Hadsund Vandværk - Vandværksvej 17 - Etablering af ny vandværksboring samt ren- og prøvepumpning herfra - Tilladelse
Klagefrist 12. oktober 2026 kl. 23.59
Tilladelse
Mariagerfjord Kommune har givet Hadsund Vandværk tilladelse til at etablere en ny vandforsyningsboring samt ren- og prøvepumpning herfra. Såfremt boringen vurderes egnet til indvinding vil vandværket efterfølgende søge om tilladelse til indvinding af vand herfra.
Med denne tilladelse til en prøveboring, skal det undersøges om lokaliteten i Marienhøj Plantage er velegnet til indvinding, så Hadsund Vandværk får en kildeplads udenfor byen.
Tilladelsen er givet efter § 20 i Vandforsyningsloven og gælder frem til 1. oktober 2027.
Boringen ønskes placeret på matrikel nr. 1ab, Dalsgård Hgd., Vive. Boringens placering ses i kortbilag til tilladelsen.
Tilladelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet senest den 12. oktober 2026. Klagevejledningen kan ses i tilladelsen, som du finder her på siden.
VVM-screening
Mariagerfjord Kommune har på baggrund af en VVM-screening vurderet, at tilladelsen ikke forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet, og at der derfor ikke er VVM-pligt. Afgørelsen er truffet efter §21 i Miljøvurderingsloven.
Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet senest den 12. oktober 2026. Klagevejledning kan ses i afgørelsen, som du finder under bilag her på siden.