Seniorråd
Seniorrådet i Mariagerfjord Kommune består af en række folkevalgte medlemmer, der arbejder for at sikre bedst mulige forhold for ældre borgere i kommunen.
Det laver seniorrådet
Seniorrådet arbejder for at sikre bedst mulige forhold for alle ældre borgere i kommunen. Både for dem der har behov for hjælp, og for dem der kan klare sig selv.
Med når der tages beslutninger
Som høringspart rådgiver rådet kommunen, når den tager beslutninger, der vedrører ældre borgere. Det kan for eksempel handle om kvaliteten i hjemmeplejen, forholdene på plejehjem, madservice, byggeri af ældreboliger, kulturelle tilbud, kollektiv trafik og ældrevenlige byrum.
Gør opmærksom på problemerne
Rådet fortæller kommunen, hvordan besparelsesforslag eller forslag til nye indsatser vil påvirke ældre borgeres liv. De kommer med forslag til nye initiativer – og gør det altid ud fra et ældreperspektiv. De lytter til kommunens ældre borgere og arbejder for, at borgernes ønsker og problemer bliver kendt af kommunalpolitikere og forvaltning.
Møde de nye medlemmer af Seniorrådet
Seniorrådsvalget er afsluttet og de 14.035 stemmer er fordelt. Her kan du se, hvem der skal sidde i Seniorrådet fra 2026-2029.
Seniorers stemme i kommunen
I hver kommune findes et seniorråd, der er valgt af borgere, der er fyldt 60 år. Seniorrådene rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske emner, der vedrører ældre. Seniorrådene rådgiver ikke kun om de initiativer, kommunerne tager. De fleste seniorråd arrangerer også borgermøder og kommer med forslag til nye initiativer på ældreområdet. Læs mere på Danske Ældreråds hjemmeside.
Kontakt Seniorrådet
Du finder kontaktoplysningerne på medlemmer af rådet i bunden af siden.
Telefon: 97 11 34 87
E-mail: ajako@mariagerfjord.dk