Gå til hovedindhold

Pension og tillæg

Her kan du læse og folke- og førtidspension samt de forskellige tillæg du kan søge om

Indhold

    Folkepension og tillæg

    Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler folkepension

    Du kan få folkepension, fra du er mellem 65 og 68 år afhængigt af, hvornår du er født. 

    Fødselsdato Folkepensionsalder
    31. december 1953 eller tidligere 65 år
    1. januar 1954 – 30. juni 1954 65 ½ år
    1. juli 1954 – 31. december 1954 66 år
    1. januar 1955 – 30. juni 1955 66 ½ år
    1. juli 1955 – 31. december 1962 67 år
    1. januar 1963 – 31. december 1966 68 år
    1. januar 1967 eller senere 69 år

    Tallene i skemaet er vejledende. Folkepensionsalderen kan blive forhøjet, fordi den bliver tilpasset ud fra den gennemsnitlige levealder.

    Som folkepensionist har du mulighed for at søge om forskellige økonomiske tillæg og ydelser, der kan dække nogle af dine udgifter til fx varme, tandpleje og medicin. Måske kan du også få ældrecheck. Det afhænger af din situation og din såkaldte ’personlige tillægsprocent’, der bliver beregnet ud fra din og din eventuelle ægtefælle eller samlevers indkomst.

    Vær opmærksom på, at hvis du får brøkpension, dvs. en brøkdel af den fulde pension, kan du måske få et personligt tillæg hos kommunen som supplement til din folkepension.

    Du kan læse om de typiske ydelser til folkepensionister på borger.dk:

    Som folkepensionist har du muligvis ret til ældrecheck - det afhænger af din formue og din personlige tillægsprocent. Hvis du har ret til ældrecheck, får du den automatisk udbetalt i januar sammen med din folkepension.

    Hvis du ikke tidligere har oplyst Udbetaling Danmark om din formue til ældrecheck, skal du dog gøre det for at få udbetalt ældrechecken.

    Læs mere på borger.dk

    For at udskyde din folkepension skal du:

    • have ret til folkepension
    • arbejde mindst 750 timer inden for et kalenderår
    • kunne dokumentere, at du arbejder. Du får besked, hvis du skal indsende dokumentation.

    Hvis du udskyder din folkepension mindre end et kalenderår, bliver det antal timer, du skal arbejde, tilpasset perioden. Hvis du fx udskyder din folkepension fra 1. juli til 31. december, så skal du arbejde mindst 375 timer.

    Læs mere på borger.dk.

    Hvad får jeg ud af at udskyde min folkepension?

    Når du udskyder din folkepension, optjener du en venteprocent. Jo længere tid du udskyder din folkepension, desto mere optjener du i venteprocent. Når du senere vælger at få din folkepension udbetalt, betyder det, at du får mere i folkepension i form af et ventetillæg.

    Størrelsen på ventetillægget afhænger af din venteprocent.

    Ventetillæg bliver beregnet som en procentdel (venteprocenten) af dit grundbeløb og pensionstillæg, medmindre du vælger at få dit grundbeløb udbetalt som et engangstillæg.

    Vær opmærksom på at Udbetaling Danmark først kan beregne din venteprocent, når du vælger at få din folkepension udbetalt.

    Venteprocenten afhænger af:

    • hvor længe du udskyder pensionen
    • hvor gammel du er på det tidspunkt, hvor du vælger at få folkepensionen udbetalt
    • hvordan du vælger at få dit ventetillæg udbetalt

    Udbetaling Danmark anbefaler, at du kontakter en privat rådgiver, hvis du vil have rådgivning om, om det kan betale sig for dig at udskyde din pension. Udbetaling Danmark kan kun vejlede dig om reglerne.

    Opgørelsen vil enten vise at:

    1. Du har fået den folkepension, du har ret til.
    2. Du har fået for meget i folkepension, og du skal betale penge tilbage.
    3. Du har fået for lidt i folkepension, og du skal have penge tilbage.
    thumbnail_opgoerelse-pension

     Hvornår gør Udbetaling Danmark min folkepension op?

    Udbetaling Danmark gør din folkepension op fra juni, når din årsopgørelse er klar fra Skattestyrelsen.

    Hvis du eller samlever har en selvstændig virksomheder, gør Udbetaling Danmark din/jeres pension op i september, når begge jeres årsopgørelse fra Skattestyrelsen er klar.

    Hvordan gør Udbetaling Danmark min folkepension op?

    Udbetaling Danmark laver opgørelsen af din folkepension på baggrund af din årsopgørelse fra Skattestyrelsen. I brevet om opgørelsen af din folkepension, kan du se hvilke indkomstoplysninger Udbetaling Danmark har beregnet din pension ud fra. 

     

    Har du spørgsmål om folkepension, kan du læse mere på borger.dk.

    Her kan du:

    • få svar på de oftest stillede spørgsmål
    • se, hvilke frister du skal huske
    • få hjælp til at betjene dig selv på nettet – fx til at udfylde din ansøgning.

    Du kan også kontakte Udbetaling Danmark. Læs mere på borger.dk.

    Film om forskudsopgørelsen og pension (nyt vindue)

    08.04.2026 15:03 - Indhold hentet fra Borger.dk
    Skrevet af Udbetaling Danmark

    Førtidspension

    Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler din førtidspension

    Det er kommunen, der tilkender førtidspension. Dvs. det er kommunen, der vurderer, om du opfylder betingelserne for at få førtidspension. Men det er Udbetaling Danmark, der beregner og udbetaler din førtidspension, når du har fået den tilkendt. Du skal derfor kontakte Udbetaling Danmark, hvis du har spørgsmål om beregning og udbetaling af førtidspension.

    Læs mere om førtidspension på borger.dk.

    Kontakt Udbetaling Danmark:

    26.03.2026 14:11 - Indhold hentet fra Borger.dk

    Helbredstillæg

    Du kan søge om helbredstillæg, hvis du er pensionist og har helbredsudgifter

    Du kan søge om helbredstillæg:

    1. Hvis du er folkepensionist
    2. Hvis du fik tilkendt førtidspension før 2003.

    Du kan kun få helbredstillæg, hvis din og din eventuelle ægtefælles/samlevers likvide formue til sammen er højst 108.000 kr. (2026)  103.100 kr. (2025). Formuegrænsen gælder ved ansøgningen og ved den årlige formueopgørelse. Se mere under "Hvad er den likvide formue". 

    Der findes 2 former for helbredstillæg: 

    Almindeligt helbredstillæg: 

    Hvis du opfylder de økonomiske betingelser for almindeligt helbredstillæg, har du løbende ret til et tillæg til den del af udgifterne, som ikke dækkes efter sundhedsloven, og som du derfor selv skal betale. Du kan søge om almindeligt helbredstillæg til:

    1. Tandlæge
    2. Receptpligtig medicin
    3. Høreapparat
    4. Fysioterapi
    5. Fodterapi
    6. Psykologhjælp
    7. Kiropraktor

    Du kan kun få tilskud, hvis der kan gives tilskud til behandlingen efter visse bestemmelser i sundhedsloven.

    Det er kommunen, der træffer afgørelse om, du kan få et almindeligt helbredstillæg på baggrund af oplysninger fra Udbetaling Danmark om din tillægsprocent og formue. Det kan du læse mere om nedenfor.

    Hvis du er berettiget til helbredstillægget, betyder det, at:

    • Det beløb, du selv skal betale, bliver mindre, når du for eksempel er hos tandlægen eller skal hente din receptpligtige medicin på apoteket.
    • Du selv skal betale det resterende beløb af regningen, som tilskuddet ikke dækker.
    Udvidet helbredstillæg: 

    Udover almindeligt helbredstillæg kan du søge om udvidet helbredstillæg til følgende:

    1. Tandproteser
    2. Briller
    3. Fodbehandling

    Du skal huske at søge om tillægget hos kommunen, inden du bestiller tandprotesen, brillerne eller fodbehandlingen.

    Udgiften, der søges om udvidet helbredstillæg til, skal være nødvendig, og det er kommunen, der vurderer, om du har ret til at få udvidet helbredstillæg.

    Helbredstillægget dækker op til 85 procent af dine egne udgifter afhængigt af din personlige tillægsprocent. Dette gør sig gældende for både almindeligt og udvidet helbredstillæg.

    Du skal selv betale det resterende beløb.

    Hvis du bliver godkendt til udvidet helbredstillæg, bliver det udbetalt som et engangsbeløb. 

    Har du spørgsmål?

    Hvis du har spørgsmål om almindeligt eller udvidet helbredstillæg, skal du kontakte din kommune.

    Din personlige tillægsprocent

    Størrelsen af helbredstillæget er afhængigt af størrelsen på din personlige tillægsprocent.

    Udbetaling Danmark beregner din personlige tillægsprocent på baggrund af din og din eventuelle ægtefælle eller samlevers indtægt. Indtægt ved personligt arbejde fra din ægtefælle eller samlever, fx løn eller honorar, indgår ikke i indtægten, men det gør andre typer af indtægter fra din ægtefælle eller samlever. Det kan fx være udbetalinger fra private pensionsopsparinger eller kapitalindkomst.

    En lav indtægt betyder højere tillægsprocent, og en høj indtægt betyder lavere tillægsprocent. Det betyder, at jo lavere indtægt, desto mere kan du få i tillæg.

    Din personlige tillægsprocent kan maksimalt være 100 procent. Hvis tillægsprocenten er mindre end 100 procent, får du udbetalt mindre i helbredstillæg. Du kan ikke få helbredstillæg, hvis din personlige tillægsprocent er nul.

    Helbredstillægget dækker op til 85 procent af dine egne udgifter.

    Dit helbredstillæg beregnes herefter i forhold til, hvor stor din personlige tillægsprocent er.

    Du kan se din personlige tillægsprocent i de breve, du modtager fra Udbetaling Danmark med oplysninger om ændringer i din pension.

    Prisaftaler: Hvis du vælger en anden behandler, skal du selv betale prisforskellen

    Hvis du søger om almindeligt helbredstillæg eller hjælp til tandproteser, briller eller fodbehandling, og kommunen har lavet en prisaftale med bestemte butikker eller behandlere, kan du få dækket op til 85 procent af den pris, der er aftalt i prisaftalen. Hvis du vælger en anden butik eller behandler end den, din kommune har lavet en prisaftale med, skal du selv betale prisforskellen.

    Du betaler ikke skat af hverken almindeligt eller udvidet helbredstillæg.  

    Vi henter oplysningerne om din og din eventuelle ægtefælle/samlevers likvide formue fra den seneste tilgængelige årsopgørelse fra Skattestyrelsen, medmindre du selv har givet os nye oplysninger.

    Der føres løbende kontrol af formuegrundlaget til ældrechecken.

    Din likvide formue pr. 1. januar kan bestå af: 
    • Kontantbeholdning: Det kan både være kontanter, som du har derhjemme eller opbevarer i fx en bankboks.
    • Indeståender i pengeinstitutter: Det samlede beløb, du havde stående på dine konti i danske og udenlandske pengeinstitutter. Inklusive udenlandske obligationer og pantebreve. 
    • Danske obligationer: Kursværdien af af danske obligationer 
    • Aktier: Kursværdien af deponerede børsnoterede aktier og kursværdien af investeringsbeviser
    • Selvstændig: Hvis du er selvstændig, skal du være opmærksom på, at indestående fra din virksomhedskonto bliver regnet med i din likvide formue, hvis formuen fra virksomheden fremgår på din personlige årsopgørelse under dit CPR-nummer.Det gælder også, hvis din eventuelle ægtefælle/samlever har indestående fra en virksomhedskonto. 

    Fast ejendom: 

    • Uudnyttet rådighedsbeløb fra nedsparingslån, nedsparingskredit eller kassekredit med pant i friværdien i din faste ejendom. Det gælder de beløb, som du har råderet over.
    • Pantebreve i dansk depot, der er knyttet til fast ejendom.
    • Som udgangspunkt skal du ikke oplyse om friværdi i fast ejendom, da det ikke kan fratrækkes din likvide formue, medmindre det falder ind under ovenstående lån. 
    Det skal du være opmærksom på:
    • Gæld: Du skal ikke oplyse om gæld, da det ikke kan fratrækkes din likvide formue. 
      Som udgangspunkt kan en kassekredit ikke fratrækkes din likvide formue. I særlige tilfælde kan kassekredit have betydning for opgørelsen af din likvide formue. Læs mere herom under ’Fast Ejendom’ og Uudnyttet rådighedsbeløb.  
    • Fradrag i indestående fra december måneds pensionsudbetaling: Du skal oplyse om de indkomster, som du fik udbetalt i slutningen af december, og som du skal anvende til dækning af dine leveomkostninger primært i januar måned, da det kan fratrækkes din likvide formue. Social pension og ATP betragtes altid som indkomster, der skal fratrækkes din likvide formue. Derudover kan det også være løn eller anden pensionsudbetaling, men derimod som udgangspunkt ikke engangsudbetaling for eksempel fratrædelsesgodtgørelse eller et aktieudbytte. 
    • Ubrugte beløb fra ekstra økonomisk støtte: Du skal oplyse om eventuelle ubrugte beløb fra din udbetaling af ekstra økonomisk støtte fra 2022 og 2023, da det kan fratrækkes din likvide formue. 
    Hvis du har fået erstatning eller godtgørelse

    Du skal være opmærksom på, at der i visse tilfælde kan fratrækkes erstatningsbeløb ved opgørelse af din likvide formue. Du skal oplyse den del af erstatningen, der endnu ikke er brugt.

    Det gælder erstatning for: 

    Godtgørelse:  

    • Godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade (gælder også erstatning udbetalt for svie og smerte, Godhavnsdrengene og grønlændere som var en del af et samfundsforsøg).   
    • Godtgørelser og afkast af godtgørelser til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede. Dette gælder også erstatninger og afkast af erstatninger, jf. lov om erstatninger for skader ved lsd-behandling.

    Kritisk sygdom: Erstatning fra forsikring mod kritisk sygdom (fradraget er maks. 150.000 kr.). Forsikringsbeløb kan fratrækkes din likvide formue i op til 5 år efter beløbets udbetaling. 

    Tab af erhvervsevne: Erstatning for tab af erhvervsevne på grund af personskade.

    Hvis du har en ægtefælle/samlever

    Det er din og din ægtefælle/samlevers samlede likvide formue, der er bestemmende for, om du kan få ældrecheck: 

    • Din ægtefælle/samlever er pensionist: Din ægtefælle/samlever skal oplyse sin egen formue. Har I fælles formue, skal din ægtefælle/samlever stadigvæk oplyse formue. I skal hver især oplyse halvdelen af jeres fælles formue.
    • Din ægtefælle/samlever er ikke pensionist: Du skal oplyse din egen og din ægtefælle/samlevers formue. Har I fælles formue, skal du oplyse halvdelen som din egen formue og den anden halvdel som din ægtefælle/samlevers formue.

    Du har desuden mulighed for at søge om et personligt tillæg til at dække de udgifter: 

    • som tilskuddet ikke dækker 
    • eller som du ikke kan få almindeligt eller udvidet helbredstillæg til.

    Personligt tillæg gives kun til pensionister, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige. 

    Det er kommunen, der efter en konkret vurdering afgør, om du kan få et personligt tillæg på baggrund af dine økonomiske forhold. 

    Oplys din formue hos Udbetaling Danmark

    Inden du søger helbredstillæg, skal du oplyse Udbetaling Danmark om, hvad din og din eventuelle ægtefælles/samlevers likvide formue er på ansøgningstidspunktet.

    Søg om helbredstillæg, samtidig med at du har oplyst formue hos Udbetaling Danmark

    Du skal søge om helbredstillæg i kommunen.

    Bor du i udlandet, skal du kontakte Udbetaling Danmark for at søge om helbredstillæg.

    Du skal oplyse din formue til Udbetaling Danmark i forbindelse med, at du ansøger om helbredstillæg. Du får vejledning om, hvordan du skal gøre i praksis, i forbindelse med at du sender din ansøgning til kommunen. 


    Er du folkepensionist eller førtidspensionist tilkendt før 2003, kan du ansøge om helbredstillæg til tandproteser, briller og fodbehandling.

    Hvis du har fået udbetalt ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck for 2023, skal ubrugte beløb herfra ikke indgå i formueopgørelsen. Du skal huske selv at oplyse om de ubrugte beløb, når du oplyser om din formue.

    Ubrugte beløb fra din udbetaling af ekstra økonomisk støtte i 2023 kan holdes ude af formuen, når Udbetaling Danmark beregner formue til helbredstillæg for 2025. Udbetaling Danmark har ikke oplysninger om eventuelle ubrugte beløb. Du skal derfor tjekke, om formuen er opgjort korrekt og svarer til din og din eventuelle samlevers/ægtefælles samlede likvide formue pr. 1. januar 2025 (eksklusive ubrugt ekstra økonomisk støtte). Hvis ikke det er tilfældet, skal du oplyse Udbetaling Danmark om den korrekte likvide formue.

    Det har ikke betydning for udbetalingen af dit helbredstillæg, hvis din formue ændrer sig i løbet af året, så den overstiger formuegrænsen på 108.200 kr. (2026)  103.100 kr. (2025). Men hvis din formue er over formuegrænsen, når din formue bliver gjort op i den årlige opgørelse, har du ikke længere ret til helbredstillæg.

    Hvis din personlige tillægsprocent ændrer sig, kan der dog ske ændringer i den løbende udbetaling af helbredstillægget. Din personlige tillægsprocent omregnes løbende, hvis fx dine indtægter ændrer sig mere end rent midlertidigt. En omregning i løbet af året medfører ikke, at din formue skal vurderes på ny inden årets udløb.

    Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden 4 uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

    Hvis din klage derimod vedrører Udbetaling Danmarks afgørelse om fastsættelsen af din likvide formue eller personlige tillægsprocent, skal du sende klagen til Udbetaling Danmark.

    Vedrører din klage Udbetaling Danmarks afgørelse om helbredstillæg i udlandet, skal du også sende klagen til Udbetaling Danmark, som skal modtage din klage senest 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen. Udbetaling Danmark skal herefter vurdere afgørelsen igen og sender sagen videre til Ankestyrelsen, hvis du ikke får ret i din klage.

    16.04.2026 15:31 - Indhold hentet fra Borger.dk
    Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

    Personligt tillæg

    Du kan søge om personligt tillæg, hvis du er pensionist og særligt vanskeligt stillet økonomisk

    Du skal ansøge kommunen om personligt tillæg.

    Bor du i udlandet, skal du kontakte Udbetaling Danmark for at søge om personligt tillæg.

    Du kan søge kommunen om personligt tillæg, hvis du er folkepensionist. Du kan også søge, hvis du modtager førtidspension efter de gamle regler, dvs. reglerne fra før 2003. Du skal være særligt vanskeligt stillet økonomisk for at kunne få personligt tillæg.

    Kommunen foretager en konkret vurdering af dine samlede økonomiske forhold, når den vurderer, om du kan få personligt tillæg. I vurderingen indgår din formue, sociale pension og alle andre indtægter.

    Kommunen vurderer din formue og indtægt i forhold til den udgift, som du ønsker dækket af det personlige tillæg.

    Kommunen kan anvende vejledende formuegrænser og rådighedsbeløb, når den vurderer, om du er i en økonomisk vanskelig situation.

    Bor du i udlandet, skal du kontakte Udbetaling Danmark for at søge om personligt tillæg.

    Der gælder ingen faste regler for, hvad et personligt tillæg kan gå til. Et personligt tillæg kan dække udgifter, som efter kommunens vurdering er rimelige og nødvendige. Det kan fx være udgifter til betaling af briller, tandbehandling, diætkost og forhøjede el- og varmeudgifter, som du ikke kan få dækket af andre former for tillæg.

    Har du ikke boet i Danmark hele dit liv, modtager du måske en lavere pension, en såkaldt brøkpension. Du kan søge om et personligt tillæg til at få dækket et ekstra behov for hjælp.

    Du betaler ikke skat af det personlige tillæg.

    Du kan søge andre tillæg ud over det personlige tillæg. Fx:

    Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

    Du kan klage til Ankestyrelsen, hvis du er uenig i Udbetaling Danmarks afgørelse om personligt tillæg i udlandet. Klagen sendes til Udbetaling Danmark, som skal modtage din klage senest fire uger efter, du har modtaget afgørelsen. Udbetaling Danmark skal herefter vurdere afgørelsen igen og sende sagen videre til Ankestyrelsen, hvis du ikke får ret i din klage.

    08.04.2026 15:04 - Indhold hentet fra Borger.dk
    Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
    Sidst opdateret: 17. april 2026