Realisering af omlægningsplan kræver penge, tempo og frivillighed

Tre lokale Grønne Treparter har i løbet af 2025 forhandlet sig frem til en samlet omlægningsplan for Limfjorden, Mariager Fjord og Nordlige Kattegat/Skagerrak. Planen skal sikre et sundere vandmiljø, mindre klimabelastning og mere natur samtidig med at et bæredygtigt landbrug fortsat skal kunne drives i Mariagerfjord Kommune.

Store ambitioner afhænger af frivillighed

Omlægningsplanerne udpeger cirka 10.500 ha landbrugsjord. Det svarer til 22-23 procent af fjordkommunens nuværende landbrugsareal, som skal tages ud af drift for at opfylde målsætningen i den grønne trepartsaftale.
 
Udtaget af lavbundsjordene kan dækkes af kendte støtteordninger, men de bringer kun planen 60 procent i mål. Derfor omfatter planen også 65 minivådområder og udtagning af en række højbundsjorde med høj kvælstofudvaskning. Det er en såkaldt restudpegning, som primært består af frugtbare og værdifulde landbrugsarealer. Med betegnelsen 'restudpegning' sendes et signal om, at der formentligt skal økonomisk mere attraktive ordninger til, hvis det skal være muligt at få udtaget arealerne.
 
Indtegningerne af minivådområder er i første omgang baseret på overordnede teoretiske beregninger af, hvor der eventuelt vil kunne placeres sådanne anlæg, og ikke på en konkret vurdering af, om et anlæg kan etableres på det pågældende sted. Der er altså ikke taget højde for de faktiske forhold på stedet; om der for eksempel er drænet, eller om det er et beskyttet område i form af en fredning. Derfor er usikkert, om alle medtagede anlæg vil kunne etableres. Det vil blive afklaret i forbindelse med planens realisering.
 
- Vi står med en stærk mulighedsplan, men vi kan kun lykkes, hvis staten understøtter de lodsejere, der frivilligt skal afgive noget af deres bedste jord. Uden nye, attraktive ordninger kommer restudpegningen ganske enkelt ikke i mål, siger Jesper Mikkelsen, udvalgsformand for Klima og Landdistrikter i Mariagerfjord Kommune.

Medfinansiering og tidspres presser processen

Staten har afsat godt 40 mia. kr. til Grønne Treparter nationalt. Mariagerfjord Kommune og treparterne afventer nu, hvordan midlerne konkret kan bruges til frivillige aftaler med de lodsejere, der har modtaget besked om, at deres jorde indgår i planen.
 
Samtidig skaber en såkaldt 'solnedgangsklausul' et betydeligt tidspres. Hvis der ikke er indgået frivillige projektaftaler inden udgangen af 2027, bortfalder udpegningerne af minivådområder og højbundsjorde, som derefter må revideres.
 
- Vi har altså reelt kun to år til at få afklaret, hvilke arealer der kan indgå frivilligt. Det kræver både hurtig afklaring fra staten og en meget tæt, respektfuld dialog med de berørte lodsejere, siger Jesper Mikkelsen.

Ingen indgreb i haver og indkørsler

Omlægningsplanen skitserer også muligheder for større, sammenhængende naturområder. Her er udpegningerne brede og det betyder, at nogle landsbybeboere måske har undret sig over, at de har modtaget orienteringsbreve på lige fod med områdets landmænd. Det ændrer dog ikke på, at omlægningen kun sker på baggrund af frivillighed, og altså ikke som udgangspunkt berører private haver eller indkørsler.
 
Planen er dynamisk og vil blive justeret løbende, efterhånden som nye arealer kommer til, eller lodsejere fravælger at indgå aftaler. Kravet er blot, at planen samlet set fortsat kan levere på de nationale miljømål frem mod 2030.
 
Udvalget for Klima og Landdistrikter har sendt omlægningsplanen videre i det politiske system med en anbefaling af godkendelse.
 
Den samlede omlægningsplan er dermed sendt til principgodkendelse i Mariagerfjord Kommunes Byråd og forventes behandlet på mødet 18. december 2025.