Pension og tillæg
Her kan du læse og folke- og førtidspension samt de forskellige tillæg du kan søge om
Folkepension og tillæg
Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler folkepension
Du kan få folkepension, fra du er mellem 65 og 68 år afhængigt af, hvornår du er født.
| Fødselsdato | Folkepensionsalder |
|---|---|
| 31. december 1953 eller tidligere | 65 år |
| 1. januar 1954 – 30. juni 1954 | 65 ½ år |
| 1. juli 1954 – 31. december 1954 | 66 år |
| 1. januar 1955 – 30. juni 1955 | 66 ½ år |
| 1. juli 1955 – 31. december 1962 | 67 år |
| 1. januar 1963 – 31. december 1966 | 68 år |
| 1. januar 1967 eller senere | 69 år |
Tallene i skemaet er vejledende. Folkepensionsalderen kan blive forhøjet, fordi den bliver tilpasset ud fra den gennemsnitlige levealder.
Som folkepensionist har du mulighed for at søge om forskellige økonomiske tillæg og ydelser, der kan dække nogle af dine udgifter til fx varme, tandpleje og medicin. Måske kan du også få ældrecheck. Det afhænger af din situation og din såkaldte ’personlige tillægsprocent’, der bliver beregnet ud fra din og din eventuelle ægtefælle eller samlevers indkomst.
Vær opmærksom på, at hvis du får brøkpension, dvs. en brøkdel af den fulde pension, kan du måske få et personligt tillæg hos kommunen som supplement til din folkepension.
Du kan læse om de typiske ydelser til folkepensionister på borger.dk:
Som folkepensionist har du muligvis ret til ældrecheck - det afhænger af din formue og din personlige tillægsprocent. Hvis du har ret til ældrecheck, får du den automatisk udbetalt i januar sammen med din folkepension.
Hvis du ikke tidligere har oplyst Udbetaling Danmark om din formue til ældrecheck, skal du dog gøre det for at få udbetalt ældrechecken.
Læs mere på borger.dk
For at udskyde din folkepension skal du:
- have ret til folkepension
- arbejde mindst 750 timer inden for et kalenderår
- kunne dokumentere, at du arbejder. Du får besked, hvis du skal indsende dokumentation.
Hvis du udskyder din folkepension mindre end et kalenderår, bliver det antal timer, du skal arbejde, tilpasset perioden. Hvis du fx udskyder din folkepension fra 1. juli til 31. december, så skal du arbejde mindst 375 timer.
Læs mere på borger.dk.
Hvad får jeg ud af at udskyde min folkepension?
Når du udskyder din folkepension, optjener du en venteprocent. Jo længere tid du udskyder din folkepension, desto mere optjener du i venteprocent. Når du senere vælger at få din folkepension udbetalt, betyder det, at du får mere i folkepension i form af et ventetillæg.
Størrelsen på ventetillægget afhænger af din venteprocent.
Ventetillæg bliver beregnet som en procentdel (venteprocenten) af dit grundbeløb og pensionstillæg, medmindre du vælger at få dit grundbeløb udbetalt som et engangstillæg.
Vær opmærksom på at Udbetaling Danmark først kan beregne din venteprocent, når du vælger at få din folkepension udbetalt.
Venteprocenten afhænger af:
- hvor længe du udskyder pensionen
- hvor gammel du er på det tidspunkt, hvor du vælger at få folkepensionen udbetalt
- hvordan du vælger at få dit ventetillæg udbetalt
Udbetaling Danmark anbefaler, at du kontakter en privat rådgiver, hvis du vil have rådgivning om, om det kan betale sig for dig at udskyde din pension. Udbetaling Danmark kan kun vejlede dig om reglerne.
Opgørelsen vil enten vise at:
- Du har fået den folkepension, du har ret til.
- Du har fået for meget i folkepension, og du skal betale penge tilbage.
- Du har fået for lidt i folkepension, og du skal have penge tilbage.
Hvornår gør Udbetaling Danmark min folkepension op?
Udbetaling Danmark gør din folkepension op fra juni, når din årsopgørelse er klar fra Skattestyrelsen.
Hvis du eller samlever har en selvstændig virksomheder, gør Udbetaling Danmark din/jeres pension op i september, når begge jeres årsopgørelse fra Skattestyrelsen er klar.
Hvordan gør Udbetaling Danmark min folkepension op?
Udbetaling Danmark laver opgørelsen af din folkepension på baggrund af din årsopgørelse fra Skattestyrelsen. I brevet om opgørelsen af din folkepension, kan du se hvilke indkomstoplysninger Udbetaling Danmark har beregnet din pension ud fra.
Har du spørgsmål om folkepension, kan du læse mere på borger.dk.
Her kan du:
- få svar på de oftest stillede spørgsmål
- se, hvilke frister du skal huske
- få hjælp til at betjene dig selv på nettet – fx til at udfylde din ansøgning.
Du kan også kontakte Udbetaling Danmark. Læs mere på borger.dk.
Førtidspension
Det er kommunen, der tilkender førtidspension. Dvs. det er kommunen, der vurderer, om du opfylder betingelserne for at få førtidspension. Men det er Udbetaling Danmark, der beregner og udbetaler din førtidspension, når du har fået den tilkendt. Du skal derfor kontakte Udbetaling Danmark, hvis du har spørgsmål om beregning og udbetaling af førtidspension.
Læs mere om førtidspension på borger.dk.
Kontakt Udbetaling Danmark:
Helbredstillæg
Din personlige tillægsprocent
Størrelsen af helbredstillæget er afhængigt af størrelsen på din personlige tillægsprocent.
Udbetaling Danmark beregner din personlige tillægsprocent på baggrund af din og din eventuelle ægtefælle eller samlevers indtægt. Indtægt ved personligt arbejde fra din ægtefælle eller samlever, fx løn eller honorar, indgår ikke i indtægten, men det gør andre typer af indtægter fra din ægtefælle eller samlever. Det kan fx være udbetalinger fra private pensionsopsparinger eller kapitalindkomst.
En lav indtægt betyder højere tillægsprocent, og en høj indtægt betyder lavere tillægsprocent. Det betyder, at jo lavere indtægt, desto mere kan du få i tillæg.
Din personlige tillægsprocent kan maksimalt være 100 procent. Hvis tillægsprocenten er mindre end 100 procent, får du udbetalt mindre i helbredstillæg. Du kan ikke få helbredstillæg, hvis din personlige tillægsprocent er nul.
Helbredstillægget dækker op til 85 procent af dine egne udgifter.
Dit helbredstillæg beregnes herefter i forhold til, hvor stor din personlige tillægsprocent er.
Du kan se din personlige tillægsprocent i de breve, du modtager fra Udbetaling Danmark med oplysninger om ændringer i din pension.
Prisaftaler: Hvis du vælger en anden behandler, skal du selv betale prisforskellen
Hvis du søger om almindeligt helbredstillæg eller hjælp til tandproteser, briller eller fodbehandling, og kommunen har lavet en prisaftale med bestemte butikker eller behandlere, kan du få dækket op til 85 procent af den pris, der er aftalt i prisaftalen. Hvis du vælger en anden butik eller behandler end den, din kommune har lavet en prisaftale med, skal du selv betale prisforskellen.
Du betaler ikke skat af hverken almindeligt eller udvidet helbredstillæg.
Du har kun ret til helbredstillæg, hvis din likvide formue er under formuegrænsen på 103.100 kr. (2025) / 99.200 kr. (2024). Er du gift, eller har du en samlever, er det jeres samlede likvide formue, som skal være under formuegrænsen på 103.100 kr. (2025) / 99.200 kr. (2024).
Likvid formue er:
- Indestående i danske og udenlandske pengeinstitutter m.v., herunder nedsparingslån og kassekredit med pant i fast ejendom samt udenlandske obligationer og pantebreve
- Kursværdien af danske obligationer
- Pantebreve i dansk depot
- Kursværdien af deponerede, børsnoterede aktier
- Kursværdien af investeringsforeningsbeviser
- Kontant beholdning
- Andre værdipapirer, både i Danmark og i udlandet
Friværdi i fast ejendom indgår ikke i din likvide formue.
Du skal oplyse din formue til Udbetaling Danmark i forbindelse med, at du ansøger om helbredstillæg. Du får vejledning om, hvordan du skal gøre i praksis, i forbindelse med at du sender din ansøgning til kommunen.
Er du folkepensionist eller førtidspensionist tilkendt før 2003, kan du ansøge om helbredstillæg til tandproteser, briller og fodbehandling.
Det har ikke betydning for udbetalingen af dit helbredstillæg, hvis din formue ændrer sig i løbet af året, så den overstiger formuegrænsen på 103.100 kr. (2025) / 99.200 kr. (2024). Men hvis din formue er over formuegrænsen, når din formue bliver gjort op i den årlige opgørelse, har du ikke længere ret til helbredstillæg.
Hvis din personlige tillægsprocent ændrer sig, kan der dog ske ændringer i den løbende udbetaling af helbredstillægget. Din personlige tillægsprocent omregnes løbende, hvis fx dine indtægter ændrer sig mere end rent midlertidigt. En omregning i løbet af året medfører ikke, at din formue skal vurderes på ny inden årets udløb.
Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden 4 uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
Hvis din klage derimod vedrører Udbetaling Danmarks afgørelse om fastsættelsen af din likvide formue eller personlige tillægsprocent, skal du sende klagen til Udbetaling Danmark.
Vedrører din klage Udbetaling Danmarks afgørelse om helbredstillæg i udlandet, skal du også sende klagen til Udbetaling Danmark, som skal modtage din klage senest 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen. Udbetaling Danmark skal herefter vurdere afgørelsen igen og sender sagen videre til Ankestyrelsen, hvis du ikke får ret i din klage.
Lovgivning
- Pensionsloven om særlige tillæg
- Førtidspensionsloven (gammel ordning) om helbredstillæg
- Folkepensionsvejledningen om helbredstillæg
- Førtidspensionsvejledningen (gammel ordning) om helbredstillæg
- Skrivelse om helbredstillæg til høreapparater
- Vejledning om satser på Beskæftigelsesministeriets område 2024
Personligt tillæg
Du skal ansøge kommunen om personligt tillæg.
Bor du i udlandet, skal du kontakte Udbetaling Danmark for at søge om personligt tillæg.
Du kan søge kommunen om personligt tillæg, hvis du er folkepensionist. Du kan også søge, hvis du modtager førtidspension efter de gamle regler, dvs. reglerne fra før 2003. Du skal være særligt vanskeligt stillet økonomisk for at kunne få personligt tillæg.
Kommunen foretager en konkret vurdering af dine samlede økonomiske forhold, når den vurderer, om du kan få personligt tillæg. I vurderingen indgår din formue, sociale pension og alle andre indtægter.
Kommunen vurderer din formue og indtægt i forhold til den udgift, som du ønsker dækket af det personlige tillæg.
Kommunen kan anvende vejledende formuegrænser og rådighedsbeløb, når den vurderer, om du er i en økonomisk vanskelig situation.
Bor du i udlandet, skal du kontakte Udbetaling Danmark for at søge om personligt tillæg.
Der gælder ingen faste regler for, hvad et personligt tillæg kan gå til. Et personligt tillæg kan dække udgifter, som efter kommunens vurdering er rimelige og nødvendige. Det kan fx være udgifter til betaling af briller, tandbehandling, diætkost og forhøjede el- og varmeudgifter, som du ikke kan få dækket af andre former for tillæg.
Har du ikke boet i Danmark hele dit liv, modtager du måske en lavere pension, en såkaldt brøkpension. Du kan søge om et personligt tillæg til at få dækket et ekstra behov for hjælp.
Du betaler ikke skat af det personlige tillæg.
Du kan søge andre tillæg ud over det personlige tillæg. Fx:
Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
Du kan klage til Ankestyrelsen, hvis du er uenig i Udbetaling Danmarks afgørelse om personligt tillæg i udlandet. Klagen sendes til Udbetaling Danmark, som skal modtage din klage senest fire uger efter, du har modtaget afgørelsen. Udbetaling Danmark skal herefter vurdere afgørelsen igen og sende sagen videre til Ankestyrelsen, hvis du ikke får ret i din klage.