Gå til hovedindhold

Landdistriktspolitik

Lokale løsninger og samspil mellem borgere og kommune.

Indhold

    Overordnede fokusområder

    Lokale udviklingsplaner og styrket samarbejde på tværs

    • Lokale udviklingsplaner skal være et nøgleredskab for udvikling af vores landsbyer og lokalområder.
    • Lokale udviklingsplaner skal - når det giver merværdi for landsbyer og de lokale beboere - dække flere lokalområder.
    • Alle kommunens 35 lokalområder skal senest i 2027 være dækket af en lokal udviklingsplan.
    • De lokale borgere skal have det primære ansvar for at udvikle de lokale fællesskaber og har et medansvar for at bidrage til den lokale udvikling. Alle kommunens 35 lokalområder skal have ét veldefineret og repræsentativt samarbejdsorgan, der har det overordnede ansvar for dialogen med kommunen.

    Kommunalt fokus på rollefordeling og ressourcer til landdistriktsområderne 

    • Kommunen afsætter ressourcer til at koordinere og facilitere landdistriktsudviklingen.
    • Kommunen tager ansvar for at igangsætte og facillitere udarbejdelsen af de lokale udviklingsplaner, men processen skal altid være båret af meningsfuld samskabelse med lokalområdets aktører.
    • Kommunen skal sikre tydelighed i de eksisterende ressourcer til at understøtte lokale initiativer.

     

    Øvrige fokusområder

    Adgang til natur og landskaber

    • Befolkningen i landsbyer og lokalområder skal have god adgang til de lokale naturområder og naturværdier.
    • Eksisterende stier og adgangsmuligheder i naturen skal synliggøres til glæde for lokalbefolkningen og mulige gæster.

    Hurtigt bredbånd og sikkert mobilsignal

    • Mobil- og bredbåndsdækning i kommunen skal forbedres, så dækningsgraden som minimum matcher det nationale gennemsnitsniveau.

    Klog mobilitet og fleksible transportløsninger

    • Mobilitet blandt særligt udfordrede målgrupper (børn, unge og ældre seniorer uden egen bil) skal søges forbedret gennem smarte fleksible og bæredygtige mobilitetsløsninger.

    Den gode visuelle oplevelse i lokalområderne

    • Nedrivning og oprydning af udfordret bygningsmasse i landsbyer og det åbne land skal fortsat prioriteres, så landsbyer og landdistrikter fremstår attraktive.

    Det gode levende mødested og de lokale fællesskaber skal understøttes

    • Der skal være attraktive og lokalt forankrede mødesteder i alle kommunens 35 lokalområder.
    • Der skal skabes lokale rammer for sundheds- og bevægelsesaktiviteter i et samarbejde mellem kommune, borgere og foreningslivet.

    Fokusering på branding og storytelling

    • De positive historier om livet på landet og i landsbyerne og vellykkede projekter og tiltag skal formidles endnu mere for at styrke den lokale selvforståelse og stolthed og inspirere andre lokalområder og landsbyer.
    • De stedbundne kvaliteter og værdier skal skabe nysgerrighed hos gæster og mulige tilflyttere. 

    Byrådets vision er at man ønsker attraktive lokalområder, der i samspil med de fire hovedbyer, gør Mariagerfjord Kommune til et godt sted at bo, leve og arbejde.

    I starten af 2019 nedsatte Byrådet i Mariagerfjord Kommune et tværgående, midlertidigt udvalg med fokus på Landdistriktsudviklingen i kommunen. Opgaven var at udarbejde en række anbefalinger, der kan være grundlag for en revision af Landdistriktspolitikken. Politikken omfatter den del af borgerne - ca. 50 % - der er bosiddende udenfor de fire hovedbyer. Landdistrikterne er pt. organiseret i 35 lokalområder. Et lokalområde består af en eller flere landsbyer med det omkringliggende åbne land. I tilknytning til politikken er der udarbejdet en strategi, der beskriver konkrete handlinger, ansvar og økonomi.

    Sidst opdateret: 25. august 2025