Sådan hjælper du dit bekymrede barn
Kend de typiske forældrefælder og få redskaber til at hjælpe dit barn med at håndtere svære følelser.
Bekymringer, nervøsitet og ængstelighed er noget mange børn oplever i løbet af deres skoleliv. Måske kender du situationer, hvor dit barn bekymrer sig meget, bliver nervøs før en prøve eller undgår noget, som føles svært? Og måske kan det være svært at vide, hvordan man som forælder bedst hjælper uden samtidig at komme til at forstærke bekymringerne.
Til dette oplæg taler vi om hvad bekymringer er, og når bekymringer begynder at fylde meget i et barns hverdag. Du bliver præsenteret for nogle af de typiske forældrefælder, som mange helt naturligt kan komme til at falde i, når man gerne vil hjælpe sit barn.
Samtidig får du inspiration til, hvordan du kan støtte dit barn i gradvist at turde stå i svære situationer og blive bedre til at håndtere ubehagelige følelser.
Oplægsholdere
Psykologerne: Emma Kiesbye Berggreen, Sabine Reinhold Christensen og Maja Svensson Thaning