Bo i Mariagerfjord
Drømmer du om at bygge nyt? Se aktuelle byggegrunde i Mariagerfjord, og find stedet, hvor dit nye hjem kan tage form.
Byggegrunde i naturskønne omgivelser
Drømmer du om at bygge nyt? I Mariagerfjord får du ikke bare en byggegrund, men muligheden for at skabe den hverdag, du drømmer om – tæt på naturen, fjorden og de gode lokalsamfund.
Tæt på det, der får hverdagen til at fungere
I hovedbyerne Hobro, Hadsund, Mariager og Arden er der masser af kulturtilbud, fritidsaktiviteter og shoppemuligheder. Uanset om du vælger by eller land, har du institutioner og skoler tæt på. Lokale arbejdspladser er der masser af, så jobmulighederne er gode uanset om du er håndværker, akademiker eller noget helt tredje.
Du kan også bygge dit nye hjem i et af de mindre lokalsamfund som Valsgård, Vebbestrup, Oue eller Astrup. Her er fællesskab og nærvær i centrum, og lokale ildsjæle, foreninger, butikker og virksomheder er med til at skabe levende lokalsamfund med plads til både børn og voksne.
Mariagerfjord er samtidig godt placeret, når hverdagen skal hænge sammen. Med nem adgang til motorvej og tog og en placering mellem Aalborg og Aarhus er der gode muligheder for at bo tæt på naturen og samtidig have et stort arbejdsmarked inden for rækkevidde.