Gå til hovedindhold

Modtagerklasser

Har dit barn begrænset eller slet intet kendskab til det danske sprog, så kan det starte i en modtagelsesklasse.

Indhold

    Forløb i basisdansk

    Alle elever fra 0.–7. klasse, der flytter til Mariagerfjord Kommune og har brug for at lære dansk, starter i et indslusningsforløb i basisdansk på Bymarkskolen. Forløbet varer typisk 3–6 måneder.

    Samarbejde med distriktsskolen

    Når eleven begynder i indslusningsforløbet, bliver han eller hun samtidig skrevet ind på sin distriktsskole, hvis forældrene har valgt den. Medarbejderne på indslusningsforløbet samarbejder løbende med distriktsskolen og vurderer hele tiden, hvordan eleven udvikler sig. Som regel er eleven klar til at starte på distriktsskolen efter cirka 4 måneder – og senest efter 6 måneder.

    Screeninger og vurdering af kompetencer

    Når eleven starter i indslusningsforløbet, bliver der lavet en første screening, hvor man undersøger elevens sprog og erfaringer på modersmålet. Herefter begynder eleven undervisningen i basisdansk. Hvor der laves endnu en screening, som handler om elevens læse- og regnekompetencer. Hver screening tager omkring 45 minutter. Resultaterne giver et klart billede af, hvor eleven ligger fagligt og bruges til at planlægge elevens undervisning og udvikling.

    Sidst opdateret: 1. juli 2026