver.

    Sorggrupper er for mennesker, som har mistet en pårørende til kræft. I sorggrupper har man mulighed for at få talt med andre ligesindede, om de problemer og tanker man har den efterfølgende tid. Sammen med andre kan det på den måde lykkes at bearbejde sorgen. Region Nordjylland har en række forskellige sorggrupper inddelt efter alder.

    Læs mere om de forskellige sorggrupper, og hvor i Nordjylland de finder sted.

    TUBA tilbyder terapi og rådgivning til unge eller børn, som har en forælder med et alkoholmisbrug. TUBA tilbyder gratis og anonym terapi af psykologer eller psykoterapeuter enten i en gruppe eller individuelt. Der er også råd at hente online. Her kan man chatte anonymt med TUBAs rådgivere, skrive til brevkassen eller i et forum med andre ligesindede unge.

    Læs mere om rådgivningsmuligheder.

    Samtalegrupperne er for børn og unge, hvis forældre har været i krig og oplever efterreaktioner, efter de er hjemvendt. Disse efterreaktioner påvirker veteranerne børn, og de kan derfor have behov for at tale med ligesindede om deres oplevelser. Disse oplevelser kan de dele i samtalegrupperne, som opdeles efter alder og ledes af psykologer og socialrådgivere. Gruppen mødes hver uge med både børnene og forældrene, og det foregår fra 17-19 over en bestemt periode.

    Læs mere om Veterancenterets samtalegrupper

    Hobro Krisecenter

    Erfaringer viser, at vold ikke kun rammer en bestemt type kvinder. Alle kan blive udsat for vold - og alligevel kan det være svært at tale om. Her er altid nogen at tale med, så du behøver ikke være alene om at finde en udvej.

    Hvordan kommer du i kontakt med Hobro Krisecenter?

    • Du er altid velkommen til at ringe til os på telefon 97 11 55 50.
    • Du kan henvende dig på Hobro Krisecenter for at få en snak om problemerne.
    • Du kan på alle tider af døgnet komme og bo her.
    • Det vil være rart, hvis du ringer i forvejen.

    Du behøver ikke henvisning fra socialforvaltning eller lignende.
    Hobro Krisecenter og dets beboere modtager donationer, heriblandt fra:

    • Rebild Inner Wheel
    • Hobro Ekspres Trykkeri
    • Odd Fellow Ordenen Hobro
    • Røde Kors Q-net
    • Private

    Få råd og vejledning

    Generelt om krisecentre 

    "Vold er en handling eller trussel, der – uanset formålet – kan krænke en anden persons integritet. Eller som skræmmer, smerter eller skader personen – uanset om personen er et barn eller en voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Handlingen overskrider samfundets love og normer.” (Socialstyrelsen)

    Hvad er vold?


    Der findes forskellige former for vold, herunder:

    Fysisk Vold
    Fysisk vold er ofte kendetegnet ved slag, spark, skub, angreb med kniv og kvælningsforsøg, som påfører fysisk smerte og skade på den udsatte. Den fysiske vold kan også være at blive holdt isoleret, fastholdt, spærret inde, forhindret i at spise eller sove.
    Den fysiske vold kan være mindre skadelig som ved lussinger og skub, men kan også være af så grov en karakter, at den medfører dødsfald eller drab.

    Ud over de fysiske skader på kroppen, kan den fysiske vold også medføre dårligere psykisk trivsel. Det sker blandt andet på grund af den frygt, stress og nedbrydning af den ramtes selvværd, som opstår, når man udsættes for fysisk vold.

    Både mænd og kvinder udsættes for fysisk vold af deres partnere. En undersøgelse, der blev lavet i 2018 af Statens Institut for Folkesundhed (1), skønnede, at cirka 38.000 kvinder og 19.000 mænd i år 2017 blev udsat for fysisk partnervold.

    Psykisk vold
    De fleste mænd og kvinder, der søger hjælp på et krisecenter, har været udsat for psykisk vold. Ofte har de levet med volden i mange år uden at få den rette hjælp. Dette skyldes blandt andet, at den psykiske vold har udviklet sig over flere år og derfor kan være svær at få øje på.
    Den psykiske vold kommer til udtryk ved forskellige aktive og passive adfærds- og handlemønstre, hvor den sammenhæng, som de indgår i, er vigtig for at kunne afgøre, om der er tale om psykisk vold. I det følgende er der opstillet forskellige former for adfærd, der kan være psykisk vold – jævnfør definitionen. Oversigten er ikke udtømmende.
    Psykisk voldelig adfærd kan både foregå, når den udsatte og udøver er alene eller foran andre.

    1. Nedgørende, ydmygende og krænkende behandling
    Dette kan komme til udtryk i form af verbale angreb og aggressioner, nedgørelse og nedværdigende adfærd, intimidering, ydmygelser, usande påstande og beskyldninger, latterliggørelse og overdreven kritik.
    Konkrete eksempler kan være at nedgøre den udsattes udseende eller udtalelser, forklare andre, at den udsatte er psykisk ustabil eller at ignorere og fryse den udsatte ud. Andre eksempler kan være at tale grimt og give den udsatte nedværdigende øgenavne, at behandle den udsatte som en tjener eller at kritisere den udsattes måde at gøre rent, lave mad eller opdrage børn på.

    2. Følelsesmæssig manipulation
    Følelsesmæssig manipulation kan komme til udtryk ved, at udøver forsøger at overbevise den udsatte om usandheder for at få vedkommende til at blive usikker på egen hukommelse og opfattelse af en eller flere hændelser. Konkret hedder dette fænomen ’gaslighting’.
    Følelsesmæssig manipulation kan også komme til udtryk gennem overdreven jalousi og besiddertrang.
    Konkrete eksempler kan være gentagne beskyldninger om utroskab, at udøver ikke tager den udsattes følelser alvorligt, eller ved at udøver manipulerer den udsatte til at tro, at den skadelige adfærd er den udsattes egen skyld. Specifikke eksempler kan også være at få den udsatte til uretmæssigt at påtage sig skyld eller på anden måde påvirke den udsattes hukommelse negativt.

    3. Trusler
    Trusler er her forstået som verbale og nonverbale trusler. Der kan være tale om trusler, som i sig selv er strafbare, hvilket vil sige trusler, som er egnede til at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd. Der kan også være trusler om at forlade den udsatte og tage børnene med, at kæmpe for fratagelse af den udsattes forældremyndighed og samvær, at gøre skade på sig selv, eller trusler om utroskab eller lignende.
    Truende adfærd kan inkludere adfærd, der indgyder frygt og ekstra påpasselighed hos den udsatte. Trusler kan også specifikt være at udnytte den udsattes skrøbeligheder, som for eksempel opholdsgrundlag eller handicap.

    4. Isolation
    Isolation kan komme til udtryk ved at begrænse den udsattes handlemuligheder eller kontakt til omverdenen. Det kan ske gennem isolation fra omgangskreds eller ved at begrænse adgangen til sundhedsvæsen, økonomi, uddannelse og arbejdsmarked. Det kan både ske gennem fysisk indespærring og frihedsberøvelse eller gennem fratagelse af den udsattes selvstændighed og mulighed for flugt. Konkrete eksempler på isolation kan være at overbevise den udsatte om, at udøver er den eneste, der forstår og værdsætter vedkommende. Isolation kan også komme til udtryk ved at tilbageholde adgang til penge eller bestemme, hvornår den udsatte må forlade det fælles hjem.

    5. Forskellige kontrolstrategier
    Kontrolstrategier kan inkludere styrende eller dominerende adfærd, som underordner eller regulerer den udsattes opførsel eller gør den udsatte afhængig af udøveren. Kontrolstrategier kan for eksempel inkludere overvågning, kontrol over kontakt til omverdenen – både direkte og via sociale medier, at holde den udsatte udenfor sociale begivenheder, samt aktiv nedbrydelse af den udsattes relationer. I nære relationer, hvor der er fælles børn, kan børnene bruges som en måde at kontrollere eller skade den udsatte. Specifikke eksempler på systematiske og kontrollerende handlinger kan yderligere være negativ social kontrol, æresrelateret vold og tvangsægteskaber.

    En undersøgelse fra VIVE fra 2018 viste, at 2,5 procent af den danske befolkning mellem 16-64 år har været udsat for psykisk partnervold inden for det sidste år.

    Psykisk vold kan foregå i mange typer af relationer og kontekster. Den kan optræde alene eller sammen med andre voldsformer som for eksempel fysisk og seksuel vold. Hertil kommer, at psykisk vold grænser op til og overlapper med andre voldsformer, såsom økonomisk vold, digital vold, negativ social kontrol og stalking. Det kan derfor være vanskeligt i nogle konkrete situationer at skelne mellem psykisk vold og disse voldsformer. Denne definition har fokus på psykisk vold i nære relationer.

    Der er ikke ét parameter, der afgør, om man er udsat for psykisk vold. Volden ligger i gentagelsen og den systematiske nedbrydning. Nedenstående spørgsmål er derfor ikke en facitliste, men eksempler på eventuelle tegn på psykisk vold.

    Du kan enten spørge dig selv om, hvordan følgende udsagn passer på din situation eller bruge dem til at spørge ind, hvis du har en mistanke om, at en du kender er udsat for psykisk vold.

    Hvis du tænker på din nuværende partner, ville du så sige, at han/hun:

    • Er jaloux eller besidderisk?
    • Forsøger at begrænse din kontakt til venner og familie?
    • Insisterer på altid at vide, hvor du er?
    • Kalder dig øgenavne eller nedgør dig foran andre?
    • Får dig til at føle dig utilstrækkelig?
    • Bander eller råber af dig?
    • Forhindrer dig i at have viden om eller adgang til familiens økonomiske ressourcer, også selvom du beder om det?

    (National Violence Against Women Survey, NVAWS)

    Materiel vold
    Materiel vold er ikke rettet mod en person, men derimod personens private ejendele. Det kan eksempelvis være, hvis ens partner i forbindelse med et skænderi ødelægger ting, der har stor betydning og værdi for én, river i og ødelægger ens tøj, eller smider ens ejendele ud i forbindelse med et parbrud.

    Økonomisk vold
    Økonomisk vold kan foregå på flere måder. Det kan eksempelvis være, hvis en mand eller kvinde bliver nægtet adgang til sin egen konto, bliver frataget sin løn og derfor må bede om lommepenge fra partneren eller bliver tvunget til gældsættelse.

    Ved økonomisk vold bliver den voldsudsatte dermed frataget retten til at styre egen økonomi.

    Seksuel vold
    Seksuel vold er seksuelle handlinger, som den udsatte direkte eller indirekte tvinges til at udføre. Det kan eksempelvis være forsøg på tvunget samleje, voldtægt, seksuel beføling eller at få overtrådt andre seksuelle grænser.

    Ligesom de øvrige voldsformer kan denne være meget krænkende og bruges til at opnå kontrol over et andet menneske.

    Digital vold
    Digital vold er en form for psykisk vold, der minder meget om stalking. Det særlige ved den digitale vold er, at overgrebene udelukkende foregår online, såsom på de sociale medier og på telefon. Den udsatte kan eksempelvis modtage trusler om forskellige former for vold via digitale medier, få delt nøgenbilleder mod sin vilje eller få hacket sin telefon, så udøveren kan skaffe sig adgang til personfølsomme oplysninger såsom opkald, sms’er og adgang til GPS.

    Det er også digital vold, hvis man oplever at blive overvåget og kontrolleret i forhold til, hvem man taler i telefon eller chatter med.

    Den digitale vold begås enten af ukendte, bekendte eller en person i en nær relation.
    Digital vold udvikles og forandres i takt med den konstante udvikling af ny teknologi.

    Hobro Krisecenter er åbent, så du kan henvende dig døgnet rundt. Vi vil meget gerne, at du - hvis det er muligt - ringer, inden du kommer.

    Hobro Krisecenter
    Banegaardsvej 33, 9500 Hobro
    Telefonnummer: 97 11 55 50

    Som frivillig på Krisecentret stiller vi ingen krav om uddannelse, men der er dog krav om, at du er en kvinde over 21 år, god til at lytte og har personligt overskud og kan vise omsorg.

    Her kan du få et indtryk af, hvad det frivillige arbejde består af samt mulighed for at stille spørgsmål. Hvis du har lyst til at gøre et stykke meningsfyldt frivilligt arbejde, er dette måske noget for dig.

    I så fald har vi følgende krav til dig:

    • Du er kvinde
    • Over 21 år
    • God til at lytte
    • Personligt overskud og omsorg.
    • Der er ingen specifikke krav om uddannelse, men du skal vide, at vi indhenter børneattest og straffeattest.

    Vores frivillige dækker vagter i dags- og aftentimer i hverdagene og weekender.

    Du vil blive grundigt introduceret til opgaven af en anden frivillig og af det faste personale på Hobro Krisecenter.

    Hvis ovenstående passer på dig, og du har lyst til at være frivillig på Hobro Krisecenter, er du velkommen til at ringe til os på tlf. 97 11 55 50.

    Hobro Krisecenter søger altid frivillige, så henvend dig endelig, hvis du har lyst til at hjælpe.

    Hvad er en frivillig krisevagt?

    • En frivillig krisevagt er en ulønnet medarbejder.
    • En frivillig krisevagt er en person med tavshedspligt.
    • En frivillig krisevagt er en person med overskud til at lytte til andre menneskers problemer, men som overlader problemløsningen til det ansatte personale.
    • En frivillig krisevagt er en person, der tager imod voldsramte kvinder og deres børn, samt tager telefonen, når hun er på vagt.
    • En frivillig krisevagt påtager sig mindst en vagt hver 3. uge.

    Ring og hør nærmere – telefon 97 11 55 50.

    Se mere om støttemuligheder

    Støtte til børn i dagtilbud

    Der findes forskellige støttemuligheder til børn i Dagtilbud.

    Støtte til børn i skole

    Der findes forskellige støttemuligheder til børn, der går i skole.

    Støtte til unge

    Vi har forskellige støttemuligheder til dig, der er ung.

    Sidst opdateret: 13. september 2022

    Kontakt

    PPR

    Fjordgade 5

    9550 Mariager

    Telefon: 97113208