Gå til hovedindhold

Opmåling af vandløb

Frem til 1. maj 2027 bliver en række vandløb i Mariagerfjord Kommune målt op. Som lodsejer kan du derfor opleve medarbejdere, der færdes langs vandløbene på din ejendom.

Indhold

    Disse vandløb bliver opmålt

    Mariagerfjord Kommune holder løbende øje med kommunens vandløb. Som en del af dette arbejde bliver udvalgte vandløb målt op i perioden fra november 2026 til den 1. maj 2027.

    Følgende vandløb bliver målt helt eller delvist op: 

    • Afløb fra Sdr. Onsild Sø

    • Hvarre Lundgårds Bæk

    • Karls Møllebæk

    • Killestrup Å

    • Astrup Bæk

    • Hedegårds Bæk

    • Afløb fra Visborg

    • Blødgrøften

    • Tofts Grøft

    • Houtved Bæk

    • Kielstrup Bæk

    • Langmosegrøften

    • Tilløb til Brødens Grøft

    Det kan du forvente som lodsejer

    Opmålingerne udføres af rådgivervirksomheden WSP på vegne af Mariagerfjord Kommune.

    Hvis du ejer jord langs et af de nævnte vandløb, kan du derfor opleve, at medarbejdere fra WSP færdes på din ejendom langs vandløbet for at foretage opmålingerne.

    Kontakt 

    Har du spørgsmål til opmålingerne kan du kontakte vandløbstekniker Mathilde Lange. 

    Sidst opdateret: 2. november 2026