Oue - Nyt Nedsivningsbassin - Udkast til Tillæg nr. 2 til spildevandsplanen - Høring og afgørelse om ikke VVM-pligt
Høringsfristen for at kommentere på forslag til Tillæg nr. 2 er 13. juli 2026. Klagefristen for afgørelsen om ikke VVM-pligt er 15. juni 2026.
I forbindelse med tilsyn i området i 2023 blev det konstateret at udløb 04UB fra Oue by medførte erosion af recipienten Tilløb til Villestrup å. Mariagerfjord Kommune har i den forbindelse rettet henvendelse til Mariagerfjord Vand a|s for at forsinke vandet inden udløb til vandløbet.
Mariagerfjord Vand a|s har efterfølgende fundet en løsning på erosionsproblemerne ved at etablere et nedsivningsbassin. For at kunne etablere bassinet har Mariagerfjord Vand a|s brug for at kunne erhverve areal og sikre deres ledninger, hvorfor nærværende tillæg er udarbejdet. Tillægget giver derfor muligheder for ekspropriation.
Tillæg nr. 2 til Mariagerfjord Kommunes Spildevandsplan 2024-2034 ændre ikke på spildevands- og regnvandssystemet i Oue by, men giver udelukkende mulighed for etablering af nedsivningsbassin med tilhørende ledninger i den østlige del af Oue by.
Bemærkninger til tillægget
Enhver med interesse i sagen, har du mulighed for at kommentere på forslaget til offentlighedsperioden fra den 18. maj 2026 til den 13. juli 2026.
Bemærkninger eller kommentarer til forslaget skal sendes på mail til spildevand@mariagerfjord.dk eller med post til Mariagerfjord Kommune, Adelgade 30B, 9500 Hobro.
Afgørelse om ikke miljøvurderingspligt
Tillægget er blevet screenet i henhold til miljøvurderingsloven. Afgørelsen kan påklages og klagevejledningen fremgår af afgørelsen.
Klagefristen er 15. juni 2026.