Trafik- og mobilitetsplan

Forord

Mariagerfjord Kommune udarbejdede i 2008 kommunens første trafikplan. Siden da er en lang række af planens mål nået og projekter gennemført, mens andre projekter ikke længere er aktuelle grundet udviklingen i kommunen. Eksempelvis er det lykkedes at nå planens trafiksikkerhedsmål omkring en reduktion i det gennemsnitlige antal dræbte og tilskadekomne i trafikken med 40 %. For at sætte nye mål og rammer for udviklingen af trafikken i kommunen er der udarbejdet denne Trafik- og Mobilitetsplan, som erstatter trafikplanen fra 2008.

Trafik- og Mobilitetsplanen indeholder en plan for kommunens vejnet for de kommende år, herunder mål og initiativer. Der er udarbejdet separate planer for kommunens cykelstinet, tilgængelighed og trafiksikkerhed i 2008. Da planerne er meget relevante i forhold til Trafik- og Mobilitetsplanen, indeholder planen relevante konklusioner fra disse. Planerne fra 2008 står dog over for en revidering de kommende år, hvorfor planernes mål og initiativer er opdateret i denne plan.

I forhold til den tidligere Trafikplan fokuseres der i Trafik- og Mobilitetsplanen på trafik i et bredere perspektiv, herunder bæredygtig transport og mobilitet. Den grundlæggende tanke bag planen er at sætte mennesker i fokus, da det er mennesker, som bevæger sig i trafikken. Det kræver et fælles ansvar fra alle trafikanter at løse problemerne i trafikken.

Forud for udarbejdelsen af Trafik- og Mobilitetsplanen er gået en grundig proces med analyser af eksisterende trafikforhold, opstilling af målsætninger, udpegning af projekter samt angivelse af initiativer. En vigtig del af dette arbejde har været at inddrage kommunens borgere. Dette er sket i form af en workshop, hvor borgere og andre interessenter blev inviteret til at komme med ideer og forslag til Trafik- og Mobilitetsplanens indhold. Sideløbende med workshoppen udførte Mariagerfjord Kommune desuden en transportvaneundersøgelse blandt kommunens borgere for at få belyst deres transportvaner.

Vedtagelsen af Trafik- og Mobilitetsplanen betyder en forpligtigelse til at følge op på planen. Trafik- og Mobilitetsplanen vil derfor indgå i den årlige budgetlægning, så der sikres midler til gennemførelse af planens projekter. Jeg ser frem til de næste års arbejde i byråd, udvalg og forvaltning med at få realiseret denne spændende plan.

Indledning 

Mariagerfjord Kommune er det naturlige knudepunkt i Himmerland mellem Nordjylland og Det Østjyske Bybånd. Koncentrationen af arbejdspladser og bosætning i de større byer øger kravene til god infrastruktur og velfungerende transportmuligheder både lokalt og regionalt. Kommunens vidtstrakte areal omkring Mariager Fjord giver udfordringer til infrastrukturen, så der er god adgang til arbejdspladser, uddannelses- og dagsinstitutioner samt kulturelle og rekreative oplevelser.

Gode mobilitetsmuligheder er essentielt for Mariagerfjord Kommunes vækst og sammenhæng til det omkringliggende opland og større byer. Udviklingen på det trafikale område skal harmonere med og understøtte kommunens øvrige planlægning.

Trafik- og Mobilitetsplan 2014 er Mariagerfjord Kommunes samlede plan, der beskriver de overordnede mål for den trafikale udvikling. Trafik- og Mobilitetsplanen udgør dermed de kommende års strategiske grundlag for arbejdet på vej- og trafikområdet. Der er sket meget siden den første Trafikplan for Mariagerfjord Kommune blev præsenteret tilbage i 2008, hvorfor planen er blevet revideret og opdateret. Trafik- og Mobilitetsplanen afløser kommunens Trafikplan fra 2008.

Mobilitet med mennesker i fokus

Med Trafik- og Mobilitetsplan 2014 fokuseres på trafik i et bredt perspektiv, hvormed planen omhandler trafik uanset, om det foregår til fods, på cykel, i bil eller med kollektiv trafik, eller som et samspil mellem flere transportformer. Dette indbefatter bl.a., at planen foruden klassificering af vejnettet også fastsætter principper for udviklingen af den gående og cyklende trafik.

Den grundlæggende tanke bag Trafik- og Mobilitetsplanen er at sætte mennesker i fokus, da det er mennesker, som bevæger sig i trafikken. Mobilitet handler selvfølgelig om transport fra A til B, men også om mulighederne for at kunne bevæge sig hen, hvor man vil, hvornår man vil, samt på den måde man vil.

Mobilitetsplanlægning sætter fokus på at sikre en høj grad af mobilitet under hensyn til miljø og klima. Der er fokus på at påvirke rejsen, inden den påvirker valget af transportmiddel, samt at effektivisere transporten. Påvirkningen kan ske med information, holdningsbearbejdning og fysiske tiltag.

Omdrejningspunktet skifter med denne reviderede Trafik- og Mobilitetsplan fokus fra transportmiddel til transportform, hvilket åbner op for, at adfærdsmæssige tiltag i højere grad anvendes i trafikplanlægningen. For at sikre, at der er taget miljøhensyn i Trafik- og Mobilitetsplanen, er der lavet en strategisk miljøvurdering (SMV) af planen.

Til at opfylde Trafik- og Mobilitetsplanens vision er stillet en række mål, der er kategoriseret under emnerne:

• Trafikal sammenhæng og afvikling
• Samspil mellem by- og trafikplanlægning
• Sund og grøn transport
• Trafiksikkerhed
• Tilgængelighed.

Sammenhæng til øvrige planer

Trafik- og Mobilitetsplan 2014 er en temaplan under Kommuneplanen og harmoniserer således også med visionerne præsenteret i Mariagerfjord Strategi 2011. Trafik- og Mobilitetsplanen fastsætter rammerne for udviklingen på trafikområdet og er dermed den overordnede, kommunale plan for alle planer relateret til trafikken i Mariagerfjord Kommune.

Projekterne i Trafik- og Mobilitetsplanen prioriteres i Trafikhandlingsplanen, der revideres årligt for at medtage den nyeste udvikling på vej- og trafikområdet. Under Trafik- og Mobilitetsplanen findes flere temaplaner samt baggrundsnotater, der tilsammen understøtter perspektiverne, som Trafik- og Mobilitetsplanen fastlægger.

Trafik- og Mobilitetsplanen er udviklet i et tværsektorielt samarbejde mellem kommunens afdelinger for Plan, Kommuneplanlægning, Sundhed og Omsorg, Skole, Natur og Miljø samt Park og Trafik, med sidstnævnte som tovholder. Planen er udarbejdet i samarbejde med Rambøll.

Borgerinddragelse i hele processen

I Mariagerfjord Kommune er der stor fokus på at inddrage borgere i forbindelse med udarbejdelse af planer og ved gennemførelse af projekter. Tidligt i Trafik- og Mobilitetsplanens tilblivelse er borgere og andre med interesse for trafikken i Mariagerfjord Kommune blevet inddraget i udarbejdelsen af planen.

Borgere, som færdes i trafikken i kommunen, har ofte et mere indgående kendskab til lokale, trafikale udfordringer. Derfor har det været hensigten at få borgerne på banen og klarlagt trafikale ønsker og forslag til løsninger, så Trafik- og Mobilitetsplanen også afspejler de ønsker, som lokalsamfundet har for den trafikale udvikling i kommunen.

Borgerinddragelsen i processen har blandt andet bestået af en workshop, hvor borgere og andre interessenter blev inviteret til at komme med ideer og forslag til Trafik- og Mobilitetsplanens indhold. For at få indbydelsen ud til så mange som muligt, er der blevet inviteret via avisartikler, kommunens hjemmeside, pressemeddelelser samt emails til kontaktpersoner i foreninger, borgergrupper, interesseorganisationer med mere.

Interessen for deltagelse i workshoppen var stor, og 75 mødte op. Debatten gik lystigt i de 9 arbejdsgrupper, og der kom mange ideer på bordet. Som det blev sagt på workshoppen, kan det ikke garanteres, at forslagene realiseres, men de er taget med videre i arbejdet med Trafik- og Mobilitetsplanen.

Trafik- og Mobilitetsplanen har ligeledes været i høring hos Seniorrådet, Handicaprådet og Ungdomsrådet samt i offentlig høring.

Transportvaneundersøgelse

Sideløbende med workshoppen udførte Mariagerfjord Kommune en transportvaneundersøgelse, hvorigennem der yderligere blev indbudt til deltagelse i workshoppen. Transportvaneundersøgelsen blev gennemført blandt kommunens borgere for at få belyst deres transportvaner.

Undersøgelsen viser en status over borgernes benyttelse af forskellige transportmidler samt giver et nyttigt redskab til prioriteringen af mulige, fremtidige projekter.

Undersøgelsen blev udført som et webbaseret spørgeskema, hvor borgere blev bedt om at besvare spørgsmål om deres transportmuligheder, transportvaner samt interesse for samkørsel. Undersøgelsen løb fra uge 38 til uge 41 i 2013, og borgerne skulle i deres besvarelse tage udgangspunkt i den seneste tirsdag. 466 borgere fra hele kommunen valgte at deltage. Resultater fra transportvaneundersøgelsen præsenteres igennem Trafik- og Mobilitetsplanen.

Læsevejledning

Trafik- og Mobilitetsplanen er inddelt i 5 emner. Ønskes det at danne sig et hurtigt overblik over planen, er det muligt at læse indledning, mål og initiativer ved de 5 emner. Indledning og mål er for hvert emne listet først i afsnittet, mens de initiativer, der forventes igangsat de kommende år, er listet sidst i afsnittet.

Trafikal sammenhæng og afvikling 

Trafik- og Mobilitetsplanen sætter fokus på, hvordan mobilitet kan bidrage til at skabe en attraktiv kommune, der fremmer erhverv, vækst, sundhed og et bæredygtigt miljø. Med planen igangsættes en række tiltag, der ikke bare skal løse transportudfordringer, men også en række andre udfordringer, som Mariagerfjord Kommune står overfor i forhold til sundhed, vækst og miljø.

Mål

Styrke sammenhængen i kommunen og skabe endnu bedre forbindelse til omverdenen. Fremme sammenhængende og informative vandre- og cykelnetværk.

Mobilitet

Mobilitet handler om at bevæge sig, herunder muligheder for at kunne komme til arbejde, skole, uddannelse samt for at klare daglige gøremål. Mobilitet handler desuden om at kunne transportere sig derhen, hvor man gerne vil, så det eksempelvis er muligt for alle at opleve den unikke natur og de charmerende bymiljøer i Mariagerfjord Kommune.

Mobilitet handler også om at vælge den mest hensigtsmæssige måde at foretage sin rejse på. I Mariagerfjord Kommune er der mulighed for at vælge en lang række transportmidler, blandt andet gang, cykel, bus, tog og bil.

Det er et ønske i Mariagerfjord Kommune at øge andelen af lette trafikanter samt brugere af den kollektive trafik. Dette skal ske ved en forbedring af forholdene for trafikanterne, hvilket uddybes i planen.

Borgernes transport

Som beskrevet er anvendelsen af de forskellige transportmidler kortlagt for Mariagerfjord Kommune i en transportvaneundersøgelse. Transportvaneundersøgelsen viser, at bil er det mest benyttede transportmiddel. Cirka halvdelen af alle ture involverer en bil, mens cirka 2/3 af transporten bliver tilbagelagt i en bil.

Omkring 1/3 af alle ture foregår ved gang eller på cykel. Ture med gang eller cykel er normalt væsentligt kortere end i bil, hvorfor de kun udgør en lille andel af den afstand, der tilbagelægges i kommunen. Transportvaneundersøgelsen viser, at der er særligt mange, der vælger at gå til skole samt i forbindelse med indkøb. Ved cykling foregår transporten især mellem hjem og arbejdsplads, skole eller uddannelsessted, hvormed en betydelig del af cykeltrafikken er hverdagstransport.

Kollektiv trafik anvendes på hver syvende tur i Mariagerfjord Kommune og udgør omkring 1/4 af transportafstanden. Transportvaneundersøgelsen viser, at 90 % af turene med den kollektive trafik er transport mellem hjem og skole eller uddannelsessted. Det understreger, at især unge under uddannelse er flittige brugere af de kollektive transporttilbud i kommunen. Kun 6 % af turene med den kollektive trafik er mellem hjem og arbejdsplads, hvorfor der er et stort potentiale i at øge denne andel.

Transportvaneundersøgelse

Hvordan defineres en tur?

En tur kan eksempelvis være transporten mellem hjem og indkøb. Transporten mellem indkøb og hjem udgør endnu en tur, hvorfor indkøb normalt medfører mindst to ture. Hvis der er skiftet transportmiddel på en tur, indgår alle transportmidler i analysen, og ikke kun hovedtransportmidlet.

Trafikmængde pr. døgn på kommunens overordnede vejnet.

Kortet viser mulige transportformer og centrale forbindelser i Mariagerfjord Kommune.

Pendling

Mariagerfjord Kommune ligger centralt placeret mellem de større byer Aalborg, Randers, Aarhus og Viborg. Da der er god adgang til byerne med både motorvej og jernbane, betyder dette, at Mariagerfjord Kommune er attraktiv at pendle til og fra i forbindelse med arbejde.

6.362 borgere i Mariagerfjord Kommune havde i 2012 job uden for kommunen, mens 6.366 pendlede til kommunen. Der er altså stort set lige mange ind- og udpendlende. Den største pendling sker til Aalborg Kommune, men der er også meget trafik til især Randers og Rebild Kommuner. Antallet af pendlende ud til de større kommuner Aalborg og Aarhus er markant større end indpendlingen fra kommunerne.

Da cirka 1/3 af de beskæftigede i Mariagerfjord Kommune har job uden for kommunen, stiller dette store krav til infrastrukturen. Det er vigtigt med gode forbindelser med vej og kollektiv trafik til nabokommunerne med særligt mange beskæftigede. 2/3 af kommunens beskæftigede har arbejde i kommunen. Det er særligt de beskæftigede i kommunen med kort afstand mellem hjem og arbejde, der har interesse i at gå og cykle til arbejde, hvorfor forbindelser til lette trafikanter koncentreres omkring kommunens byer og besøgsmål.

Trafikmængder på vejnettet

Vejnettet i Mariagerfjord Kommune består af statsveje, kommuneveje samt private fællesveje, som primært anvendes af de ejendomme, der har adgang til dem. Kommunen har ansvaret for kommuneveje og private fællesveje, mens staten, Vejdirektoratet, har ansvaret for statsvejene.

Statsvejene i Mariagerfjord Kommune er Nordjyske Motorvej, hovedlandevejen gennem Hadsund samt en kort strækning af Nordre Ringvej fra motorvejen til kommunegrænsen.

De største trafikmængder i kommunen findes på statsvejene samt på Brogade og Hostrupvej i centrum af Hobro, hvor der dagligt kører over 10.000 køretøjer. På Nordjyske Motorvej kører der dagligt omkring 25.000 køretøjer. Især strækningen gennem Hobro er meget belastet af trafikken, og der opleves dagligt tæt trafik og kø. Projektet med omdannelse af Hobro Midtby forventes at forbedre den trafikale afvikling under hensyntagen til byens liv og sammenhæng med fjorden.

På kommunens vejnet findes de største trafikstrømme omkring Hobro. Desuden er området mellem Hadsund og Øster Hurup særligt belastet i sommerhalvåret, hvor mange turister gæster ferieområderne ved østkysten.

Tung trafik

Kørsel fra grusgravene udgør flere steder i kommunen et problem, fordi det er ganske små, smalle veje, der fører frem til grusgravene. Kørslen udgør en relativt stor andel af trafikken på disse veje, ligesom der er tale om store køretøjer. Endelig medfører kørslen ekstra slid på vejene og tabt grus, der yderligere slider på vejene.

Hvor infrastrukturen giver mulighed for det, etableres tvangsruter i dialog med grusgravenes ejere og brugere. Som hovedregel følges den korteste rute fra grusgraven til nærmeste trafikvej – også selvom denne rute ikke nødvendigvis er den korteste fra grusgraven til målet. Tvangsruten kan understøttes ved etablering af fartdæmpning på tilstødende veje. Tvangsruter etableres i samarbejde med relevante nabokommuner.

Initiativer

• Vejnettet indrettes, så så meget af trafikken som muligt benytter det overordnede vejnet, og så tung trafik kan komme frem uden unødig gene på boligområder og andre følsomme funktioner.
• 
  Sikre fremkommelighed til alle dele af kommunen.
• 
  Vejnettet skal understøtte kommunens vækst.
• 
  Vejnettet skal kunne tilbyde kommunens turister fremkommelighed til turistmålene og smukke oplevelser på vejene.
• Sikre sammenhængende vandre- og cykelstier mellem kommunens byer og opland.

Samspil mellem by- og trafikplanlægning 

Større koncentration i byerne, øget behov for mobilitet og stigende trafikmængder stiller større krav om sammenhængende og levende byer og boligområder i tæt samspil med trafikken. Med en bred tværfaglig og helhedsorienteret tilgang sigtes mod en mangfoldig, bæredygtig og funktionel byudvikling.

Den trafikale udvikling er i høj grad afhængig af den urbane udvikling, og omvendt har mulighederne for transport også betydning for byernes udvikling. For at trafikken kan planlægges, understøtte og harmonisere med den fysiske planlægning, bør trafik- og byplanlægningen sammentænkes.

Mål

• I byerne skal trafikken afvikles under hensyntagen til byens funktioner og beboernes behov for sikkerhed og tryghed samt tilgængelighed.
• Byerne skal indrettes, så mobiliteten øges, og transportbehovet reduceres.

Fysisk planlægning og arealanvendelse

Det grundlæggende formål med den fysiske planlægning er at udlægge de rigtige arealer til de rigtige formål de rigtige steder. I Kommuneplanen udpeges placeringen af arealer til forskellige byformål, for at byerne kan indrettes så optimalt som muligt.

De fysiske rammer har betydning for vores transport og muligheder for mobilitet. Nem adgang og kort afstand til forskellige byfunktioner begrænser transportbehovet uden at gå på kompromis med mobiliteten.

Mariagerfjord Kommune arbejder for at udvikle byerne bæredygtigt under hensyntagen til borgerne, erhvervslivet og miljøet. Til dette formål er opstillet en række principper for byudviklingen. Den fysiske planlægning skal være med til at sikre, at byerne udvikler sig, hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringerne i øvrigt kan understøtte udviklingen.

Fortætning af byer

Byudvikling sker fortsat ofte ved at inddrage arealer i landområde til byzone. Der er derfor et konstant pres på arealerne i de nære landområder omkring byerne, og ofte er der andre interesser til arealanvendelsen. Det drejer sig blandt andet om kystnærhedszonen, internationale og regionale naturinteresser, kulturmiljøer samt jordbrugs-, råstof-, grundvands- og skovrejsningsområder.

Presset på interesserne i landområderne bliver større, fordi det ofte er i de smukkeste landskaber og naturområder, at befolkningen ønsker at bosætte sig. Udviklingen skal samtidig ske de rigtige steder set i forhold til infrastruktur samt offentlig og privat service, så eksisterende investeringer udnyttes bedst muligt.

De største byer i Mariagerfjord Kommune indeholder flere muligheder for byomdannelse. Omdannelse forbedrer kvaliteten af byerne ved at fjerne eller renovere gammel bebyggelse på centrale områder i byerne. På den måde begrænses behovet for nye arealudlæg til byzone samt behovet for øget transport.

Ved at fortætte byerne mindskes afstandene mellem forskellige gøremål, og transportbehovet bliver derved mindre. Fortætningen giver også et bedre grundlag for kollektiv transport.

Der er igangværende byomdannelsesprojekter på de bycentrale havne i Hobro, Hadsund og Mariager samt i Hobro og Assens bymidter. Mariagerfjord Kommune vil fortsat arbejde for at begrænse forbruget af landområde til ny byzone samt i den sammenhæng at undgå spredt bebyggelse i det åbne land, så boliger og byfunktioner i videst muligt omfang koncentreres i eksisterende byområde.

Principper for byudvikling

• Planlægningen skal sikre sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og land.
• Udlæg af arealer til byudvikling skal ske i direkte tilknytning til eksisterende by.
• Udviklingen af byerne skal ske fra bymidten og ud mod det åbne land.
• Arealforbruget til byudvikling skal begrænses mest muligt.
• Planlægningen skal sikre, at byomdannelsesmuligheder udnyttes optimalt, så behovet for nye arealer til byudvikling reduceres mest muligt.
• Planlægningen af byudvikling skal sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af infrastrukturen og give mulighed for kollektiv trafikbetjening.
• Planlægningen af byudvikling skal fremme befolkningens adgang til friluftsområder i byerne og i de bynære grønne områder.
• Planlægning af byudvikling skal ske under hensyntagen til interesserne i det åbne land, herunder landskabs-, natur- og vandindvindingsinteresser samt råstof- og jordbrugsinteresser.

Byer for mennesker

En sammenhængende by sikrer nærhed mellem de forskellige byfunktioner, eksempelvis mellem boliger, butikker og uddannelsesinstitutioner. Kort afstand mellem de daglige gøremål kan bidrage til, at transporten i højere grad foregår til fods eller på cykel frem for med bilen og fremmer dermed bæredygtig transport.

Hertil er det vigtigt at sikre, at byens borgere inviteres til at gå og cykle så meget som muligt i forbindelse med den daglige færden i byen. Ved at færdsel til fods eller på cykel bliver en naturlig del af de daglige aktivitetsmønstre, tilegnes en sund og miljøvenlig transportadfærd.

Da en bys struktur påvirker menneskers adfærd, bør byer planlægges ud fra det menneskelige perspektiv. Byer som opleves behagelige at gå, cykle og opholde sig i opfattes ofte mere levende og attraktive.

Gode, sikre forbindelser, hvor mennesker færdes, styrker byrummets traditionelle funktion som mødested og udvekslingsarena for byens borgere samt giver mulighed for social interaktion. Byens rum med veje og stier har derfor også funktion som steder, hvor folk mødes og interagerer.

Især i gågader, centrale handelsgader og lokale boligveje er det vigtigt, at der skabes plads til, at mennesket i gadeplan prioriteres højt. Mariagerfjord Kommune vil derfor arbejde for, at disse veje tager udgangspunkt i mennesker, som aktivt færdes og opholder sig på vejene.

Vejtyper

Der arbejdes med de samme vejtyper i by- og landområde, men kravene til vejtyperne er dog forskellige. Kommunevejene er inddelt i 3 vejtyper:

• Gennemfartsvej
• Fordelingsvej
• Lokalvej

Gennemfartsveje indrettes med optimale forhold for trafikkens fremkommelighed, da de skal afvikle den gennemkørende trafik. Det er på gennemfartsveje de største trafikmængder og hastigheder findes. Som eksempel på krav til vejtypen kan nævnes, at vejene indrettes, så cyklister ikke findes på kørebanen, men på cykelstier eller slet ikke. Hvis det er muligt, indrettes der parallelle veje for landbrugs- og andre langsomme køretøjer. En del af baggrunden for dette er bedre fremkommelighed samt et ønske om at undgå uheld grundet hasarderede overhalinger af langsomme køretøjer.

Der vil fremadrettet blive arbejdet på at nedbringe antallet af vejkryds, sideveje og indkørsler på gennemfartsveje. En typisk hastighedsgrænse er 80 km/t i landområde og 50-70 km/t i byområde. Der anvendes normalt ikke hastighedsdæmpende foranstaltninger på gennemfartsveje.

Fordelingsveje indrettes, så de udgør bindeled mellem gennemfartsveje og lokalveje. Da trafikmængden og hastigheden er lavere på fordelingsvejene end gennemfartsvejene, kan der findes cyklister på kørebanen eller på brede kantbaner ved lavere hastigheder. Fordelingsveje kan etableres med 80 km/t i landområde og 50-60 km/t i byområde, men også lavere hastighed afhængig af vejens udformning. Tankegangen bag fordelingsvejene er, at bilisterne skal køre så kort en strækning som muligt på lokalveje, før de er på det overordnede vejnet.

Sammenlignet med gennemfartsveje er antallet af kryds og sideveje højere på fordelingsvejene, og kravene til udformningen mindre, hvilket skyldes en lavere trafikmængde og hastighed.

Lokalvejes primære formål er tilgængelighed. Lokalveje giver alle trafikanter til og fra omkringliggende ejendomme adgang til vejnettet. Vejene muliggør de nødvendige manøvrer for at komme til og fra ejendomme, for at personer kan stige af og på, samt for at læsse eller aflæsse gods. Lokalveje indrettes, så alle trafikantgrupper kan færdes på samme areal: fodgængere, cykler, knallerter, motorkøretøjer med mere. Hensynet til lette trafikanter som gående og cyklister opprioriteres for at fremme bæredygtig transport, levende byer og social interaktion. Dette indebærer lave hastigheder af hensyn til sikkerheden for de lette trafikanter, typisk højst 60 km/t i landområde og 30-40 km/t i byområde. Private fællesveje hører til i denne kategori.

Antallet af kryds og tilslutninger er højt, da det typisk er lokalveje, der giver adgang til private ejendomme.

For alle vejtyperne gælder, at vejarealerne skal være selvforklarende.

Initiativer 

• Udarbejde byudviklingsplaner for Hobro, Hadsund, Mariager, Arden, Assens og Øster Hurup.
• Anvende ledigt areal i bykernerne til nye bolig- og byfunktioner.
• Fremme transport til fods og på cykel på lokalveje og centrale handelsgader i byer.
• Arbejde for attraktive byrum, der inspirerer til ophold og aktivitet.
• Omdanne midtbyen i Hobro samt skabe større sammenhæng mellem fjord og by.
• Udvikle havneområderne i Hobro, Hadsund og Mariager.
• Arbejde for omfartsvej ved Hadsund, Mariager og Arden.
• Vurdere muligheden for omfartsvej ved Hobro.
• Etablere signalanlæg i krydsene Brogade / Mariagervej og Randersvej / Langelandsvej i Hobro.
• Ombygge rundkørslen Brogade / Hegedalsvej i Hobro til signalanlæg.
• Etablere stitunnel under krydset Mariagervej / Langelandsvej ved Hobro.
• Etablere rundkørsel på Ny Hadsundvej i Hob

Vejplan landområde

Der er ikke større afviklingsproblemer på vejnettet i Mariagerfjord Kommune i landområde. Problemerne findes hovedsageligt omkring kommunens større byer. For at tage hånd om problemerne, er der planlagt nye vejforbindelser i form af omfartsveje ved Mariager, Arden og Hadsund. I de kommende år undersøges også mulighederne for en omfartsvej vest om Hobro.

For at vejnettet i landområde skal leve op til de krav, der er stillet til vejtyperne, vil der løbende ske en forbedring af det overordnede vejnet. Forbedringerne vil blive prioriteret på steder, hvor der er registreret uheld samt opleves utrygt.

I tillæg til vejplanen for landområde er der vist en detaljeret vejplan for kommunens større byområder med et indbyggertal over 1.500: Arden, Assens, Hadsund, Hobro, Mariager samt Øster Hurup og Als.

Vejplan Arden

Den fremtidige trafikplanlægning i Arden tager udgangspunkt i en fredeliggørelse af Myhlenbergvej. På sigt er der mulighed for at forlænge ringvejen, så den bliver en fremtidig indfaldsvej. Dette vil medføre en markant aflastning af den centrale del af Myhlenbergvej. Forlængelsen af ringvejen vil kunne ske i etaper i forbindelse med udvikling af det sydlige industriområde.

Vejplan Assens

I Assens er Storegade omlagt og forskønnet i 2013, og arbejdet fortsætter i 2014. Dette har medført et trafikalt og æstetisk løft af bymidten i Assens.

Vejplan Hadsund

Trafikken afvikles normalt uden større problemer i Hadsund, men især i sommerhalvåret kan der være pres på Alsvej. Dette er uheldigt, da Alsvej udgør en barriere mellem midtbyen og fjorden. For at afvikle problemerne på Alsvej er der planlagt en omfartsvej nord om Hadsund. Der forventes at gå en længere årrække før hele omfartsvejen er etableret, men dele af omfartsvejen forventes etableret i forbindelse med byudvikling.

For at lette adgangen til blandt andet Hadsund Skole etableres en ny adgangsvej til skolen. Som en del af adgangsvejen laves der en rundkørsel i krydset Alsvej – Industriparken.

Vejplan Hobro

I Hobro vil der de kommende år ske en markant omdannelse af Hobro midtby og havn, som bliver koblet bedre sammen. Som en del af dette arbejde forskønnes Brogade, og flere af rundkørslerne på vejen omlægges til signalanlæg. Ombygningen vil have en stor effekt på afviklingsproblemerne i den centrale del af byen, hvor der dagligt opleves kø.

I tillæg hertil er der flere veje, der fremstår slidte med dertilhørende problemer for både bilister og lette trafikanter. Både Hostrupvej og Banegaardsvej trænger til en omdannelse, som blandt andet skal tilgodese de lette trafikanter på strækningerne.

Der er desuden flere kryds, som grundet stigende trafikmængder trænger til at blive udbygget eller signalreguleret, hvilket vil medføre bedre fremkommelighed og sikkerhed. Derudover bør signalerne igennem byen koordineres af hensyn til fremkommeligheden og trafikafviklingen.

Der er byudvikling i gang flere steder i Hobro. Byudviklingen medfører en stigning i trafikken, hvilket giver et yderligere pres på byens vejnet. For at tage højde for kommende trafikstigning undersøges mulighederne for en ny omfartsvej vest for byen, hvilken kan aflaste midtbyen og servicere ny by- og erhvervsudvikling i byen.

Vejplan Mariager

I Mariager er der meget gennemkørende trafik på Fjordgade, og denne trafik har ikke noget reelt alternativ. For at aflaste vejen har Vejdirektoratet i 2013 undersøgt mulighederne for en omfartsvej syd om byen fra Randersvej ved Hobrovej til Havndalvej. Omfartsvejen vil dog kun i begrænset omfang aflaste Fjordgade. Mulighederne for at forlænge omfartsvejen hele vejen nord til Hadsundvej øst for Assens bør derfor belyses.

Bymidten fungerer som et siveområde, hvor hastigheden er 15, 20 eller 30 km/t. Det skal stadig være muligt at køre igennem bymidten, men ved særlige lejligheder, i ferier og lignende skal det være muligt at afspærre dele af bymidten for kørende trafik.

Vejplan Øster Hurup og Als

Als og Øster Hurup er især belastet i sommermånederne, hvor mange turister gæster området. På sigt bør Kystvejen gennem Øster Hurup omdannes, så der bliver mere styr på parkering, og der kommer cykelstier eller -baner på hele strækningen. Løsningen skal tage hensyn til byens funktion som turistcenter og de svingende trafikmængder på forskellige tidspunkter af året.

Sund og grøn transport 

Flere og flere tager bilen, og andelen af gå- og cykelture er tilsvarende faldet. Vores transportkultur har betydning for vores miljø, sundhed og velbefindende. Grønne, sunde transportformer bidrager til at mindske miljøpåvirkningen, et mere aktivt liv og bedre sundhed.

Mål

• Reducere transportens negative virkning på miljø og sundhed.

• Øge andelen af ture, der foretages med offentlig transport, til fods og på cykel.

• Anvende information og adfærdsregulerende tiltag til at øge brugen af cykling og gang.

• Fremme den bedst mulige offentlige transport inden for kommunens økonomiske råderum samt sikre optimalt samspil mellem bus- og togtrafikken.

• Arbejde for etablering af nærbane til både Aalborg og Aarhus samt etablere et superstop ved Hobro Station med kort gåafstand til en kommende pendlerparkeringsplads.

Flere transportformer på samme tur

Ofte anvendes flere transportmidler på samme tur. Eksempelvis kan cyklen bruges til banegården, hvorfra den videre transport foregår først med tog og efterfølgende til fods. Transportvaneundersøgelsen viste, at 18 % af turene foregår med flere transportformer på samme tur.

Gnidningsfrie overgange mellem forskellige transportformer skaber optimale forhold for, at trafikken kan afvikles flydende og tilpasses den enkeltes behov. Velfungerende koblinger mellem transportformerne kan desuden understøtte den kollektive trafik samt andre grønne transportformer. Derfor vil Mariagerfjord Kommune arbejde for et sammenhængende transportnet med gode muligheder for skift mellem de enkelte transportformer til gavn for den enkeltes mobilitet og miljøet.

Kommunens spredte bosætning betyder, at det kan være vanskeligt at betjene alle borgere på lige vilkår. Den spredte bosætning kan også give lange afstande til de kollektive transporttilbud, og hertil kommer brugernes øgede krav til mobilitet. For at matche disse krav er der behov for at sikre sammenhæng mellem den kollektive og den individuelle trafik samt udnytte de enkelte transporttyper bedst muligt sammen og hver for sig. Herved opnås høj mobilitet under hensyntagen til transportmæssige, samfundsmæssige og miljømæssige forhold.

Gang

Transport til fods er et vigtigt element i at få den daglige transport til at hænge sammen, for eksempel når det gælder biltransport på steder med dårlige parkeringsforhold eller kollektive rejser med tog eller bus. Men transport til fods som selvstændigt transportmiddel spiller også en betydelig rolle, uanset om det er som gang eller løb.

Hovedparten af vejene i kommunens byer er forsynet med fortov til den gående trafik. Enkelte steder er der fællessti for både fodgængere og cyklister. I byerne forbinder fintmaskede stinet boligområderne til omkringliggende byfunktioner, så gående og cyklende kan færdes på særskilte stisystemer adskilt fra trafikken på vejene. Kommunen er i gang med at lave en plan for fremtidige fortovsarbejder, hvilket vil blive set i sammenhæng med foreslåede asfaltarbejder.

Transport af mere rekreativ karakter kan også foretages til fods langs de mange stier, der løber i Mariagerfjord Kommune. Talrige stier forbinder kommunens naturskønne områder til nærtliggende byer samt giver mulighed for, at den mangfoldige natur og kulturelle seværdigheder kan opleves til fods I Mariagerfjord Kommune. Den internationale vandrerute Nordsøstien krydser Mariagerfjord Kommune ved at følge de kystnære områder ved Hadsund og til Lille Vildmose. De rekreative vandrestier er som udgangspunkt udformet som trampestier, skovstier, grusveje og markveje. Ruterne er i landskabet markeret med skilte eller lave træpæle påsat et symbol. Via elektroniske portaler kan vandrere, turister og andre brugere finde information om vandreruterne på internettet og ved brug af apps.

Kommunen er i gang med at registrere offentlige stier og private fællesstier digitalt, og som udgangspunkt vil kortlægningen ske for stier i eget tracé. Til hver sti knyttes oplysninger om status, længde, bredde, belægning samt særlige forhold som for eksempel tinglyste bestemmelser med videre. Arbejdet med stiregistreringen forventes gennemført i 2014.

Mariagerfjord Kommune arbejder for at tilbyde et veludbygget sti- og rutenet samt markedsføre eksisterende og nye ruter.

Cykling

I forhold til mange andre lande er danskernes brug af cykel en langt mere central del af det samlede transportbillede. Cyklen bruges af mange både på hverdagsture, til for eksempel mellem hjemmet og arbejdet eller skolen, samt på rekreative ture, når der for eksempel dyrkes motion eller besøges naturområder. Cykling er en fleksibel transportform, der giver cyklisten frihed til at tage af sted, når det ønskes. Selv om cykling fylder meget i den danske cykelkultur, er tendensen uden for landets største byer, at cykeltrafikken er faldende.

Langs flere af de større veje i Mariagerfjord Kommune findes cykelstier. Hovedparten af de etablerede cykelstier løber langs veje samt mellem byernes boligområder. Banestien mellem Hadsund og Gistrup er et eksempel på en separat sti i eget tracé, der er udført på den forhenværende banestrækning. Stien forbinder Hadsund over Skelund mod Veddum og videre nordpå til nabokommunen. Cykelinfrastrukturen i Mariagerfjord Kommune består også af cykelbaner samt fællesstier med gående trafikanter langs befærdede vejstrækninger.

Cykelstinettet i Mariagerfjord Kommune skal være kendetegnet ved at være sammenhængende, så cyklister trygt og sikkert kan færdes på cykel. Kommunens Sundhedspolitik støtter op om en fysisk planlægning, der gør egentransport som cykling til et let valg, motiverer til sociale aktiviteter, tilgodeser let tilgængelighed for alle, sikrer attraktive naturområder og gør adgangen til naturen let og ligetil.

Den eksisterende cykelinfrastruktur udbygges efter planerne i kommunens Stiplan fra 2008, hvor der er udpeget et overordnet stinet. Siden Stiplanen blev vedtaget, er 15 større cykelprojekter gennemført, heriblandt cykelsti langs Døstrupvej ved Hobro, Alsvej ved Hadsund og Amerikavej i Hobro. For at tage højde for gennemførte projekter samt udviklingen i kommunen vil Stiplanen blive revideret i de kommende år.

Mariagerfjord Kommune tilbyder en række rekreative cykelruter, både på nationalt og regionalt niveau. Det er et stort ønske i kommunen at skabe en bedre rekreativ forbindelse rundt om fjorden.

Cykelinfrastrukturen skal være logisk og let at bruge, så cyklisterne naturligt vælger cyklen frem for bilen. Kommunen ønsker desuden at øge servicen for cyklister. Langs cykelstien ved Stadionvej i Hadsund står kommunens første cykelbarometer, der udover at lede cyklisterne den sikre vej også tæller antallet af cyklister samt informerer om dato og tidspunkt. Yderligere skal cykelbarometret skabe synlighed om cyklisterne og inspirere andre til at tage cyklen og lade bilen stå, så der er færre biler på vejene, færre farlige situationer og bedre trafiksikkerhed.

Cykelfaciliteterne i kommunen byder desuden på cykelparkering og skiltning, og det planlagte cykelprojekt med cykelsti mellem Als og Øster Hurup indeholder derudover en cykelrasteplads med borde, bænke og luftpumpe, der kan forbedre cykeloplevelsen.

Mariagerfjord Kommune har fokus på cykelfremmende tiltag og samarbejder blandt andet med skoler om at få flere til at cykle. Ved skolestart afholder Mariagerfjord Kommune hvert år skolestartskampagne. Vinderklassen i den seneste kampagne modtog som præmie blandt andet ringeklokker med det formål at opfordre eleverne til at cykle i skole.

En ny national cykelstrategi er på vej, og Mariagerfjord Kommune vil arbejde for at implementere strategiens visioner. Derudover vil kommunen forbedre forholdene for cyklisterne, så flere vælger cyklen som transportmiddel.

Følelsen af selv at kunne mestre hverdagen har stor sammenhæng med borgernes sundhed. Jo bedre infrastruktur og muligheder for transport, jo større sandsynlighed er der for, at mange borgere oplever det ”let” at komme fra A til B.

For nogle kan det være en overvindelse at komme op på cyklen, og for dem kan en elcykel være vejen frem. Kommunen vil bidrage til at markedsføre elcykler som et mobilitetsgivende, sundt alternativ til motoriserede køretøjer, og samtidig kan en elcykel give cyklisten frihed til at kunne bevæge sig derhen, hvor det ønskes, når det ønskes, samt mestre hverdagen.

Kollektiv trafik

Kollektiv transport omfatter al bus- og togtrafik med undtagelse af turistbusser. For nogle er kollektiv trafik et valgfrit supplement til de tilrådelige transportmidler, mens det for andre kan være den eneste mulighed for mobilitet. Især unge og ældre er hyppige brugere af de kollektive transportmidler.

De kollektive transportmuligheder i Mariagerfjord Kommune består af transport med bus og tog. Nordjyllands Trafikselskab tilbyder yderligere flexture, hvor borgere kan bestille kørsel fra en adresse til en anden. Benyttelsen af flexture er steget med 59 % fra 2011 til 2013, mens taksten faldt i august 2012.

25 regionale og lokale busruter kører i Mariagerfjord Kommune, mens Hobro betjenes af tre bybusruter. En kollektiv trafikplan for Mariagerfjord Kommune er under udarbejdelse og forventes at blive indført ved NT’s køreplanskifte sommeren 2014. Den kollektive trafikplan har til formål at fastsætte et strategisk serviceniveau for den kollektive trafik i Mariagerfjord Kommune. Dette for at sikre bedst mulig planlægning, udførelse og drift af kommunens kollektive trafik inden for kommunens økonomiske råderum og samtidig sikre en bedre styring af den kommunale befordring.

I Mariagerfjord Kommune standser toget i Hobro og Arden, hvorfra der er henholdsvis halv- og timedrift i begge retninger, og antallet af ankomster og afgange har ligget stabilt de seneste år.

Mariagerfjord Kommune vil fortsat arbejde for, at Aalborg Nærbane skal stoppe i Arden og Hobro. Det vil styrke sammenhængskraften i Himmerland og koblingen til det øvrige Nord- og Østjylland. Yderligere vil kommunen arbejde for, at Hobro bliver en central del af timemodellens stationsnetværk til fordel for hele Himmerland. En station i Hobro vil samtidig kunne aflaste såvel Aalborg og Aarhus for biltrafik ved at tiltrække pendlere fra de store pendleroplande, der omkranser de to store byregioner.

Samkørsel

I størstedelen af bilerne på vejene er der kun én person, nemlig føreren. Samkørsel, hvor flere kører i samme bil, kan gøre individuel transport kollektiv. Der er mange fordele ved samkørsel, da det mindsker rejseudgiften, reducerer miljøpåvirkningen og giver færre biler på vejene.

Samkørsel kan arrangeres på flere forskellige måder. Det vigtigste er dog at tænke det ind i hverdagen ved for eksempel at køre sammen med en kollega til arbejde eller til møder i arbejdstiden eller skiftes til at hente og bringe børn til fritidsaktiviteter. Derudover findes der flere websider og apps, hvor man kan tilbyde eller finde et lift til og fra forskellige lokaliteter.

I kommunens transportvaneundersøgelse har 12 % af deltagerne svaret, at de er med i en samkørselsordning. Yderligere 8 % af deltagerne angiver, at de godt kunne tænke sig at være med i en samkørselsordning, hvorfor der er et potentiale i at øge anvendelsen af samkørsel.

Halvdelen af brugerne af samkørsel anvender samkørsel, da det giver dem en hurtigere transporttid. En fjerdedel af brugerne valgte samkørsel, da det var den billigste transport.

Størstedelen af brugerne af samkørsel angiver, at samkørslen ikke gav en omvej. Kun 18 % af brugerne kørte en omvej for at samle passagerer op, hvorfor det er vigtigt, at samkørselspladser ligger på trafikanternes direkte rute.

I Mariagerfjord Kommune er der en række samkørselspladser, som dagligt bliver brugt af mange pendlere. Der arbejdes på at forbedre mulighederne for samkørsel. Som en del af arbejdet vil der blive gennemført en kortlægning af forholdene på kommunens eksisterende samkørselspladser. Der vil være fokus på behov for forbedringer af pladsernes service og kapacitet for både bilister og cyklister, så det bliver attraktivt at anvende pladserne. Som en del af opgaven undersøges behovet for yderligere samkørselspladser. Mariagerfjord Kommune vil desuden arbejde for at udbrede kendskabet til mulighederne for samkørsel og fordelene herved.

Delebiler

Ved at flere vælger at dele bil i stedet for at anskaffe egen bil kan deres samlede kørsel i bil nedsættes uden konsekvens for mobiliteten. Brugere af delebiler går, cykler og kører med kollektiv trafik væsentligt mere, end de ellers ville gøre, hvilket gavner sundheden og miljøet.

Delebiler har fungeret i Danmark i over 15 år, men muligheden er ikke almindeligt kendt. Mange vil kunne opnå store besparelser og mere sundhed uden at skulle gå på kompromis med deres transportbehov. Det afgørende er, at man ikke har behov for en bil dagligt, men kun en gang imellem. Som sidegevinst slipper man for bekymringer om reparationer, hærværk, værditab med videre.

Initiativer som MinBilDinBil og GoMore giver mulighed for, at private mod betaling deler bil. Bestillingen foregår over internettet, og forsikringsforholdene er afklarede. Tendensen er, at flere og flere tilbyder at låne deres bil ud privat, og tilsvarende er der en stigende interesse for at leje biler.

Mariagerfjord Kommune vil arbejde for at synliggøre muligheden for delebiler, så borgere uden bil eller fast behov for bil informeres om mulighederne, samtidig med at det begrænser transportens negative påvirkning på miljøet.

Miljøvenlig kørsel

Da Mariagerfjord Kommune er en landkommune med store afstande, er mange af kommunens borgere afhængige af deres bil. Dette vil også være tilfældet i fremtiden på trods af forbedringer i kommunens cykelstinet samt udbud af kollektiv trafik og samkørsel. Mariagerfjord Kommune ønsker, at transporten i bil skal være så miljøvenlig som mulig. Dette understøttes blandt andet af kommunens regulativ for tomgangskørsel, som forbyder længere tids tomgang for køretøjer, der ikke befinder sig i trafikken.

Virksomheder i kommunen er desuden langt fremme i udvikling af brint som brændstof til transport. Brint ses som et realistisk alternativ til fossile brændstoffer inden for få år. Fordelen ved brintbiler er, at de ikke udleder forurening ved kørsel. Det ønskes derfor at øge mulighederne for anvendelse af brintbiler i kommunen. Der er udpeget arealer til etablering af en brintstation tæt på motorvejen og ved Skivevej i Hobro.

Initiativer

• Skabe bedre forbindelser for gående og cyklister mellem kommunens byer, besøgsmål og attraktioner.
• Arbejde for stiforbindelse rundt om Mariager Fjord.
• Opdatere Stiplan.
• Udarbejde plan for fortovsarbejde.
• Udarbejde plejeplaner for rekreative stier.
• Fremme cykling gennem fysiske og adfærdsmæssige tiltag samt markedsføring.
• Øge cykelturisme på baggrund af nye stiforbindelser samt markedsføring af mulighederne for at anvende cykel.
• Arbejde for gå- og cykelbusser på skoler.
• Udvikle den kollektive trafik inden for de tilrådelige rammer.
• Informere om flexture.
• Forbedre kommunens samkørselspladser for både bilister og cyklister.
• Informere om relevante webportaler og apps inden for stier, kollektiv trafik, samkørsel og delebiler.

Tilgængelighed 

Ved tilgængelighed forstås i denne sammenhæng, at vej- og stiarealer er indrettet, således personer med funktionsnedsættelser kan færdes på lige vilkår med andre trafikanter. Da utilgængelige færdselsarealer og bygninger øger konsekvenserne af en funktionsnedsættelse, ønsker Mariagerfjord Kommune at sætte fokus på tilgængeligheden, således at alle i fremtiden kan færdes på lige vilkår, uanset om man har et handicap, er ældre eller gangbesværet.

Mål

Højne trafiksikkerheden og øge tilgængeligheden for gangbesværede og handicappede medborgere.

God tilgængelighed gavner alle

De fleste oplever på et tidspunkt i livet nedsat evne til at færdes i trafikken. Dette kan skyldes høj alder, et handicap eller mere simple årsager som for eksempel personer med bagage, forældre med barnevogn eller gangbesvær grundet en mindre skade.

Alle har derfor glæde af øget tilgængelighed. For eksempel vil mødre eller dagplejemødre med barnevogne få en lettere hverdag, hvis fortove, ramper og stier bliver gjort anvendelige for alle. Ofte kan små ændringer i det offentlige rum gøre det nemmere at færdes og orientere sig i de fælles udearealer, hvilket kan have stor betydning for den enkeltes mobilitet og livskvalitet.

Der er stor forskel på, hvad der øger tilgængeligheden for den enkelte, og ofte konflikter interesserne. For eksempel foretrækker en kørestolsbruger en jævn fortovsbelægning, mens en blind har brug for en ledelinje i fortovet. Disse hensyn skal overvejes og prioriteres efter, hvilke hensyn det ønskes at tilgodese.

Tilgængelighedsplan

En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for handicaporganisationer, ældreråd samt Mariagerfjord Kommune udarbejdede i 2008 en tilgængelighedsplan. Tilgængelighedsplanen beskriver generelle forhold for trafikanter med funktionsnedsættelse i byerne Hobro, Hadsund, Mariager, Arden og Øster Hurup.

I tilgængelighedsplanen er byernes største besøgsmål udpeget for at lokalisere de steder, hvor der kan tænkes at færdes mange handicappede. Eksempler på mål er læger, fysioterapeuter, apoteker, plejehjem, borgerservice og kollektiv trafik. På baggrund af dette er der udpeget et tilgængelighedsnet i de største byer i kommunen. Tilgængelighedsnettet kan opfattes som en anbefalet rute for gangbesværede. Det er ønsket, at tilgængelighedsnettet på sigt indrettes med niveaufri ruter med gangarealer i tilstrækkelig bredde samt jævn og fast belægning, ramper ved kantstensopspring og ledelinjer, eventuelt naturlige.

For at sikre gode forhold langs tilgængelighedsnettet blev der udpeget en række projekter til forbedring af forholdene for trafikanter med funktionsnedsættelse. Udpegningen er sket efter kriteriet: Så mange som muligt skal have glæde af tiltaget.

Mange af projekterne er gennemført, mens andre projekter ikke længere er relevante grundet ny udvikling i kommunen. Yderligere er der også kommet en række nye problematikker til. For at tage hånd om dette vil der i de kommende år blive lavet en revidering af tilgængelighedsplanen samt en tilgængelighedsinspektion af tilgængelighedsnettet.

En tilgængelighedsinspektion er en metode til gennemgang af kommunens tilgængelighedsnet, hvor der laves en systematisk kortlægning og registrering af problemer. Som en del af inspektionen opstilles der løsningsforslag til problemerne samt en prioritering af de ønskede projekter

Nye ønsker til tilgængeligheden

• Øget tilgængelighed til Mariager Fjord for gangbesværede og kørestolsbrugere.
• Øget tilgængelighed i det offentlige rum, så alle kan komme til og fra det offentlige rum.
• Handicappede skal kunne færdes overalt i kommunen på lige vilkår med andre. Fortovskanter skal gøres mere tilgængelige for gangbesværede.

Ideerne fra borgerne i Mariagerfjord Kommune vil blive medtaget i kommunens reviderede tilgængelighedsplan.

Mariagerfjord Kommune vil desuden arbejde for at etablere udflugtsmål, der skal være særligt egnede til borgere med funktionsnedsættelser. Udfordringer som store terrænforskelle, vidtstrakte afstande og lovmæssige restriktioner gør, at det ikke er muligt at gøre alle steder og besøgsmål fuldt ud tilgængelige for alle. Ved at fokusere på specifikke steder og gøre dem attraktive og handicapvenlige bliver der alligevel tilbud til alle.

Øget kendskab til tilgængelighed

Mariagerfjord Kommune vil arbejde for at øge borgernes viden om tilgængelighed, således at alle kan bidrage til at øge tilgængeligheden i det offentlige rum og til kommunens byfunktioner, herunder indkøbsområder, servicecentre, uddannelsesinstitutioner samt idræts- og friluftsfaciliteter.

Forbedringer inden for tilgængeligheden kan ofte laves for få midler, især hvis de gennemføres tidligt i et projektstadie. Det er derfor vigtigt at udbrede kendskabet til, hvordan tilgængeligheden øges, således der tages hensyn til dette både ved nye projekter samt ved ombygninger. For eksempel kunne øget viden om tilgængelighed i højere grad få butiksindehavere til at gøre butikker tilgængelige for alle, både inde og udenfor.

Derudover vil kommunen arbejde for, at borgere og besøgende via elektroniske portaler kan finde information om forholdene for tilgængelighed i kommunen. Derved kan handicappede og gangbesværede planlægge deres rute, inden de begiver sig ud på tur.

Initiativer 

• Implementere tilgængelighed på alle niveauer i kommunen. Inddrage borgere i udpegning af fokuspunkter og kritiske lokaliteter.
• Synliggøre og markedsføre tilgængelighedsløsninger.
• Revidere tilgængelighedsnettet samt udføre tilgængelighedsinspektion heraf i byerne Hobro, Hadsund, Mariager, Arden, Assens og Øster Hurup.
• Formidle anbefalede ruter og krydsninger for gangbesværede og handicappede via elektroniske portaler. Opdatere Tilgængelighedsplan.
• Indtænke tilgængelighed ved anlægsprojekter samt renoveringsprojekter.
• Udføre tilgængelighedsrevision og indarbejde tilgængelighedstiltag ved større projekter.
•  Erfarede problematikker tages med i udpegning af projekter, der skal renoveres.

Trafiksikkerhed

Trafiksikkerheden prioriteres meget højt i Mariagerfjord Kommune. Derfor indgår hensyn til trafiksikkerhed i planlægningen af nye vejanlæg, bolig- og erhvervsområder, skoledistrikter med mere. Som baggrund for trafiksikkerhedsarbejdet udarbejdede Mariagerfjord Kommune i 2008 en trafiksikkerhedsplan. Planen skal sikre, at der sættes ind, hvor der skabes mest trafiksikkerhed for pengene, for derigennem at nedsætte antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Som en del af planen er der udarbejdet en analyse af uheldene i kommunen. Uheldsanalysen opdateres årligt for dermed at holde planen ajour. Uheldsudviklingen behandles i Trafikhandlingsplanen.

Mål 

• Alle vejens trafikanttyper skal kunne færdes sikkert og trygt i trafikken.
• Antallet af dræbte og tilskadekomne skal halveres fra 2010 til 2020.
• Opfordre alle aktører i trafiksikkerhedsarbejdet til en fælles indsats og et fælles mål for fremme af trafiksikkerheden og trygheden i Mariagerfjord Kommune.

Sådan forbedres trafiksikkerheden

Mariagerfjord Kommune har iværksat et trafiksikkerhedsarbejde, der udmøntes i en løbende reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne på kommunevejene. Den langsigtede vision er et kommunalt vejnet, hvor ingen dræbes eller kommer alvorligt til skade i trafikken. Hver ulykke er altid én for meget, hvorfor der i trafiksikkerhedsarbejdet naturligvis også handles forebyggende.

Mariagerfjord Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan. Siden da er det gået den rigtige vej med trafiksikkerheden i kommunen. Målet i trafiksikkerhedsplanen var en reduktion i det gennemsnitlige antal dræbte og tilskadekomne fra 2004 og 2005 med 40 % i 2012.

Målsætningen blev realiseret grundet en høj prioritering af trafikanternes sikkerhed samt mange gode og vellykkede tiltag, både i Mariagerfjord Kommune og på nationalt plan. Som følge af det lave antal tilskadekomne er der nu kun få uheldsbelastede lokaliteter i kommunen, og for disse er uheldsbilledet diffust. På visse længere strækninger er der en ophobning af uheld. Disse strækninger kaldes også grå strækninger. Der er udført trafiksikkerhedsinspektion på størstedelen af kommunens grå strækninger samt etableret fysiske tiltag på baggrund af inspektionerne.

Det ønskes at fortsætte den positive udvikling inden for trafiksikkerheden i kommunen. Derfor er der opstillet nye mål for de kommende års trafiksikkerhedsarbejde. Mariagerfjord Kommune ønsker at halvere antallet af dræbte og tilskadekomne fra 2010 til 2020. Dette betyder, at der på kommunens vejnet højst må være 22 dræbte og tilskadekomne i 2020. Som en del af det kommende trafiksikkerhedsarbejde vil der blive udarbejdet en ny trafiksikkerhedsplan for kommunen.

Forbedringer af trafiksikkerheden er et fælles ansvar, og det kræver en indsats fra alle, som færdes i trafikken. Årsager som fart, spiritus og uopmærksomhed er skyld i mange af de uheld, der sker. Op imod 99 % af uheldenes opståen kan henføres til menneskelige faktorer eller fejl. Mariagerfjord Kommune vil derfor forfølge en tostrenget strategi i bestræbelserne på at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne. På den ene side vil kommunen fortsat tage initiativer til at ændre trafikanters adfærd gennem kampagner, information og kontrol for at sikre, at trafikanterne i mindre grad begår de fejl, der fører til uheld. På den anden side vil kommunen også gøre veje, stier og krydsninger mere sikre, dels gennem forbedringer hvor der kan opnås mest sikkerhed eller tryghed for pengene, dels via udbygninger.

På baggrund af analyser af uheldsbilledet på kommunevejene vil Mariagerfjord Kommune især sætte fokus på kommunens fire indsatsområder.

Indsatsområder

• Eneuheld med personbiler i landområde
• Uheld med lette trafikanter, primært i byområde
• Uheld med unge bilførere (18–24 år)
• Spiritusuheld

Ydermere vil kommunen prioritere forbedringer af trafiksikkerheden på uheldsbelastede lokaliteter i kommunen. Dertil vil Mariagerfjord Kommune også iværksætte tiltag på lokaliteter, hvor indsatser forventes at have en forebyggende effekt, for eksempel ved at etablere initiativer, der kan forebygge vildtpåkørsler.

Trafiksikkerhedsarbejdet kan ses som en investering, der på længere sigt kan spare kommunen for betydelige udgifter inden for det sundhedsmæssige og sociale område.

Sikker skoletrafik
Sikker trafik på vejene nær skolerne er højt prioriteret i Mariagerfjord Kommune. Især efter den nye skolestruktur trådte i kraft i 2012, har trafiksikkerhedsprojekter på skoleveje været opprioriteret og gennemført. Sideløbende er der udarbejdet en skolevejsundersøgelse, som omfatter alle folkeskoler i kommunen. I skolevejsundersøgelsen angives problemområder, mulige løsningsforslag og prioritering af projekter, hvilket danner grundlag for prioriteringen i kommunens Trafikhandlingsplan. Ændringerne med den nye skolestruktur drejede sig dels om strækninger, som blev nye skoleveje som følge af ændrede skoledistrikter, dels om eksisterende skoleveje, som flere elever skulle kunne benytte sig af, da elevtallet til enkelte skoler steg.

Ved flere skoler har kommunen gennemført vej-, sti- og krydsningsprojekter til forbedring af trafiksikkerheden, hvilket blandt andet kan ses i lokalområderne nær Bymarkskolen, Rosendalskolen, Hadsund Skole, Arden Skole og Valsgård Skole. I forbindelse med områdefornyelsen i Assens forbedres Storegade trafiksikkerhedsmæssigt til gavn for blandt andet elever på Assens Skole.

Trafiksikkerhed handler i høj grad om trafikanternes adfærd, da faktorer som uopmærksomhed, høj fart samt spiritus skaber usikker kørsel. Mariagerfjord Kommune deltager i og gennemfører kampagner med fokus på fart, spirituskørsel og skoletrafik. Til sidstnævnte styrkede kommunen i 2013 indsatsen hos skolerne ved at udlodde præmier til deltagende klasser. Vinderklassen modtog foruden 5.000 kr. til klassekassen et diplom samt ringeklokker med det formål at opfordre eleverne til at cykle i skole og begrænse omfanget af biler i morgenmyldretiden.

På flere skoler arbejdes med adfærdsmæssige aktiviteter til at understøtte de fysiske ændringer, der er udført på det omkringliggende vej- og stinet. Inden anlægsprojekterne blev påbegyndt ved Bymarkskolen, udførte kommunen en skoletrafikundersøgelse til belysning af transportvanerne samt den oplevede tryghed på skolevejene. Hensigten med undersøgelsen var yderligere at få forældre, elever og skolerne til at italesætte sikker færdsel og gode transportvaner. Forældrene har også en rolle med at trafiktræne deres børn, så de kan mestre at færdes sikkert i trafikken. Den samlede indsats vil forbedre trafiksikkerheden og skabe sikker skoletrafik.

På tværs af kommunen og skolerne er et netværk af færdselskontaktlærere og repræsentanter fra teknik- og skoleforvaltningerne etableret. Netværket styrker indsatsen for og samarbejdet om sikker skoletrafik.

Initiativer

• Besigtige uheldsbelastede lokaliteter og gennemføre trafiksikkerhedsfremmende tiltag.
• Gennemføre trafiksikkerhedsinspektion og tiltag på grå strækninger.
• Gennemføre og synliggøre trafiksikkerhedskampagner.
• Sikre god drift af veje og stier.
• Opdatere kommunens Trafiksikkerhedsplan.
• Arbejde for at flere virksomheder får en trafikpolitik.
• Støtte kørekurser for ældre bilister.
• Etablere tiltag til forebyggelse af vildtpåkørsler.
• Styrke samarbejdet mellem kommune, skole og politi.
• Gennemføre tiltag fra kommunens skolevejsundersøgelse.
• Arbejde for at kommunens skoler får udarbejdet trafikpolitik.
• Styrke trafiksikkerhedsarbejdet på skolerne gennem netværk og vejledning.
• Fremme skolecykling og skolegang.
• Opfordre forældre til at færdselstræne deres børn.