Hadsund - Alsvej 88 - Ændring af husdyrbrug - Offentliggørelse af miljøgodkendelse
Klagefrist 6. november 2026 kl. 23.59
Mariagerfjord Kommune har givet miljøgodkendelse til ændring af husdyrproduktionen på ejendommen Alsvej 88, 9560 Hadsund.
Sagsbeskrivelse
Der gives miljøgodkendelse til produktion af søer, smågrise og slagtesvin på adressen Alsvej 88-90, 9560 Hadsund.
Husdyrbruget har en gældende tilladelse til at producere 600 årssøer, 15.000 smågrise (7,2-30 kg) og 800 slagtegrise (30-102) kg.
Produktionen finder sted i 6 stalde. På ejendommen er der desuden tre gyllebeholdere, en møddingsplads, to amerikanersiloer, en korngrav, en brovægt, et maskinhus og ti fodersiloer.
Husdyrbruget søger om miljøgodkendelse til retlig lovliggørelse af et staldanlæg, byggeri af fem nye driftsbygninger, en tipplads, en 20 m3 gastank og seks nye amerikanersiloer med tilhørende tower-tørreri og buffersilo til korn.
Nye driftbygninger ønskes placeret 46 meter syd og 46 meter vest for eksisterende byggeri.
- Ny velfærd- og servicebygning på ca. 3.591 m2 (39,9 m * 90,0 m, højde 18,6 m).
- Nyt maskinhus er på ca. 3.591 m2 (39,9 m * 90,0 m, højde 18,6 m).
- Nye kornlager 1 og 2 er hver på ca. 3.591 m2 (39,9 m * 90,0 m, højde 18,6 m), i hhv. nord- og sydlig ende af kornlager 1 og 2 vil der blive opført en mindre bygning på ca. 75 m2 (4,6 m * 16,3 m, højde 5,6 m) til blæserum hvori korntørringsblæserne monteres.
- Nyt silohus er på ca. 439 m2 (11,0 m * 39,9 m, højde 18,1 m). Kornsiloer med ridler (kornelevator) vil kunne nå en totalhøjde uden sokkel på 27 meter.
- Derudover vil der blive opstillet et tower-tørreri og en buffersilo samt en 20 m3 gastank.
Det staldanlæg der ønskes retlig lovliggjort er placeret i tilknytning til de eksisterende bygninger og vest for eksisterende staldanlæg. Staldanlægget er i grundplan 273 m2 (16,3 m * 16,8 m) og 3,5 meter i højden.
Det samlede produktionsareal inklusive produktionsarealet i den ny stald udgør 3.467 m2.
Miljøgodkendelsen er meddelt efter § 16a i husdyrbrugloven af husdyrbrug af 20. december 2006, med senere ændringer.
Du kan klage over afgørelsen
Enhver med en retlig interesse i sagen kan klage over afgørelsen efter husdyrlovens regler.
En eventuel klage indsendes via Miljø- og Fødevareklagenævnets klageportal. Adgangen til klageportalen finder du enten via www.borger.dk eller www.virk.dk.
Klagefristen er 4 uger og udløber 6. november 2026 kl. 23.59. Klagen skal være modtaget senest dette tidspunkt.
Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af en klage, at klager
indbetaler et gebyr på 900 kr. for private og 1.800 kr. for virksomheder.
Når du klager via klageportalen, skal du betale gebyret med et betalingskort, når du har tastet din klage ind i klageportalen. Klagen bliver først sendt videre, når gebyret er betalt, og du har endeligt godkendt din klage.
Vejledning om klageregler kan findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside.
Mariagerfjord Kommunes afgørelse kan også indbringes for domstolene. Det skal ske inden 6 måneder fra offentliggørelsen eller - hvis den påklages - inden 6 mdr. efter, at der foreligger endelig afgørelse.
Spørgsmål til afgørelsen
Hvis du har spørgsmål til afgørelsen, kan du kontakte Jannik Mørk Skovgaard Lauritzen på tlf. 97113636 eller på mail: landbrug@mariagerfjord.dk.