Gå til hovedindhold

Botilbud Hadsund

Botilbud Hadsund er beliggende ca. 1 km fra Hadsund centrum. Der er kort afstand til offentlig transport og indkøbsmuligheder.

Indhold

      Om boligerne 

      Boligerne er fordelt på to adresser i Hadsund, som ligger tæt ved hinanden. Du er tæt på centrum af Hadsund og der er offentlig transport i nærheden. 

      Botilbuddet på Hedevej 2 består af seks lejligheder på 45 m2 og et fællesrum. Alle lejligheder har et stue/køkken alrum, et soveværelse og et badeværelse. Botilbuddet ligger tæt ved Værestedet Bazen. 

      Botilbuddet på Vestergade 4 har 12 lejligheder på ca. 45 m2 fordelt på to etager med elevator. Lejlighederne er indrettet med stue/køkken, soveværelse og badeværelse. Fra de enkelte boliger er der adgang til fællesarealer. Det er muligt at benytte sundhedscenterets faciliteter.

      Botilbuddet Vestergade har derudover to lejligheder med egen indgang. 

      Der er på Botilbud Vestergade sovende nattevagt. På Botilbud Hedevej er der alarm, hvis du får brug for hjælp om natten.

      Om beboerne 

      Botilbuddet er målrettet dig, der har en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne og derfor har behov for hjælp i hverdagen - det kan også være dig, der har en autismespektrumforstyrrelse eller erhvervet hjerneskade. Lejlighederne og fællesarealer er velegnet, hvis du har et fysisk handicap, da der er elevator.

      Sådan arbejder vi på botilbuddet 

      I vores arbejde tager vi udgangspunkt i relationspædagogikken og neuropædagogikken. Når vi yder praktisk hjælp i dagligdagen, gør vi det ud fra en anerkendende tankegang. Vi tror på, at anerkendelse fremmer din oplevelse af livskvalitet og selvstændighed.

      Vi hjælpes med at lave madplan, indkøbsliste og laver mad i fællesskab. 

      Du kan læse mere omkring vores faglige tilgang på tilbudsportalen.

      Kontakt - Botilbud Vestergade

      Vestergade 4, 9560 Hadsund

      Telefon: 97114250

      Sidst opdateret: 23. marts 2026