Hobro - Kirkegårdsvej 11 - Miljøtilladelse til ændring af husdyrbrug - Høring
Høringsfris 3. juli 2026 kl. 23.59
Mariagerfjord Kommune behandler i øjeblikket en ansøgning om miljøtilladelse efter § 16 b stk. 1 i Husdyrbrugloven af ejendommen Kirkegårdsvej 11, 9500 Hobro.
Sagsbeskrivelse
Med denne ansøgning ønskes husdyrbrugets hestehold lovliggjort og udvidet. Produktionen vil fremadrettet reguleres efter arealmodellen, og derved opnå størst mulig fleksibilitet i forhold til antal dyr og dyretype.
Der ansøges om:
- Opførelse af en ny stald (stald 1), med et produktionsareal på op til 220 m² dybstrøelse.
- Opførelse af en ny ridehal/halmlade/maskinhus på i alt 1.200 m².
- Opførelse af et fast placeret læskur med et produktionsareal på 127 m² dybstrøelse.
- Etablering af en plads til møddingscontainer på 5 x 7m med afløb til opsamlingstank.
Yderligere søges der om lovliggørelse af en ridebane på 60 x 20 m samt det eksisterende produktionsareal i stald 0 på 150 m² dybstrøelse.
Miljøtilladelsen vil blive afgjort efter § 16 b stk. 1 i Husdyrbrugloven af 16. oktober 2024, med senere ændringer.
Hvis du har bemærkninger til ansøgningen, skal du indsende dem til kommunen senest fredag 3. juli 2026 kl 23:59.
Bemærkninger skal sendes skriftligt til landbrug@mariagerfjord.dk eller med brev til Miljø og Klima, Østergade 22, 9510 Arden.